Alt om SIF: Sæsonen kan blive vild og voldsom

Tipsbladet sætter fokus på alle 12 Superliga-klubber før starten på forårssæsonen - her med fokus på Silkeborg IF.



Tipsbladet ser frem mod forårssæsonen i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står forud for forårssæsonen.

Denne gang Silkeborg IF.

Transfers:
Ind:
Anders Dahl (Retur lejeaftale)
Sofus Berger (Viborg FF)

Ud:
Oliver Sonne (Burnley)
Rasmus Thelander (Lyngby BK)
Anders Dahl (FC Fredericia)

Træningskampe:
Silkeborg IF – OB 2-2
Murcia – Silkeborg IF 0-0
Silkeborg IF – FC København 0-3
Silkeborg IF – IK Sirius 1-0
Silkeborg IF – Hillerød Fodbold 2-1

Bud på idealopstilling (4-3-2-1) Nicolai Larsen – Jens Martin Gammelby, Alexander Busch, Pedro Ganchas, Robin Østrøm – Mads Larsen, Pelle Mattsson, Mads Freundlich – Anders Klynge, Younes Bakiz – Tonni Adamsen.

Status:
Silkeborg IF har i transfervinduet sendt Oliver Sonne ud af døren, og hele vinteren har der været sat spørgsmålstegn ved, hvem der skal erstatte backen, der efterhånden var en af de bedste i Superligaen. Svaret i Søhøjlandet endte med at være Jens Martin Gammelby, der får chancen for sin anden ungdom i klubben. På den anden backposition bliver der en magtkamp mellem den pålidelige, men måske lidt kedelige Robin Østrøm og Andreas Poulsen, der virkelig skal vise sig frem med sine offensive kvaliteter.

Resten af truppen er rimeligt i vatter, og der kommer til at blive løftet et niveau i forhold til efteråret i forsvaret, hvor Alexander Busch er tilbage fra en årelang skade. Næsten det samme gør sig gældende på 10’er-positionen, hvor Anders Klynge bliver en vigtig brik i foråret.

Styrker:
Kent Nielsen er klubbens største kapacitet, og det kan der overhovedet ikke sættes spørgsmålstegn ved. Kigger man ind på banen, står holdet rigtig stærkt centralt. I forsvaret er der kamp om pladserne, hvor Pontus Rödin muligvis ender som sorteper. På midtbanen har man Jeppe Andersen, der kan bringes ind fra bænken med sin enorme erfaring, og Callum McCowatt har været brandvarm i træningskampene, så han kan blive en offensiv joker, når der mangler et mål i Søhøjlandet.

For år tilbage ville det have været utænkeligt, at kvalitetsspillere som Pontus Rödin og Jeppe Andersen ikke var selvskrevne i en startopstilling på Jysk Park – men det er de ikke nu.

Svagheder:
Det er åbenlyst, at Silkeborg ikke står stærkt på backs. Da klubben vandt bronzemedaljer, var det Lukas Engel og Rasmus Carstensen, der sad på de vigtige positioner, og man havde endda Oliver Sonne som backup. Alle tre er siden blevet solgt for tocifrede millionbeløb til større adresser, og det er svært at forestille sig det samme ske med de backs, man har lige nu. Helt fremme kan holdet også komme i bekneb, hvis Tonni Adamsen går i stykker. Alexander Simmelhack gjorde det fint som indskifter i efteråret, hvor han scorede vigtige mål, men spørgsmålet er, om han er klar til at starte i Superligaen endnu. Han virkede ikke helt på niveau, da han fik chancen i pokalen mod AaB.

Han bliver vigtig:
Tonni Adamsen skal i gang med målscoringen igen. Silkeborg hentede flest point i starten af sæsonen, da den hurtige angriber sparkede alt ind, han rørte ved, og det får de brug for igen, hvis de skal være en sikker kandidat til top 6. Derudover kommer Nicolai Larsen også til at spille en afgørende rolle. I efteråret var han en af de bedst spillende målmænd i Superligaen, og han skal formentlig levere store redninger på stregen, hvis det for alvor skal blive sjovt at gå til fodbold på Jysk Park.

Hold øje med:
Kampen om backpladserne. Jens Martin Gammelby og Andreas Poulsen er de to mest traditionelle backs i moderne fodbold, og førstnævnte kommer også til at være førstevalg i højresiden af banen. Men de skal begge kigge sig gevaldigt over skulderen, for den altid pålidelige Robin Østrøm vil blive foretrukket i begge sider, hvis en af de to andre dummer sig alvorligt i bare én kamp.

Robin Østrøm er måske ikke noget festfyrværkeri, men han er pålidelig – og han er Kent Nielsens mand. Den erfarne træner vil til enhver tid henvise til, at den unge nordmand spillede udekampen mod West Ham, hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved hans kvaliteter – selvom han har en tendens til ofte at spille en 45-graders aflevering tilbage i banen til Pedro Ganchas.

Spørgsmålstegnet:
Kommer de i top 6 og pokalfinalen?

Sæsonen kan blive vild og voldsom, men samtidig også grå og kedelig. Hvis de sikrer sig en plads i mesterskabsspillet, kan de skabe ravage deroppe og måske endda jagte en medalje, hvis alt spiller. I pokalturneringen er ambitionen også at nå finalen, selvom de skal forbi Brøndby, der bestemt er favoritter. Men Silkeborg er et stærkt pokalhold, så alt kan ske. Udfordringen er bare, at hvis begge mål glipper, bliver det et kedeligt forår, hvor der ikke for alvor er noget på spil – udover jagten på en syvendeplads, der kan give mulighed for europæisk kvalifikation.

Premiere:
Søndag den 16 februar 14.00: Silkeborg IF – Vejle Boldklub





TransferLIVE: Fortid i FCM – på vej til Chelsea




LIVE

Superliga-LIVE: Reagerer på transferspekulationer

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

Superliga-chok fik Andreas Christensen til mobilen

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

Zorniger efterlyser OB-forstærkninger

Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Grubler over Mileta Rajovic: En interessant sag

Ny Brøndby-stjerne? ‘Har været fremragende’

Vildt Lindstrøm-comeback? ‘Helt fornuftigt valg’

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

Supercomputer: De rykker op i Superligaen

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Vejle tæt på stort salg af Lasse Flø

Afgørende for FCK-transfer – byder 34 millioner

Afsløring: B.93 stoppede Lorentzens udlandsskifte

Rigtig dårligt nyt for FC Barcelona

‘Jeg tror, at Kasper Høgh skifter dertil’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Kontant transfermelding om Filip Jørgensen

Superliga-stjernes værdi er eksploderet endnu mere

Skyder Brøndby-transfer ned

Køb, køb, køb!

Fjerdeyngste nogensinde: ‘Det var fandme vildt’

Frygtelig uge for Danmark: Ikke sket i 12 år

Vejle dummer sig i premieren mod AB

‘Det vil være en stor ting i FCK’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se

‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’

På blokken i FC København: Nu er der faldet bud

‘Hvad fanden skulle han lave i Brøndby nu?’