Den tidligere FC Barcelona-præsident Josep Maria Bartomeu er midlertidigt blevet løsladt. Det blev besluttet af en dommer i en spansk retssal tirsdag.
Bartomeu, som var præsident fra 2014 til 2020, blev arresteret mandag, og han valgte tirsdag ikke at udtale sig.
Dommeren tilod at løslade Bartomeu, mens efterforskningen fortsat er i gang. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Også Bartomeus tidligere rådgiver Jaume Masferrer er løsladt tirsdag, efter at han heller ikke ønskede at sige noget i sagen.
To andre personer blev løsladt mandag aften. Det drejer sig om administrerende direktør Oscar Grau og chefen for klubbens juridiske afdeling, Roman Gomez Ponti, som også blev anholdt mandag
Det skete, efter at politiet gennemførte en razzia mod Barcelonas administrationsbygninger på Camp Nou inden klubbens kommende præsidentvalg på søndag.
Razziaen er ifølge AFP relateret til den såkaldte “Barcagate”.
Bartomeu er beskyldt for at have brugt pr-bureauet I3 Ventures til at oprette en lang række falske profiler på sociale medier, så profilerne kunne bruges til blandt andet at svine Lionel Messi og andre stjernespillere til.
Også ekspræsident og nuværende præsidentkandidat Joan Laporta og tidligere succestræner Josep Guardiola var i skudlinjen for den koordinerede kritik på sociale medier.
I3 Ventures var hyret af Barcelona til at promovere klubben på sociale medier, men aftalen med selskabet blev opsagt, dagen efter at anklagerne om en smædekampagne kom frem. Forløbet udspillede sig i februar sidste år.
I3 Ventures skulle samlet have fået udbetalt en million euro fra FC Barcelona. Betalingen var angiveligt delt op i seks, så fakturaerne hver for sig var af så lave beløb, at de ikke krævede en godkendelse af klubbens bestyrelse.
Klubben har tidligere sagt, at der ikke var hold i anklagerne om et misbrug af pr-bureauet.
På sin hjemmeside bekræftede Barcelona mandag, at razziaen blev gennemført som en del af efterforskningen af en sag om sociale medier.
– Barcelona har tilbudt at samarbejde fuldt ud med myndighederne for at hjælpe med at få fakta på plads i efterforskningen, skriver klubben blandt andet.
Bartomeu afgik som præsident i oktober. Klubben skal vælge ny præsident på søndag.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
Her kan du se Debrecen mod FC København
TOPNYHED
FC København skal møde kæmpe ikon
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
LIVE
TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
