BIF-profil før FCK-brag: Vi kører dem i stykker

Søndag er der derby mellem Brøndby IF og FC København, og førstnævntes Jesper Lindstrøm har planer om at sikre en sejr.



Brøndby spiller med helt i toppen af 3F Superligaen, men de blågule har det svært mod hold, der står kompakt og forsvarer sig langt tilbage på banen.

Det blev endnu en gang helt tydeligt i torsdagens 0-0-kamp mod Randers, som i første halvleg holdt Brøndby fuldstændig fra chancer.

Brøndby-træner Niels Frederiksen er dog ikke bekymret over tendensen.

– Jeg tror, at uanset hvilken træner man spørger, så vil han sige, at det er svært at angribe mod et hold, der står lavt, forsvarer sig med mange og gør det så godt som Randers.

– Man skal huske på, at inden den her kamp havde Randers spillet ni udekampe i denne sæson og kun lukket fem mål ind, hvilket er klar rekord i Superligaen, konstaterer Niels Frederiksen og fortsætter:

– Det var svært, og alle hold har svært med det, men når det er sagt, ved vi godt, at det er en af de ting, der ikke er vores stærkeste side, og det er da noget af det, vi skal lægge på.

– Det er nok ikke noget, vi gør fra den ene dag til den anden, så vi krydser fingre for, at FCK vil ud over stepperne, siger Niels Frederiksen med henvisning til søndagens lokalbrag mod FC København.

Med to hurtige angribere i form af Mikael Uhre og Simon Hedlund har Brøndby vist sig at være et glimrende kontrahold, men hvis modstanderen står dybt, er Niels Frederiksens tropper altså langt mere udfordrede.

Alligevel mener Brøndby-træneren ikke, at holdet mangler offensive strenge at spille på.

– Men det er klart, at vi har nogle typer, som er lidt bedre, når der er lidt mere rum at løbe i. Problematikken er, at uanset hvor lavt modstanderen står, så findes der bagrum at spille i, men det var vi bare ikke dygtige nok til mod Randers, siger Frederiksen.

Præcis 64 timer efter slutfløjtet mod Randers bliver søndagens derby mod FCK sparket i gang, men det bekymrer ikke Brøndby-profilen Jesper Lindstrøm, at der er så kort tid til at forberede sig til det store opgør.

– Jeg elsker at spille fodboldkampe, så jeg elsker sådanne uger med mange kampe. Nu har vi en dag, hvor vi analyserer Randers-kampen, inden vi analyserer FCK, og så kører vi dem i stykker, siger Jesper Lindstrøm.

FC København besejrede onsdag Vejle med 2-1, hvorefter FCK-træner Jess Thorup udtalte, at det ikke gjorde så stor forskel at have et ekstra døgn at forberede sig til søndagens storkamp.

Den betragtning er Niels Frederiksen ganske enig i.

– Vi ville da gerne have haft 24 timer mere, men det har vi ikke. Det skal vi kunne håndtere, og det kan vi også, så det er ikke noget, der bekymrer mig, fastslår Brøndby-træneren.

Inden søndagens topopgør er Brøndby nummer to i Superligaen med et enkelt point op til FC Midtjylland og fire point ned til FCK på tredjepladsen.

/ritzau/





Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

FC København skal møde kæmpe ikon

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

FC København udlejer Jonathan Moalem

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Følger Superliga-stjerne tæt

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Dansk angriber sat til salg



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Jubler over store FC København-nyheder

OB vil have tidligere Superliga-profil

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk