Han fik Pukki til BIF: Troede ikke det kunne ske

Finlands farligste våben har en fortid i dansk fodbold, og det kan tilskrives DBU’s talentudviklingschef.



Det danske fodboldlandshold står i lørdagens EM-premiere over for Finland, der har hele ni spillere med en fortid i en dansk klub.

Blandt dem er holdets topscorer og måske største stjerne, Teemu Pukki, der i perioden 2014-2018 spillede for Brøndby med stor succes.

Det var DBU’s nuværende talentudviklingschef, Flemming Berg, der åbnede døren til Danmark for Pukki. Berg var chefscout i Brøndby i 2014 og hjalp daværende sportsdirektør Per Rud med at få finnen ind som afløser for Simon Makienok.

Berg brugte sit netværk og mange års kendskab til Teemu Pukki for at lokke den dengang 24-årige finne til Danmark.

Allerede otte år tidligere havde Berg i sin rolle som talentspejder for Chelsea stiftet bekendtskab med den lovende finske angriber, som dog i første omgang havnede i den spanske storklub Sevilla.

– Han var ikke Chelsea-materiale på det tidspunkt. Vi havde haft ham til prøvetræning, men vurderede han ville få det svært, siger Flemming Berg.

Trods sit uomtvistelige potentiale og status som stortalent, fik Pukki aldrig noget nævneværdigt gennembrud i hverken Sevilla, Schalke 04 eller Celtic.

Sideløbende fulgte Flemming Berg finnen og var jævnligt i kontakt med finnens rådgiver.

Derfor var Pukki pludselig indenfor Brøndbys rækkevidde, selv om den danske klub i første omgang kun kunne hente Pukki på en lejeaftale.

– Jeg havde aldrig troet, at det kunne lade sig gøre at hente ham til Danmark, og det var heller aldrig lykkedes uden forbindelserne til hans netværk.

– For mig at se var Pukki alt for god til at spille i Brøndby, sådan havde jeg i hvert fald set ham. For os ville han være et scoop, fordi han var så dygtig en presspiller og passede ind i den måde, Thomas Frank gerne ville spille.

– Pukkis første periode i Brøndby var ikke fantastisk. Thomas Frank var bundet af, at han havde Johan Elmander, og Thomas ville kun spille med en angriber. Så Elmander spillede angriber, selv om han ikke var i nærheden af Pukkis niveau, mener jeg, og Pukki spillede så på kanten, siger Flemming Berg.

Det var først i løbet af sine sidste to sæsoner i Brøndby under en anden træner, at Pukki for alvor blev farlig med henholdsvis 20 og 17 superligamål og en lang række måloplæg. Siden fortsatte Pukki målfrekvensen hos Norwich i England.

– Han passede perfekt ind i måden, som Alexander Zorniger gerne vil have sine angribere til at spille på i Brøndby.

– Pukki har aldrig været doven, men han fik en større forståelse for, at hårdt arbejde betaler sig, og derfor blev han i mine øjne en af de allerbedste angribere, der nogensinde har været i Superligaen, siger Flemming Berg.

Fodboldfagmanden giver sit bud på, hvorfor Pukki trods en halvlang vej til toppen jævnligt viser, at han kan score mål på højeste niveau.

– Jeg kan rigtig godt lide timingen i hans dybe løb og hans presspil. De ting gør ham til noget specielt. Han ser tingene ske før andre spillere.

– Han er eksplosiv, og selv om han ikke er den allerhurtigste, opfatter han og timer tingene, sådan at han ser rigtig hurtig ud, siger Flemming Berg.

31-årige Teemu Pukki har scoret 30 mål på det finske landshold. Scorer han to gange under EM, tangerer han landsmanden Jari Litmanens målrekord.

EM-premieren mellem Danmark og Finland begynder lørdag klokken 18.

/ritzau/





‘Han kan tage store skridt i Brøndby’




Optakt til onsdagens Superliga-kamp mellem FC København og OB LIVE

TransferLIVE: Han kommer IKKE til FCK

‘Han kan tage store skridt i Brøndby’

Farzam om ny Brøndby-spiller: Jeg får opkald

Brøndby IF – Sønderjyske

Lyngby BK – FC Midtjylland

Dominik Kotarski-handel stødt på udfordringer

Sportschef revser dansker efter klubskifte



LIVE

Superliga-LIVE: Mindes FCK-Brøndby-brag

Danmarks straffesparkskonge: ‘Lærte det i FCK’

Randers FC – FC København

Husker du Jonathan Richter? Jagter vild bedrift

Patrick Dorgu på tavlen for Man Utd

Afsløring: Kasper Lorentzen fyret i B.93



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Sker dansk kæmpetransfer? ‘Ramt smertegrænsen’

Transfer på vej – Brøndby sparer millioner

Afsløring: Mads Enggård på plads i rekordtransfer

Diant Ramajs FCK-skifte forsinket

Graulund: ‘Transfer var fiasko fra start til slut’

FC Midtjylland-spiller tæt på skifte

Højbjerg fanget i transferdrama: ‘Jeg er uenig!’

Afsløring: Retov og co. på rov i belgisk topklub

B.93: De overtager for Kasper Lorentzen

OB – AC Horsens

‘Fantastisk år’: Er han Silkeborgs nye angriber?

Werge: ‘Dét er skuffende, FCM’

Dansk kæmpetransfer: Dét glæder jeg mig til

Bekræfter: Denis Vavro smidt ud af truppen

Mads Junker: Derfor stoppede jeg på TV 2

‘Den ene hjerneblødning efter den anden’

Afgiver hjemmefordel i pokalen til Superliga-klub



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

FC Nordsjælland – Silkeborg IF

Superliga-træner: ‘Flirter med det uforsvarlige!’