Vanvittig guldrus: Festede med 80.000

Det er større at blive tyrkisk mester med Trabzonspor end dansk mester med FCK, siger Andreas Cornelius.



Fester på stadion, i byens gader, på sejlbåde i Sortehavet, ja sågar over 1000 kilometer væk i Istanbul.

Landsholdsangriberen Andreas Cornelius har den seneste måned mærket på egen krop, hvor stor glæde det første tyrkiske mesterskab i Trabzonspor i 38 år kan skabe blandt klubbens velvoksne og inkarnerede fanskare.

Han og holdkammeraterne har deltaget i en kavalkade af fester, og hele oplevelsen overgår langt nogen anden fejring, siger Cornelius med et saligt smil.

– Fejringen har været helt vild, jeg ved nærmest ikke, hvad jeg skal starte med at fortælle, indleder Cornelius, der har set nødblus og andre fyrværkerigenstande gå op i røg i tusindvis.

– Vi vandt jo med fire runder tilbage, så der har været alle mulige forskellige former for fejringer over mange dage, det har været en fest uden ende. Alle festerne var fede, og de blev bare ved og ved.

– Den sidste fest var på Det Olympiske Stadion i Istanbul, hvor vi havde 80.000 fans med fra Trabzon, der ligger næsten 1100 kilometer væk. Det siger meget godt, hvor stort det er, siger Cornelius.

Det tyrkiske mesterskab overgår hans tre DM-titler med FC København.

– Det er større at blive tyrkisk mester end dansk mester. Det er en større og sværere liga, der er flere gode hold, og målt på fans, tv og alle mulige ting er det en større liga, siger Cornelius.

Angriberen bidrog selv med 15 ligascoringer i 37 kampe på vej mod titlen.

I landsholdets offensiv finder man også en anden national mester i form af Andreas Skov Olsen, der vandt det belgiske mesterskab med Club Brugge efter at være skiftet til klubben i januar.

– Det er rigtig stort. Det er min første titel, og det hele er blevet fejret godt, selv om mange af mine holdkammerater havde prøvet det før, siger Andreas Skov Olsen.

Efter skiftet midtvejs i sæsonen fik han spilletid i 15 ligakampe og bidrog med seks scoringer og otte måloplæg, da Club Brugge kom fra baghjul og overhalede Royale Union Saint-Gilloise i topstriden. Den selvtillidsfulde dansker tager gerne sin del af æren for guldet.

– Jeg har helt sikkert været en afgørende del af mesterskabet, og jeg synes selv, jeg har gjort det mega godt, siger Skov Olsen, som kom fra et knap så succesfuldt ophold i Bologna.

– Jeg har været rigtig glad for at komme til Brugge, jeg har fået glæden tilbage ved at spille fodbold, og det har man også kunnet se på mit spil, siger den belgiske mester.

Foruden Cornelius og Skov Olsen tæller landsholdstruppen også andre spillere med et mesterskab frisk i erindring.

Nicolai Boilesen vandt således DM-guld med FCK, en titel angriberen Jonas Wind også havde en andel i. Rasmus Nissen Kristensen blev østrigsk mester med RB Salzburg, mens landsholdsanfører Simon Kjær blev italiensk mester med AC Milan.

/ritzau/





Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb




LIVE

Superliga-LIVE: De viser FC Nordsjælland-kamp

FC København skal møde kæmpe ikon

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Dansk angriber sat til salg

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Jubler over store FC København-nyheder

‘Et af de største danske resultater’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

FCM-transfer i fare