– Jeg kommer hjem til FC København en dag

Thomas Delaney skjuler ikke, at han vil hjem til København. Kasper Dolberg vil hellere til Søhøjlandet.



Thomas Delaney sled og slæbte som en af de allervigtigste spillere i FC København, da klubben senest var i Champions League i 2016.

Onsdag aften spillede han igen Champions League i Parken, men denne gang var situationen vendt en lille smule på hovedet.

Thomas Delaney havde nemlig trukket i en rød trøje og sloges for spanske Sevilla mod sin danske hjerteklub.

Men selv om den tidligere FCK-anfører var modstander i Parken onsdag, fik han masser af kærlighed fra de københavnske fans, som både før, under og efter kampen hyldede midtbanespilleren.

– Når stadion synger til mig på den måde, mærker jeg det og sætter pris på det. Jeg er ydmyg over det. Det var en stor oplevelse, sagde en tydeligt rørt Thomas Delaney, da han efter kampen talte med pressen.

– Jeg prøvede at lægge det fra mig i kampen. Det var underligt at være modstander, men jeg synes, det gik fint.

Oplevelsen bekræftede Thomas Delaney i, at han på et tidspunkt skal tilbage og have hjemmebane i Parken.

– En dag. Jeg har sagt, at det kommer til at ske, siger han og understreger, at han altså har en kontrakt på endnu to år i Sevilla.

Han afviser desuden at have været i dialog med FCK, men afslører, at bestyrelsesmedlem William Kvist jævnligt spørger, "om ikke det er nu", han skal hjem til den danske hovedstad.

Fodboldmæssigt havde Thomas Delaney, der startede på banen, og holdkammeraterne ikke den bedste oplevelse mod FCK.

Flere af holdets store stjerner viste kun i glimt, hvad de kan, og spanierne måtte rejse hjem med 0-0 i bagagen.

– Det var en svær kamp for os. Jeg ved, hvor svært det kan være for en modstander at spille mod FCK i Parken i Champions League. Det var tæt, der var mange dueller og mange hjørnespark, og der var ingen klar dominans fra nogen af holdene, siger Thomas Delaney.

Undervejs i kampen kom også Kasper Dolberg på banen for Sevilla. Han havde svære betingelser i anden halvleg, hvor spanierne ikke rigtig havde greb om kampen.

– Jeg skulle ud at løbe og prøve at samle nogle bolde op og presse på. Jeg gik selvfølgelig efter at score, men det var svære vilkår.

– Vi er ikke tilfredse. Vi skal kunne slå FCK. Men vi tabte ikke – det var det positive, siger Kasper Dolberg.

Også han var imponeret af kulissen i Parken, men hvis han på et tidspunkt skal hjem til Danmark, så er det en anden klub, der trækker i ham.

– SIF, sagde en smågrinende Kasper Dolberg med henvisning til sin barndomsklub Silkeborg IF, inden han stak af sted mod holdbussen.

Ligesom FCK har Sevilla fået en svær start på sæsonen. Klubben har blot hentet fire point i fem kampe og ligger nu også sidst i Champions League-gruppen, hvor FCK er på tredjepladsen med en bedre målscore.

Manchester City fører gruppen, og Dortmund følger efter.

/ritzau/





FC København skal møde kæmpe ikon




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

FC København udlejer Jonathan Moalem

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

Jens Stage-transfer meldes kollapset

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk angriber sat til salg

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Jubler over store FC København-nyheder

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord