Leipzig havde chancen: Deler med Bayern

Både Bayern München og RB Leipzig havde mulighed for at vinde den tyske topkamp, som endte 1-1.



Der er fundet to nye verdensmestre i fodbold, siden RB Leipzig senest slog Bayern München i den tyske Bundesliga. Sejren ligger helt tilbage i 2018, og det er mere end ti indbyrdes kampe siden.

Den stime blev ikke brudt, da de to hold tørnede sammen på Red Bull Arena i Leipzig fredag aften.

Begge hold havde mulighed for at sikre sig sejren dybt inde i tillægstiden, men det endte med 1-1 på resultattavlen og dermed en pointdeling.

Leipzig havde hårdt brug for ikke at tabe kampen for at holde snor i Bayern i toppen af Bundesligaen. Med det uafgjorte resultat er afstanden mellem holdene fortsat på seks point efter 16 spillerunder.

Den danske Leipzig-spiller, Yussuf Poulsen, så hele kampen fra bænken.

Og danskeren kunne se to hold, som offensivt havde svært ved at spille sig til de helt åbne chancer i den første Bundesliga-kamp efter VM-slutrunden i Qatar og en tysk juleferie. Men så fik Bayern München også fat, som første halvleg skred frem.

Først sparkede Bayerns Serge Gnabry på stolpen, dernæst fik Leon Goretzka et mål annulleret for offside, inden angriberen Eric Maxim Choupo-Moting kom først på et Gnabry-indlæg efter en Bayern München-omstilling og styrede bolden i nettet til pauseføring til gæsterne.

Bayern havde nyindkøbte Yann Sommer på mål i kampen. Schweizeren skiftede til den sydtyske klub torsdag. Fredag aften lukkede keeperen sit første mål ind hos sin nye arbejdsgiver.

Kort inde i anden halvleg havde venstre backen Marcel Halstenberg bevæget sig med frem i Bayern Münchens felt. Den tyske back kom først på en bold i feltet og udplacerede Sommer.

Bayern havde spilovertaget i første halvleg, men efter pausen tippede både vægten af spil og chancer over til hjemmeholdet.

Begge hold ville tydeligvis gerne vinde kampen, og i tillægstiden havde både Leipzigs Konrad Laimer og Bayerns Thomas Müller muligheden for at lukke opgøret. Begge afslutninger sneg sig henholdsvis over og lige forbi modstanderens mål.

Det uafgjorte resultat er Bayerns første pointtab i Bundesligaen siden 2-2-kampen mod Borussia Dortmund i starten af oktober.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Jubler over store FC København-nyheder



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Kontant dom over Elyounoussi



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

En sort plet på hans eftermæle

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

LIVE: AGF klarede presset!

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

FCM-transfer i fare

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet