Da brasilianske Paulinho var en lille dreng, var det Champions League-fodbold, han gik og glædede sig til at se, så det var en stor drøm, der gik i opfyldelse, da han i efteråret selv fik lov til at opleve verdens største europæiske turnering.
Og ikke overraskende vil mere have mere, så når FC Midtjylland torsdag aften går på banen til første kamp i foråret, er det med en målsætning om at genvinde det danske mesterskab.
26-årige Paulinho går ind til foråret som det klare førstevalg på venstrebacken, og tipsbladet.dk har taget en snak med ham om tiden i FCM, dansk kultur, den brasilianske koloni og titeljagten.
Hvordan har det været for dig som brasilianer at spille i FC Midtjylland?
– Det var en god beslutning at tage mod tilbuddet fra Midtjylland. Det var også for at få en ny fremtid og oplevelse i karrieren, og det har været en rigtig god beslutning, for hver sæson kæmper vi om titler, og vi spiller i Champions League.
Hvad er anderledes i Danmark i forhold til Brasilien?
– Først og fremmest vejret, ja. Vores vinter er 14 grader, jeres sommer er 14 grader.
– Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det, men det er jo noget helt nyt at være i Europa, og næsten alle fra Brasilien ønsker at prøve sig af i Europa, for der er de bedste ligaer og de bedste klubber, og der er Champions League. Det er noget, man gerne vil opleve.
Har Champions League altid været din drøm?
Læs også:FCM uden angrebses i premieren – fødselar er med
– Ja, for da jeg var ung, så jeg altid Champions League. Da Midtjylland tilbød mig at komme hertil, og jeg så, at det er en klub, der altid forsøger at komme i Europa League og Champions League, vidste jeg, at jeg måtte afsted.
Hvem er dine idoler?
– Roberto Carlos så jeg meget, men min favoritspiller er Marcelo. Jeg kan godt lide den måde, han spiller på. Han har gode evner, han er rigtig god offensivt. Han er min favoritspiller.
Hvad har du lært i Danmark?
– Jeg vil mene, at jeg taktisk er blevet meget bedre. Også defensivt. Måden, som træneren, holdkammeraterne og hele staben hjælper mig på, er utrolig. I Brasilien er vi tekniske spillere, og vi elsker bolden, men uden kuglen er vi ikke de bedste. Efter jeg kom til Danmark, er jeg blevet meget bedre i den del. Vi har Erik (Sviatchenko), “Scholle” (Alexander Scholz) og (Kristian) Bak. De har hjulpet mig meget. På de punkter er jeg virkelig blevet meget bedre, og Danmark har hjulpet mig meget til at blive en bedre spiller.
Er det svært at være i Danmark som brasilianer?
– Når man flytter til et andet land, er det altid ikke så nemt. Man skal tilpasse sig til stilen. Hver klub har en kultur, og man skal lære, hvordan de spiller og gør tingene. Jeg synes, det går godt.
I har lige tilføjet en ny brasilianer, Ailton. Er I brasilianere meget sammen, når I har fri, og hvad laver I?
– Jeg vil mene, at det er godt med endnu en brasilianer. Det er godt for ham, at vi er her, så vi kan hjælpe ham, hvis han har brug for noget.
Læs også:Optakt: FC Midtjylland – SønderjyskE
– Vi har det sjovt nogle gange, og vi mødes, men nu er det coronatider, og vi kan ikke rigtigt mødes.
Det så ret nemt ud for dig at finde dig til rette på FC Midtjylland-holdet. Er det også sådan, du ser det?
– Det var faktisk ikke så nemt, for der var gode spillere her, da jeg kom. Marc (Dal Hende) var her, også (Nikolas) Dyhr. Da jeg kom hertil, spillede vi alle. Jeg startede, men jeg blev skadet, og så spillede Dyhr og gjorde det godt. Marc også. Så det var hårdt at komme i startopstillingen – man skal være i god form og gøre det godt, for niveauet er højt.
Nu jagter I vel både mesterskab og en pokalsejr?
– Det er det, vi forventer i den her sæson. Vi ved, at vi kan gøre det. Vi kommer til at kæmpe og tage det skridt for skridt, som vi altid gør, og vi ser frem til det. Jeg håber, vi når vores mål og bliver mestre igen.
Du har jo været rigtig god for FC Midtjylland, og nu fik du drømmen om Champions League opfyldt i efteråret. Kan du også mærke, at andre og større klubber følger dig?
– Jeg tænker ikke så meget på det, for jeg kan lide at tage det skridt for skridt, dag for dag. Jeg skal gøre mit bedste, og så ved jeg ikke, hvad næste skridt skal være. Inden jeg kom til Danmark, var jeg ikke klar over, at det var det, jeg skulle. Man ved aldrig, hvad der sker. Jeg vil gøre mit bedste og hjælpe mine holdkammerater med at nå vores mål.
Så der ligger ikke en plan om, at du skal til en større adresse til sommer?
– Jeg har kun i mit sind at blive mester igen. Når sæsonen er forbi, kan man tænke på det.
Læs også:Her er vinterens ti dyreste handler
Læs også:FCM har holdt bejlere væk: Disse profiler var der mest rift om
Læs også:Transfernyt: FC Midtjylland præsenterer tidligere Bundesliga-spiller
LIVE
LIVE: Bimpong får chancen i Superliga-kamp
Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr
NYHEDER
Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm
TOPNYHED
– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski
INTERVIEW
Det giver stof til eftertanke for hele Superligaen
INTERVIEW
Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’
TOPNYHED
Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
NYHEDER
Afslører ny Højlund-plan?
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
INTERVIEW
Beijmo fatter det ikke: Eksperterne gør det altid
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
TIPSBLADETS DOM
Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
OPTAKT
Lyngby BK – FC Nordsjælland
EKSKLUSIVT
Det laver Lasse Schöne i dag
TIPSBLADETS DOM
FCK har travlt – forlæng med ham nu!
OPTAKT
Sønderjyske – Silkeborg IF
NYHEDER
Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp
TOPNYHED
Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
OPTAKT
AC Horsens – Randers FC
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret
INTERVIEW
Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman
NYHEDER
Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
FANKLUBBEN
Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
TOPNYHED
Andreas Cornelius-agent langer ud
‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’
EKSKLUSIVT
Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’
