Brøndby IF – AGF

De to medaljebejlere, Brøndby og AGF, fik en optimal start på mesterskabsspillet med sejre over FC Midtjylland og FC Nordsjælland. Hvem løber med sejren på Brøndby Stadion?



Superliga

Dommer: Lasse Graagaard

Man 7. april kl. 19.00

Stream: TV2 Sport X

Spilforslag

Uafgjort

Odds 3.45

Spil hos Betano

Odds fra august 4, 2026. Odds kan være ændret.

Holdnyt:
Brøndby IF:

Brøndby sluttede grundspillet med fem forholdsvis overkommelige kampe mod Viborg, Vejle, Lyngby, Randers og Silkeborg, men skuffede fælt ved kun at vinde et af de opgør.

Placeringen i top-seks var i fare til det allersidste, og nervøsiteten var til at mærke i den sidste og afgørende runde, hvor de blågule med 2-2 mod Silkeborg dog lige akkurat indfriede forventningerne.

Ikke en videre prangende start for den nye træner, Frederik Birk, som må have følt et tiltagende pres inden sidste søndags svære udekamp mod FC Midtjylland.

Det midtjyske tophold er dog blevet lidt af en yndlingsoffer for Brøndby, der på MCH Arena snuppede sæsonens fjerde sejr mod rivalerne efter en klog og flot indsats, som sikrer Birk lidt tiltrængt arbejdsro.

Noget tyder på, at de blågule er bedst, når de ikke skal stå for alt initiativet, og i stedet kan stille sig lidt tilbage og lukrere på omstillinger, så det er måske ikke helt skidt, at der i mesterskabsspillet venter langt flere kampe mod hold, som ikke bare pakker sig om eget felt.

Den flotte sejr i Herning bringer Brøndby frem på fjerdepladsen med beskedne tre point op til AGF, som aktuelt sidder på bronzemedaljerne.

Rasmus Lauritsen er tilbage for Brøndby, men han afløses på skadeslisten af Jacob Rasmussen. Gavin Beavers er også fraværende.

AGF:

De Hvii’e kom buldrende ud til foråret med storsejre på 4-1 og 4-0 over Sønderjyske og AaB, men ligesom hos Brøndby var afslutningen på grundspillet ikke noget at prale af.

Det blev nemlig ikke til en eneste sejr i de tre sidste runder, som bød på uafgjort Randers og Viborg samt et afsluttende nederlag til bundproppen Vejle.

En kæmpe streg i regningen, hvis Uwe Rösler og co. havde sat næsen op efter at blande sig i guldkampen.

Som tilfældet også er det med Brøndby, virker AGF til at have det bedst mod hold, som vil frem på banen, og det kom til udtryk i sidste weekend mod FC Nordsjælland, hvor aarhusianerne på trods af en boldbesiddelse på blot 35% sejrede sikkert med 2-0 på mål af Frederik Tingager og Tobias Bech.

Nok engang havde Superligaens mindst indkasserende mandskab fornemt styr på defensiven, og virkede fuldkommen trygge og sikre ved at stå dybt og forsvare mod nordsjællændernes teknikere.

AGF er blot seks point fra førstepladsen, men spørgsmålet er, om de også har den offensive kvalitet til for alvor at blande sig i guldkampen?

Michael Akoto og Jacob Andersen er stadig ude med skader, men til gengæld er Mikael Anderson klar igen. Mikkel Duelund er ikke udtaget til kampen.

Karantæner:

Brøndby IF: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:

Brøndby IF: (4-3-3): Pentz – Sebulonsen, Vanlerberghe, Alves, Divkovic – Nartey, Wass, Tahirovic – Suzuki, Kvistgaarden, Vallys

AGF: (3-5-2): Hansen – Mølgaard, Tingager, Kahl – Beijmo, Arnstad, Poulsen, Madsen, Links – Bech, Mortensen

Dom:

Brøndby vandt returopgøret mod AGF i pokalturneringen med 4-2 i december, men de fire foregående møder endte alle med sejr til aarhusianerne.

De Hvii’e har altså et udmærket fremragende på de blågule, som de ikke har tabt til i de seneste fem opgør i Superligaen.

Frederik Birks tropper er favoritter hjemme på Brøndby Stadion, men AGF har det som regel godt i rollen som underdog, mens Brøndby omvendt ikke har haft tur i den, når de skal stå for initiativet.

Dommen lyder på en tæt affære, som ender med et point til hver. 1-1.

Kampodds:

Odds are subject to change. Last updated august 4, 2026 16:14 pm

Ligatabel:

Seneste resultater





Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding




LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni



Optakt til Viborg FF - FC Midtjylland LIVE

Superliga-LIVE: SL-klub udlejer udlænding

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC København bekræfter transfer

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Dommer: SIF skulle have straffe mod FCK

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

‘En smule anderledes i forhold til Zorniger’

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Anton Gaaei-handel meldes død