– Efter at have kørt det her egoistiske trænerræs kontinuerligt i 13 år kan det godt være, at mine to sønner har brug for støtte, og jeg skal være der for familien.
Det har ikke været for sarte sjæle at være en del af nedrykningskampen i Superligaen og specielt ikke for David Nielsen.
Nielsen blev hentet til Lyngby med en mission for øje, og det lykkedes til fulde.
Lyngby blev nemlig i Superligaen til stor glæde for David Nielsen og Lyngby, men det har samtidigt været et hårdt forår mentalt for den garvede træner.
I et stort interview med Tipsbladet sætter David Nielsen ord på exittet i Lyngby og fremtiden i trænerbranchen, og han fortæller, at det har været slidsomt at skulle kæmpe for nedrykning to steder.
– Det blev et hektisk fodboldforår for mig, fordi jeg var både i en græsk og dansk nedrykningskamp. Det viste sig, at min erfaring fra Grækenland (Kifisias, red.) blev helt afgørende for mig i det her Lyngby-show. Alle de erfaringer, som man drager sig og får sig fra andre steder, skal man kunne omsætte og få noget ud af. Det føler jeg, at jeg har gjort.
– Det var en hård nedrykningskamp med Lyngby, og jeg er sindssygt glad for klubben og alle de mennesker, der arbejder i den. Det er et enormt pres at arbejde for folk, som man holder af.
– Når de ved, at deres klub og liv afhænger af, om jeg lykkes med det, så det var virkelig en stor bedrift af spillerne, staben og klubben samt fansene, at vi lykkedes, siger David Nielsen til Tipsbladet.
Jeg har sagt nej til noget efter Lyngby, og det er fordi, jeg mener, at jeg skal gøre det andet på TV 2. Jeg har to sønner, der dyrker idræt på højt niveau, og min datter flytter snart hjemmefra, så det er også ved at være sidste chance for at være en lillesmule til stede og støtte.
David NielsenTidligere Lyngby-træner
Den nu tidligere Lyngby-træner siger, at det ikke blev til mere i Lyngby, da han så det som et godt punktum, at klubben blev i Superligaen.
– Aftalen var kun på et halvt år, og den eneste grund til, at vi lige tog en uge til at mærke efter, var, at vi lykkedes med det. Så skulle vi bare finde ud af, hvor vi var henne. Succesen var også, at det var kort. Vi havde et klart mål, og det lykkedes vi med, og så blev vi enige om, at vi holdt os til den aftale. Det er meget simpelt. Lyngby er et sted, som jeg holder sindssygt meget af, og det var derfor, at jeg sagde ja til det. Der er nogle mennesker, som betyder meget for mig.
Det virkede til, at Lyngby var interesseret i at beholde dig?
– Vi har jo snakket om det her hele tiden, så det handler ikke så meget om det. Det handler om, at vi har valgt at gøre det på den måde nu. For mig var det også vigtigt, at vi lykkedes, og nu har Lyngby en rigtig god mulighed for at finde en ny træner, som kan tage klubben videre.
Nielsen fortæller, at det blev mere dramatisk i Superligaen, end han havde regnet med.
– Det krævede jo rigtig mange point. Jeg tænkte, at vi måske skulle bruge 10 point igennem nedrykningsspillet, og det endte slet ikke med at være nok. Vejle blev brandvarme i nedrykningspillet, og efter vi troede, at vi havde begravet OB i Odense med vores sejr, så vandt OB to i træk.
– At vi formåede at få nok point til sidst er vi alle rigtig glade for. Det viste sig, at der skulle angribes og laves mål for at blive i Superligaen. Normalt kan du snøre sækken til, når du er foran, fordi der er nogle hold, der går kolde til sidst, men det var et drabeligt nedrykningsspil til sidst.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nej til flere klubber
David Nielsen fortsætter som ekspert på TV 2, hvor han skal blandt andet skal være med til at dække Superligaen.
Den tidligere Superliga-træner afslører dog, at han har afvist flere klubber efter Lyngby-exittet.
– Jeg har sagt nej til noget efter Lyngby, og det er fordi, jeg mener, at jeg skal gøre det andet på TV 2. Jeg har to sønner, der dyrker idræt på højt niveau, og min datter flytter snart hjemmefra, så det er også ved at være sidste chance for at være en lillesmule til stede og støtte.
Har det været fra både Danmark og udlandet?
– Det er fløjtende ligegyldigt.
Skal have hjertet med
Nielsen ser i stedet for frem til de kommende opgaver på TV 2, og han tænker ikke så meget over, hvornår han skal tilbage i trænerbranchen.
– Nu har jeg valgt at sige ja til at være ekspert, og nu går jeg fuldt ind i det her. Jeg har hele tiden været lidt på standby som træner, men nu har jeg valgt at gå all in på at være ekspert. Det, synes jeg også, er fedt.
– Jeg kan godt lide at snakke og formidle fodbold, så det glæder jeg mig super meget til. Jeg har et supergodt setup for mig på TV 2 med de mennesker, som jeg har arbejdet med i et stykke tid.
I forhold til dit næste trænerjob – skal det være i Danmark eller udlandet?
– Det kan jeg ikke svare på. Jeg er ikke én, der planlægger. Jeg satte mig ikke ned og lavede en karriereplan, da jeg skulle være træner.
– Jeg gik efter det, hvor jeg følte, at jeg havde noget at komme med, og hvor mit hjerte sagde det. Det er så vigtigt at have hjertet med i det, som jeg gør, fordi jeg vil gøre det 100 procent, siger David Nielsen til Tipsbladet.
47-årige David Nielsen agerer lige nu ekspert for TV2 under EM, inden Superligaen bliver sparket i gang.
LIVE
TransferLIVE: 105 millioner for dansk stortalent
LIVE: FC Midtjylland på svær opgave mod Besiktas
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
TRANSFER
Tæt på Brøndby-transfer: Nu sprudler han
FANKLUBBEN
Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
Hylder FCK-spiller: ‘Har jeg ikke set mange gange’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe! Zorniger fyret – Thomasberg ind
LIVE
Superliga-LIVE: Cornelius: ‘En cola og et isbad’
NYHEDER
OB-boss: Derfor fyrer vi Alexander Zorniger
TOPNYHED
Bombe i England: Eddie Howe færdig i Newcastle
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
MEDIE
Åbner for Kasper Dolberg-bombe
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København jagter Henrik Falchener
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Stjerne på plads i Chelsea
TOPNYHED
OB-boss: Udfordringerne blev større end gevinsten
AVIS
De vil have Jelert
TIPSBLADETS DOM
Hvor er I vilde, AGF!
EKSKLUSIVT
Stort nedbrud: Chefredaktør siger undskyld
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Ny FC København-stjerne imponerer
Ny BIF-stjerne? Trækker overskrifter i udlandet
MEDIE
Tottenham-flop i stor transfer
TOPNYHED
‘Han er et af Europas største angrebstalenter’
HELT VILDT
FCK-chok i Parken: Ikke set i 247 kampe
NYHEDER
Nærmer sig vild FCK-præstation
MEDIE
FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lee til lægetjek i kæmpe FCM-salg
OB indkalder pressen til nyt om cheftræneren
TRANSFER
Landet i Danmark – lægetjek tirsdag
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt
INTERVIEW
FCK-træner: ‘Alle fik set det i dag’
MEDIE
Her er FC Københavns pris på William Clem
TOPNYHED