Brøndby fortsat uden sejr

Brøndby førte 2-0 på to Mikael Uhre-mål, men OB fik uafgjort efter to scoringer i anden halvleg i Odense.



OB leverede et flot comeback, da klubben i en chancerig affære på Nature Energy Park lørdag aften spillede 2-2 mod Brøndby efter at have været bagud 0-2.

Både OB og Brøndby fortsatte dog deres pointmæssigt sløje start i 3F Superligaen ved at spille uafgjort i en intens og underholdende kamp.

Efter seks kampe er mesterholdet, Brøndby, fortsat uden sejr og ligger nu nummer otte med sine fire point. OB har seks point på syvendepladsen.

Begge klubber kunne igennem kampen notere sig for en masse chancer, og der kunne sagtens have været scoret flere end fire mål, da kampen blev fløjtet af.

Mikael Uhre kom på tavlen to gange for Brøndby før pausen, mens Emmanuel Sabbi og Mart Lieder lavede et mål hver i anden halvleg.

Kampen startede i et højt tempo, og det medførte en del chancer allerede i kampens indledning, hvor Brøndby-angriber Mikael Uhre bragte de blågule i front efter en omstilling.

Herefter fulgte en sand angrebsforestilling fra fynboerne, hvor OB vadede i chancer, men enten var det Brøndbys målmand, Mads Hermansen, eller en forsvarsspiller, der stod i vejen på stregen og forhindrede OB i at komme på tavlen.

Pludselig slog Brøndby dog til igen. Uhre blev igen sendt afsted i en omstilling, og her leverede han en helt formidabel soloaktion, inden han sparkede bolden ind nede i det fjerneste hjørne.

Dermed kunne Brøndby gå til pause med en 2-0-føring.

Chancehavet fortsatte i anden halvleg, hvor kampen fortsat blev spillet i et højt tempo.

Her kunne OB-kantspilleren Emmanuel Sabbi reducere for fynboerne, og det var starten på et flot comeback.

OB fortsatte med at presse på, og det gav åbent hus i modsatte ende, hvor Brøndby var farlig på omstillinger.

Men gæsterne fik aldrig lukket kampen, og til sidst kom forløsningen for OB så, da den indskiftede angriber Mart Lieder bragte balance i regnskabet og fuldendte det imponerende comeback.

/ritzau/








LIVE

LIVE: Lå i fosterstilling og græd efter sygdom

FC Nordsjælland køber offensiv profil

Øv, Fredericia: Spillerne fortjener jeres stemmer!

To storklubber bejler til Morten Hjulmand

Sker det for FCK? ‘Latterligt at sige igen!’

OB-åbenbaring tæt på stort salg til Bundesligaen

De overvejer Christian Eriksen

Er han virkelig fremtidens mand, FC København?



TOPNYHED

Pokalmestre: Her er FC Midtjyllands vej i Europa

Svensson vrisser: ‘Synes du FCM skaber nok?’

Han er førende til at erstatte Hjulmand

Sindssygt Simsir: Og nu skal du til udlandet!

Kylian Mbappé: Jeg er trænerens fjerdevalg



EKSKLUSIVT

Afsløring: Brøndby arbejder på aftale med stjerne

FC Midtjylland-stjerne er Forårets Profil

Vildt prisskilt! PL-trio jagter Superliga-stjerne

Stjerner gav klar besked til Eriksen

Nederlag koster dyrt: FC København nedjusterer

Her kan du se FC København mod FC Midtjylland



TIPSBLADET SPECIAL

Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League

Kæmpe salg på vej? Superliga-stjerne med afsløring

Opfordrer danske stjerner: Kom nu hjem!

Er du gal en spiller – han koster over 100 mio.!

Tjente kassen i Brøndby – det er hans løn nu

De er favoritter til at hente Kasper Høgh

Raser: Det er latterligt!

– Nørgaard vender ikke retur til Brøndby nu

FCM-profil tordner: ‘En skandale’

– De to kan måske give AGF 100 millioner tilsammen

Se tallene: Så vild en sæson har Simsir haft

– Hvordan tænker man at Chilufya skal lave målene?

Kæmpe Brøndby-bud – ‘han skifter snart’



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Er Slot fyringstruet? ‘Verden er kommet dertil…’

Højlund-statistik bekymrer i Napoli