Partier er enige om fanadgang nu – men ikke i næste sæson

Regeringen og partier er enige om, at flere fans skal have adgang til fodbold nu. Men ikke om næste sæson.



Der er endnu ikke landet en politisk aftale om adgang for tilskuere i Superligaen. Uenigheden bunder i antallet af restriktioner og tilskuere fra den kommende sæson.

Rets- og idrætsordførere fra de politiske partier i Folketinget har mandag eftermiddag forhandlet om yderligere adgang for tilskuere på de danske fodboldstadioner.

Partierne er i virkeligheden enige om, at der kan åbnes for flere tilskuere allerede i den kommende weekend, fortæller De Radikale og Socialdemokratiet til Ritzau.

Uden om regeringen vil et flertal bestående af partierne De Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og De Radikale dog også have specificeret stadionadgangen for den kommende sæson.

Det skal styrke klubberne i deres salgsarbejde frem mod sæsonen.

Flertallet vil et udgangspunkt om nul restriktioner fra næste sæson, såfremt smittetrykket tillader det.

Men det er for tidligt at se på nu, mener Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, som i stedet vil tage en beslutning om den kommende sæson 20. august.

Socialdemokratiets kulturordfører, Kasper Sand Kjær, er ærgerlig over, at der ikke er landet en aftale mandag. Parterne var ellers enige om, at afstandskravet skulle sænkes fra to til en meter, så der kunne åbnes for flere tilskuere i den kommende runde.

– Der lå en aftale på bordet, som flugter med det, som fodboldklubberne selv har foreslået, siger han.

– Vi ser meget gerne, at der kan komme lempeligere restriktioner allerede fra næste spillerunde, så der kan komme flere tilskuere på lægterne, siger han.

Ifølge Rohde er forhandlingerne afsluttet i denne omgang, men ikke brudt sammen.

– Hun (kulturminister Joy Mogensen, red.) må komme med et forsøg på at lande en tekst, der har et perspektiv, og som vi alle kan se os selv i, siger han.

Lørdag landede en evaluering af tre forsøgskampe med flere end 500 personer samlet. Kampene Horsens-Randers, Brøndby-FCK og Lyngby-OB havde henholdsvis 700, 3000 og 875 tilskuere til stede.

Evalueringen blåstemplede muligheden for at åbne for flere fans på de danske stadioner.

Det anerkender SF’s kultur- og idrætsordfører, Charlotte Broman Mølbæk. Alligevel er hun ikke på linje med det politiske flertal, som også vil skabe rammer for den kommende sæson.

– Vi har et hensyn, der er vigtigere, og det er folkesundheden. Vi har set et stigende antal smittetilfælde i landet. Det vil vi gerne undgå ved at være forsigtige i den måde, vi åbner på, siger hun.

SF-ordføreren påpeger desuden, at evalueringen lægger vægt på, at medarbejdere på stadion skal uddannes bedre i at undgå coronasmitte.

– Det er rigtig vigtigt for os, at der er styr på den del og tilpas med værnemidler.

Sidste spillerunde i Superligaen afvikles 26. juli. En playoffkamp om en plads i Europa League-kvalifikationen afslutter endegyldigt sæsonen tre dage senere.

Divisionsforeningen, DBU og DIF arbejder for at få noget nær fyldte tribuner til fodboldkampene i den kommende sæson.

/ritzau/





Dansker har været ude i to år – nu er der nyt




Optakt til onsdagens Champions League-dyst mellem Monaco og Juventus LIVE

TransferLIVE: Pogba er færdig i Monaco

Afsløring: Vejle Boldklub byder på Lucas From

– Brøndby kunne godt bruge FCM’s reserver

Kaldes en kæmpe byrde: Klar på skifte til Danmark

I chok over Mike Tullberg-udtalelse

Hvorfor købte Manchester United ikke ham?

Her er German Onugkhas nye klub



Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

Superliga-LIVE: FCK skal møde HSV

Dommerekspert: Hvorfor fik Frøkjær særbehandling?

Kæmpetransfer: ‘Han er en gamechanger’

Thomas Jørgensen solgt i rekordtransfer

På vej til Danmark? Han beslutter sig i denne uge

Overraskende FCK-transfer: Det er en gamechanger



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Revser Binks: Hvad fanden er det for en opførsel?

Dyr FCM-spiller søger væk: Lejeaftale mest i spil

Beckmann forstår intet: ‘Det er en svinestreg!’

‘Vanvid’ – så meget vil de have for Grabara

Derfor vælger han Barcelona over Real Madrid

Derfor kollapsede Jamal Musiala igen

De køber rettighederne til FCK-kamp

Rundens Hold i Superligaen – 4. runde

Brøndby-stjerne reagerer på vild David Nielsen-dom

– Maradonas læger overså faresignaler

Kæmpe dommerfejl: Det er MEGET besynderligt

Dansker talte med Højlund inden transfer

Afsløring: Rosenborg køber historisk dyr Chiakha

Afsløring: Jørgensen får lang aftale i rekordsalg

Afsløring: FC Nordsjælland henter Jamal Sudais

‘FCK-stjerne er simpelthen ikke dygtig nok’

Afslører: Makienok deltager i realityprogram



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Hjalte Lærke imponerer i Lecce-debut: Et lyspunkt

Færdig: German Onugkhas kontrakt revet over