Ingen danske fodboldlandshold kommer til at møde Rusland.
Sådan er holdningen fortsat hos Dansk Boldspil-Union (DBU), efter at eksekutivkomitéen i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) tirsdag åbnede døren for russiske U17-landshold, som har været udelukkede siden Ruslands invasion af Ukraine.
Det fortæller DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer.
– Vi kommer ikke til at se et dansk landshold stille op mod et russisk landshold – uanset alder. Det vil jeg gerne understrege. DBU's holdning er den samme, som den hele tiden har været, siger Jakob Høyer.
Samme melding kom fra Det Engelske Fodboldforbund (FA) tirsdag aften. Hvis flere følger trop, kan det være begrænset, hvem de russiske U17-hold kan spille imod, når de bliver sluset ind i systemet igen.
– Jeg vil vurdere, der er meget forskellige holdninger til det her rundt omkring i europæisk fodbold. Vi har i andre debatter set, at Europa og europæiske fodboldforbund ikke taler med én stemme. Der er mange holdninger, siger Jakob Høyer.
Hvis Danmark eksempelvis ender i en kvalifikationsgruppe med Rusland og nægter at stille op, kan det få konsekvenser for det pågældende landshold. Men det er endnu et hypotetisk scenarie.
– Det vil vi forholde os til, hvis det sker. Vi kan ikke forestille os en situation, hvor Danmark skal spille mod et russisk landshold, uanset alder, siger Jakob Høyer.
I Uefas eksekutivkomité sidder DBU's formand, Jesper Møller. Jakob Høyer vil dog ikke svare på, hvordan den danske repræsentant har forholdt sig i diskussionerne på møderne i det bestemmende Uefa-organ.
– Jeg udtaler mig på vegne af DBU. Når jeg siger, at det her er DBU’s holdning, så er det, fordi den holdning er drøftet og besluttet i DBU’s bestyrelse. Holdningen er uændret, siger Jakob Høyer.
Helt konkret lød meldingen fra eksekutivkomitéen tirsdag, at man har bedt Uefas administration om at fremlægge et forslag til, hvordan de russiske U17-hold kan blive sluset ind i europæiske turneringer.
Betingelserne er blandt andet, at Rusland skal spille i neutrale farver under neutralt flag og på neutral grund.
Samtidig slog man fast, at alle andre russiske hold fortsat er udelukket fra europæiske turneringer, og den del udgør et vigtigt signal, siger Jakob Høyer.
– Det er den eneste rigtige vej at gå i en tid, hvor der fortsat er en meget beklagelig og ulykkelig krig meget tæt på os, siger Høyer.
– Vi noterer os, at eksekutivkomitéen har truffet en beslutning om at leve op til børnekonventionen, og det er som udgangspunkt positivt nok. Nu må vi afvente, hvad det betyder, og hvad det er for nogle regler, russiske børn eventuelt skal stille op under, hvis de eksempelvis skal stille op med et U17-landshold, siger han.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
Her kan du se AGF mod Sabah FK
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
MEDIE
FCM-transfer i fare
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
NYHEDER