Brøndby-offensiv slagter FCM i historisk sejr

Yuito Suzuki og Mathias Kvistgaarden drev gæk med FCM, som fik en afklapsning til historiebøgerne i egen hule.



Brøndby IF har det med at levere gode kampe mod FC Midtjylland, og det gjorde Jesper Sørensens tropper i den grad søndag i Herning.

Anført af Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki spillede Brøndby sig tilbage i topkampen med en forrygende 5-1-sejr på Heden. Det er FCM's største nederlag i ligaen på hjemmebane nogensinde.

Midtjyderne topper fortsat Superligaen med 27 point. FC København kan dog gå forbi mandag aften. Brøndby er oppe på 22 point med sejren.

Det var dog midtjyderne, som med stor energi og hårdt pres satte sig på begivenhederne i indledningen.

Stik imod kampbilledet var det alligevel Brøndby, som tog føringen efter ti minutter. Mathias Kvistgaarden tog nogle træk, afsluttede fladt og fangede Elias Olafsson på det forkert ben.

Det gav Brøndby den fornødne ro til at spille sig ind i kampen. Kun en snæver offside afholdt Yuito Suzuki fra at gøre det til 2-0 efter 22 minutter af den livlige kamp.

Mens midtjyderne fik sværere og sværere ved at blive farlige, skabte Brøndby rigeligt med chancer til at udbygge føringen, men forsømte at udnytte dem.

I stedet blev det FCM's tur til stik imod det daværende kampbillede at komme på måltavlen i halvlegens tillægstid. En Brøndby-hånd på bolden i eget felt gav Adam Buksa chancen fra pletten, og han udnyttede stensikkert.

Anden halvleg startede så livligt, som de første 45 minutter havde været. Og den kolde spand vand i hovedet lige før pausen fik Brøndby hurtigt tørret væk.

En perfekt gennemført kontra af Sebastian Sebulonsen efter fem minutter endte som en chance til Suzuki. Hans afrettede afslutning snød Olafsson, og så var Brøndby atter i front.

Modsat i første halvleg havde Brøndby taget effektiviteten med ud til at anden halvleg.

FCM kunne slet ikke styre Suzuki og Kvistgaarden, som bare fortsatte med at gøre, hvad der passede dem mod en rådvild FCM-defensiv.

Efter en times spil skar Suzuki hjemmeholdets forsvar op med et dybdeløb. Alene igennem gjorde han det til 3-1, inden angrebsmakker Kvistgaarden atter indtog scenen.

20 minutter før tid bragede han bolden ind på en halvflugter lidt uden for feltet, og godt ti minutter senere scorede han sit første hattrick i Superligaen, da han rundede Olafsson alene igennem.

Brøndby fortsatte chanceorgiet kampen ud, men FCM slap for yderligere ydmygelser efter en voldsomt tam indsats.

I midtugen blev FCM sendt ud af pokalturneringen efter 0-1 i Brøndby.

/ritzau/







► LIVE

LIVE: Bimpong får chancen i Superliga-kamp

Det skriver portugisiske medier efter FCK’s sejr

Her er mediernes dom over Jesper Lindstrøm

– Jeg vil få mareridt på grund af Dominik Kotarski

Beijmo fatter det ikke: Eksperterne gør det altid

Cheftræner: ‘Det er ikke let med Ousmane Sow’

Afslører ny Højlund-plan?



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Delaney: ‘Vi kommer til at savne ham’

Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’

16-årig Superliga-komet bjergtager alle

Mange millioner på højkant i denne Superliga-runde

Det laver Lasse Schöne i dag



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Sønderjyske – Silkeborg IF

Silkeborg-spiller måtte have psykologhjælp

AC Horsens – Randers FC

FCK har travlt – forlæng med ham nu!

Hvad i alverden skete der dér, AGF!?

Kæmpe FCM-fiasko – hvad sker der, Billing?

Ekspert vil have Niels Frederiksen fyret 

Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe

Ny aftale? – Svensson har sagt det til Speakman

Han ligner en af de bedste spillere i Skandinavien

Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’

Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Afsløring: FC Midtjylland forlænger med Emefile

Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’

Andreas Cornelius-agent langer ud

Lisandro Martinez til samtale med United-chefer

Gent – AGF