David Boysen er færdig i Beitar Jerusalem, og der bliver smækket med døren fra den tidligere Brøndby-spiller.
Tilbage i december underskrev Boysen en kontrakt med klubben, der er én af de største i Israel, men hurtigt udviklede opholdet sig til et sportsligt mareridt for offensivspilleren, der oplevede ting, han aldrig havde troet, han skulle stå model til.
David Boysen spillede kun syv kampe for Beitar Jerusalem, og over for tipsbladet.dk giver han nu sin version af et kaotisk ophold i Mellemøsten, der sluttede for godt en uge siden, da de to parter én gang for alle kappede båndene. Det er især klubejer Eli Tabib, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på danskeren.
– Det er den værste amatørorganisation i fodboldens verden. Klubben har en ejer, som ikke har respekt for nogen mennesker. Jeg vil næsten sige, at han torturerer alle. Det var så vanvittigt. Han går rundt og leger træner, selv om han aldrig har sparket til en bold, og der er ingen, der tør sige ham imod, fortæller David Boysen til tipsbladet.dk og fortsætter:
– Han sidder og styrer holdet på en telefon fra Miami. Træneren har intet at skulle have sagt. Der er klip på nettet, hvor man kan se, at vores holdleder får et opkald midt under kampen, og det er fordi, ejeren har ringet fra USA og vil have foretaget nogle ændringer.
– Klubben har mange passionerede fans, og den del fejler bestemt ikke noget, men det sejler fuldstændig i Beitar på grund af ejeren. Og fansene har det på samme måde. De har blandt andet smadret hans kones butik og er gået i decideret krig med ham, fortæller Boysen, og det bakkes op af flere artikler i israelske medier
Den tidligere Lyngby-mand fortæller, at han dårligt nok havde nået at pakke flyttekasserne ud, før han havde den første dårlige oplevelse i Beitar Jerusalem.
– Jeg havde været dernede i 10 dage, da klubben pludselig ville have, jeg gik 50 procent ned i løn. Jeg havde pådraget mig en ribbensskade, og så ville de altså halvere min løn. Det sagde jeg selvfølgelig nej til, og så blev jeg frosset ud. Det er så grotesk, fortæller Boysen.
Når du var så utilfreds, konfronterede du vel ejeren?
– Inden jeg kom derned, snakkede jeg med ham på Skype, og han kaldte mig en drømmespiller og alt muligt. Ham, der havde scoutet mig, ville allerede have haft mig for tre år siden. Det gør selvfølgelig indtryk. Men efter jeg sagde nej til at gå ned i løn, var han ikke til at få fat på. Min agent har prøvet 200 gange. Da jeg så besluttede mig for, at jeg var villig til at give afkald på nogle penge for at komme ud af kontrakten, hørte vi selvfølgelig fra ham.
– Så nej, det var umuligt at konfrontere ham, men jeg har svinet træneren til med det resultat, at han dagen efter kom og sagde undskyld. Træneren sagde simpelthen undskyld til mig! Hvor ofte sker det lige? Men igen, han havde heller intet at skulle have sagt. Det var helt normalt, at jeg var udtaget til en kamp, og når jeg så mødte op næste dag, var mine støvler fjernet fra omklædningsrummet, siger Boysen.
Historien om danske fodboldspillere, der drager til udlandet og oplever problemer er ikke ny, og ofte har man hørt om manglende lønudbetaling. Det oplevede David Boysen også delvist.
– Lige pludselig fik jeg kun halvdelen af min løn udbetalt, men da jeg forlod klubben, fik jeg de penge, jeg skulle have, så de skylder mig ikke noget. På den front er der ikke noget, men det er simpelthen den største joke af en fodboldorganisation – jeg vil ikke engang kalde det en fodboldklub, fortæller offensivspilleren.
Burde du ikke have gjort dit hjemmearbejde bedre? Været mere grundig inden du skrev under?
– Jeg tog derned af to årsager – på grund af oplevelsen og selvfølgelig på grund af pengene. Jeg havde en kontrakt, som man kun kan få i FCK herhjemme. Og da jeg lige kom derned, så det fedt ud med stadion, faciliteterne og alting, siger David Boysen og tilføjer:
– Når jeg nu ser på det her bagefter, har jeg i hvert fald lært, at fodbold er det vigtigste. At dyrke den sport, jeg elsker, i et konkurrencedygtigt miljø. Det var der ikke skyggen af i Beitar. Så jeg vil sige, at de her måneder jeg gjort mig stærkere, end jeg nogensinde har været, og det kan jeg bruge fremover.
– Men for at besvare dit spørgsmål, så jo, der er selvfølgelig altid noget, man kunne have gjort anderledes.
Så du tager trods alt nogle vigtige erfaringer med hjem?
– Ja. Og penge, du!
Der har været ganske stille fra David Boysen i hele 2018, som han har tilbragt i Israel – hvor han i øvrigt har noget familie – og det har været et ganske bevidst valg fra den tidligere Brøndby-spillers side.
– Jeg vil gerne ud med min historie nu. Jeg blev også kontaktet af danske journalister, mens jeg var i Israel, men det var simpelthen umuligt at forklare, hvordan det hang sammen. Det kan jeg bedre nu. Og så ved jeg godt, at der er en risiko for, at folk tænker ”Det er bare David Boysen, ham er der altid ballade med”. Det må jeg leve med.
Han fastslår, at hans oplevelser ikke må sætte israelsk fodbold i et dårligt lys. Det er kun Beitar Jerusalem, Boysen har noget dårligt at sige om.
– Det skal ikke være mig, der siger noget ondt om fodbold i Israel, men jeg vil i hvert fald gerne fraråde alle fodboldspillere at skifte til Beitar. Jeg spillede med Yossi Benayoun i min første tid dernede, men han forlod klubben af den eneste årsag, at det simpelthen ikke skulle være den sidste i hans karriere. Det skulle ikke være hans punktum. Jeg forstår ham godt, siger David Boysen.
Beitar Jerusalem bliver heller ikke Boysens punktum. Den 27-årige offensivspiller er nu på jagt efter en ny klub, og han ved ikke, hvad fremtiden bringer
– Det kommer an på det tilbud, jeg får, men det vigtigste er ikke pengene. Jeg skal tænke mig godt om og ikke bare vælge der, hvor jeg kan tjene mest. Jeg har lært, at jeg elsker fodbold, og nu glæder jeg mig bare helt vildt til at finde en ordentlig klub.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Eli Tabib, og noget tyder på, at Beitar Jerusalem ønsker at glemme samarbejdet med David Boysen lige så hurtigt, som danskeren ønsker at glemme klubben.
Boysens kritik af klubben har også været fremme i israelske medier, og direkte adspurgt om danskeren, siger direktør Eli Ohana til mediet kolhair:
– Jeg vil bare ønske ham held og lykke fremover.
LIVE
TransferLIVE: Succestræner i overraskende skifte?
NYHEDER
Eriksen bad selv om lov til at gå fra banen
MEDIE
I fremskredne forhandlinger med Jens Jønsson
NYHEDER
Kommer med kæmpe Agger-nyhed
NYHEDER
– Han har fået et bedre tilbud af Brøndby!
TRANSFER
Ademola Ola-Adebomi kan være på vej til Danmark
TRANSFERPLANEN
De 2 MÅ være aktuelle for store danske klubber
MEDIE
Alexander Sørloth tæt på storklub – her er lønnen
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
Medie vurderer: Danskere kan fås til spotpris
NYHEDER
Perez genvalgt som Real Madrid-præsident
EKSKLUSIVT
‘Jeg har ikke en ambition om at spille for FCK’
LIVE: Sådan vil DBU hjælpe spillerne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Journalist: Nu byder de på Superliga-stjerne
Riemer om akut indlæggelse: ‘Bløder i mit hjerte’
TOPNYHED
Bidstrup hyldes i Frankrigs største sportsavis
AVIS
Stort gyldent håndtryk til Kasper Hjulmand
TOPNYHED
Ny klub i Danmark? Stor SIF-profil klar på exit
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
Monsterbud på vej
TIPSBLADET SPECIAL
Værsgo’, AGF: Her er 6 mulige Mortensen-afløsere
EKSKLUSIVT
Hjulmand har bemærket Mourinhos udtalelser
TOPNYHED
På vej væk fra FCK? ‘Sker forhåbentlig i juni’
TRANSFER
Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Panathinaikos spøger: Dansk stjerne til Neestrup?
TOPNYHED
Stjernetræner til Brøndby? ‘Vil være spektakulært’
Brasiliansk VM-mavepuster
NYHEDER
Skadesramt VM-nation aflyser test mod Norge
NYHEDER
Foreslår dansk fyrtårn til storklub
TOPNYHED
Scorer kassen på dansk drømmeskifte
TRANSFER
Svensk transferrekord knust – smider 210 mio. kr.
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
MEDIE
De jagter Henrik Meister
NYHEDER
