Alt om Viborg FF: Kan han sparke nok bolde i mål?

Superligaen er snart tilbage, og det er tid til at se nærmere på de 12 hold. Her er det Jakob Poulsens tropper fra Viborg FF.



Tipsbladet ser frem mod sæsonstarten i Superligaen og har fokus på hvert af de 12 hold. Vi gennemgår styrker og svagheder og ser nærmere på, hvordan klubberne står forud for sæsonstarten

Denne gang er det Viborg FF:

Transfers:

Ind:
Isak Jensen (St. Louis City)
Oscar Hedvall (FC Midtjylland)
Sofus Berger (FC Fredericia, retur fra leje)
Charly Nouck (OB)

Ud:
Nico Mantl (Red Bull Salzburg, retur fra leje)
Lasse Schulz (Vendsyssel FF)
Malik Abubakari (Malmö FF, retur fra leje)
Mads Lauritsen (karrierestop)
Paulinho (Bandirmaspor, leje)
Jan Zamburek (Heracles)
Jakob Bonde (OB)
Marokhy Ndione (Fri transfer)

Træningskampe:
Viborg FF – FK Haugesund 0-1
Randers FC – Viborg FF 1-3 (3×40 minutter)
Viborg FF – Arka Gdynia 2-0
AaB – Viborg FF 1-4

Bud på idealopstilling (4-3-3):
Lucas Lund – Daniel Anyembe, Nicolas Bürgy, Zan Zaletel, Oliver Bundgaard – Manuel M'Bom, Magnus Søndergaard, Magnus Westergaard – Ibrahim Said, Anosike Ementa, Isak Jensen

Status:
Viborg FF har mistet flere dygtige spillere de sidste par år, men denne sommer har det ikke været fra startopstillingen, at man har solgt og sagt farvel til spillere. Det betyder, at man nu kan bygge på efter en godkendt sæson, der endte med en ottendeplads. Man er lykkedes med at købe Isak Jensen, der viste lovende takter i sidste sæson, og så kunne Tipsbladet afsløre, at Charly Nouck Horneman købes i OB, mens Jakob Bonde er sendt den anden vej.

Styrker:
Viborg har et stærkt kollektiv, hvor alle er klar til at arbejde for sagen. Blandt andet har Viborg-holdet vist prøver på et godt og højt presspil, som virkelig kræver, at man er på samme bølgelængde, hvis det skal fungere. Der er et stærkt fundament i defensiven ført an af tilbagevendte Lucas Lund i målet, og foran ham står de to dygtige centerbacker Nicolas Bürgy og Zan Zaletel. Det kollektiv og den base er med til at gøre Viborg til et solidt og stærkt mandskab, og så er det krydret med lidt offensiv kvalitet.

Svagheder:
Kun 38 scoringer i 32 kampe i sidste sæson. Kun tre klubber scorede færre mål end Viborg FF, og det er nok her, at Jakob Poulsen skal se, om han kan finde nogle procenter. At Isak Jensen er tilbage, og at Anosike Ementa kan se tilbage på en sæson med succes, gør, at Viborg kan have forhåbninger om, at de to finder et endnu højere niveau og laver flere mål til VFF. Men andre skal også byde sig til.

Han bliver vigtig:
Der er mange, der har potentiale til at være vigtige i Viborg FF, men vi peger på venstre back Oliver Bundgaard. Det er en god back, der giver Viborgs spil noget godt offensivt, da han holder bredden og kommer godt med frem. Slår også gode indlæg. Han skal score og assistere lidt mere, men hans kvaliteter er ikke til at overse.

Hold øje med:
Midtbanespiller Jakob Vester kom ind og fik spilletid i løbet af foråret, og det ser ud til, at han i løbet af testkampene har bygget på. Den 19-årige er en egenudviklet spiller, der sagtens kan gå hen og få et gennembrud i efteråret.

Spørgsmålstegnet:
Renato Junior har haft en svær første tid i Viborg FF, men hans opstart til denne sæson har været virkelig god med tre scoringer i testkampene. Der er brug for den 22-årige angriber, der konkurrerer med Anosike Ementa om at være Viborgs spidsangriber. Kan han levere en tilpas god konkurrence i offensiven, så Viborg får scoret de nødvendige mål?

Premiere:
Viborg FF – Brøndby IF søndag d. 21. juli klokken 18





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

FC København skal møde kæmpe ikon

Her kan du se Debrecen mod FC København

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Følger Superliga-stjerne tæt



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Jubler over store FC København-nyheder

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

OB vil have tidligere Superliga-profil

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Færdig i dansk klub efter 2 dage