Alt om SJE: Bliver han profil eller pestilens?

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt klub. Denne gang SønderjyskE.



Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.

Denne gang SønderjyskE.

Transfers:
Ind:
Duplexe Tchamba (Strasbourg)

Ud:
Adama Guira (kontraktudløb)
Roni Arabaci (kontraktudløb)
Peter Buch Christiansen (Helsingør, lejeaftale)
Isak Olafsson (Esbjerg fB)

Træningskampe:

Brøndby-SønderjyskE 4-1

SønderjyskE-Viborg 1-4

Casa Pia AC-SønderjyskE 2-0

Bud på idealopstilling (4-3-3): Thomas – Holm, Gartenmann, Kanstrup, Dal Hende – Mpindi, Albæk, Vinderslev – Frederiksen, Wright, K. Jacobsen

Status:
Det har været en lettere kaotisk sommer i SønderjyskE. Glen Riddersholm blev fyret, assistent Niels Lodberg valgte at sige op i solidaritet med cheftræneren, og afløseren Michael Boris blev ansat sent og tabte alle sine tre træningskampe. Truppen ligner i det store hele sig selv fra foråret – foreløbig har der hverken været markante salg eller indkøb. Den nyindkøbte stopper Duplexe Tchamba nåede ikke at få spilletid i nogen af træningskampene.

Styrker:
Foråret var svingende – det bød både på en stime med fem kampe uden sejr og en med fem kampe uden nederlag. Men med et par sejre over FC Midtjylland, hvoraf én af dem sendte holdet i en pokalfinale, viste truppen, at den indeholder profiler, der kan gøre en forskel i Superligaen.

Svagheder:
Vi mangler stadig helt at finde ud af, hvad ejerne i familien Platek vil med deres danske investering og hvordan det harmonerer med den succesfulde klub, som SønderjyskE har været i mere end et årti. Den amerikanske overtagelse har ikke været uden sværdslag, når nye ideer og strategier har mødt fastgroet og velafprøvet kultur. Denne sommer har klubben fået ny rekrutteringschef, direktør og træner, der alle skal finde sig til rette og samtidig hjælpe SønderjyskE til sportslige resultater – helst lige med det samme.

Han bliver vigtig:
Af Superliga-aktive spillere har kun Kamil Wilczek med 81 mål lavet flere end de 63 kasser, som Anders K. Jacobsen gennem årene har scoret for AaB, OB og SønderjyskE. De satser ikke på spillere som 31-årige Jacobsen nede i Haderslev – spillerne skal være unge, så de kan sælges videre for mange penge – men det er nu ikke helt dumt at have en erfaren og målfarlig angriber. I sidste sæson lavede ”AK” 10 Superliga-mål.

Hold øje med:
Efter at have fået pænt med spilletid og gjort det godt i vinterens træningskampe blev 16-årige Julius Beck i maj måned den første spiller fra årgang 2005, der fik debut i Superligaen. Midtbanespilleren, der er søn af SønderjyskE’s tidligere anfører Henrik Beck og selv har været kaptajn på U/16-landsholdet, fik tre Superliga-kampe i foråret, og det vil utvivlsomt blive til flere i efteråret. Ham tror de meget på i Haderslev.

Spørgsmålstegnet:
Hvad sker der med Haji Wright? Den amerikanske angriber var en åbenbaring ved sæsonstarten for et år siden, og SønderjyskE satte et prisskilt på op imod 30 millioner kroner for ham. Men han var ikke lige så velkørende i foråret, og nu er han så blevet en hovedpine for klubben. I hvert fald skrev Der Nordschleswiger i starten af juli, at Wright ikke var mødt op, da SønderjyskE skulle på træningslejr, fordi han vil sælges, og aktuelt florerer det i tyrkiske medier, at han kan være på vej til Antalyaspor. Lykkes det at få millioner for amerikaneren? Eller fortsætter han i Haderslev, og bliver han profil eller pestilens?

Premiere:
SønderjyskE-Silkeborg IF, mandag den 19. juli klokken 19.00

Statistik fra sæsonen 2020/2021:

SJE i 20/21
Infogram





LIVE

Superliga-LIVE: Præsenterer første Superliga-trup

Ajax-træner med kryptisk Dolberg-melding

‘Det vil være en stor ting i FCK’

Afsløring: Elias Achouri på plads i San Diego FC

Tidligere Brøndby-keeper på vej til Bundesligaen?

Afsløring: Watford køber Luca Kjerrumgaard



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dommerekspert undrer sig efter FCM-drama

Vildt Lindstrøm-comeback? ‘Helt fornuftigt valg’

Supercomputer: De vinder Superligaen

Køb, køb, køb!

Viborg FF – OB

FC København – Lyngby BK



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

AGF – Brøndby IF

Supercomputer: De rykker ud af Superligaen

Norsk stjerne til Manchester United? Så dyr er han

Fjerdeyngste nogensinde: ‘Det var fandme vildt’

‘Jeg formoder, at de brager ud af Superligaen’



EKSKLUSIVT

Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller

AC Horsens – FC Nordsjælland

‘Kasper Dolberg bliver Superliga-topscorer’

Frygtelig uge for Danmark: Ikke sket i 12 år

Skyder Brøndby-transfer ned

Sønderjyske – FC Midtjylland

FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’

Randers FC – Silkeborg IF

Efterårets Profil? ‘Han ser uhyggelig ud’

Forrygende besked til Jesper Lindstrøm

Superliga-scoop: Henter bomber gratis



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

LIVE: FCK smider sejren

‘Aaaaah, er det nu rigtigt? Ja, det var det så’

Meldes varm på ung Superliga-profil

Her er 5 Superliga-indkøb vi glæder os til at se