Dansk agent: Derfor er det svært at blackliste os

Kan en fodboldklub reelt blackliste en agent?

Det spørgsmål bliver taget op i fjerde episode af Spillet bag spillet, hvor vært Maya Westander, agent Mads Bach Lund og transferjournalist Farzam Abolhosseini diskuterer, om “blacklisting” af agenter overhovedet fungerer i praksis.

Ifølge Mads Bach Lund sker det, at klubber forsøger at lægge afstand til bestemte agenter – særligt i børne- og ungdomsfodbolden, hvor der kan opstå utilfredshed med den måde, spillere bliver flyttet på.

– Jeg vil ikke sige blackliste dem, men i hvert fald tage kampen op, siger han.

Han mener dog, at strategien hurtigt støder på en praktisk udfordring.

– Vi er organiseret i selskaber, som repræsenterer mange spillere. Hvis du blacklister sådan et firma, mister du også adgangen til rigtig mange spillere. Der er masser af klubber, men der er ikke så mange spillere, man gerne vil have, siger Mads Bach Lund.

Transferjournalist Farzam Abolhosseini peger på en Superliga-sag, som efter hans mening illustrerer problemstillingen.

På transfervinduets sidste dag i sommeren 2023 var Mads Bech Sørensen på vej til lægetjek og kontraktunderskrivelse i AGF, inden FC Midtjylland kom med et bedre tilbud, som forsvarsspilleren valgte i stedet.

Det fik daværende AGF-sportschef Stig Inge Bjørnebye til offentligt at erklære, at den pågældende agent var færdig i klubben.

– Han sagde, at den agent aldrig nogensinde skulle handle med AGF igen, fortæller Farzam Abolhosseini.

Men udmeldingen blev aldrig fulgt til dørs.

– Der gik et halvt år, så signede AGF Henrik Dalsgaard. Hvilken agent havde han? Den samme som Mads Bech Sørensen, siger han.

Eksemplet viser ifølge panelet, hvorfor det kan være vanskeligt for klubber at holde fast i en sortlistning, når de mest attraktive spillere ofte er samlet hos få etablerede agentfirmaer.