DBU sender budskab til FIFA: Skal øge Qatar-pres

DBU: Fifa skal øge pres på Qatar for at sikre bedre arbejdsforhold og overholdelse af menneskerettighederne.



Dansk Boldspil-Union (DBU) vil øge presset på VM-værtslandet Qatar for at få ørkenstaten til at overholde menneskerettighederne og blandt andet forbedre vilkårene for de migrantarbejdere, der er med til at stable næste års VM-slutrunde på benene.

Derfor har DBU i fredags sendt et brev til Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) præsident, Gianni Infantino, og generalsekretær, Fatma Samoura, med en række opfordringer og ønsker til, hvad Fifa bør gøre for at øge presset på Qatar.

Af brevet fremgår det, at DBU vil have sikkerhed for, at menneskerettighederne bliver overholdt både før, under og efter VM-slutrunden, og at arbejdsforholdene hvad angår løn, sikkerhed og lignende er i orden.

Det gælder ikke kun på infrastrukturelle byggeprojekter eller stadionbyggerier, men også på de hoteller, restauranter og andre faciliteter, som de forskellige landshold vil benytte under VM-slutrunden.

Samtidig ønsker DBU, at Fifa går i gang med at undersøge og finder en forklaring på, hvordan flere tusinde migrantarbejdere har mistet livet i forbindelse med VM-byggerier.

The Guardian er via indsigtsfulde kilder kommet frem til, at mindst 6500 migrantarbejdere har mistet livet i Qatar, siden landet blev tildelt VM-værtskabet i 2010.

DBU’s administrerende direktør, Jakob Jensen, mener, at Fifa allerede har bidraget til bedre arbejdsforhold for migrantarbejdere i Qatar, men at der stadig er behov et øget pres på VM-værtslandet.

Derfor er brevet til Fifa oplagt i en tid, hvor debatten omkring Qatar har momentum, siger han.

– Det er Fifa, som har et arrangement i Qatar, det er ikke DBU eller andre fodboldforbund. Derfor må Fifa være den organisation, som tager det allermest alvorligt og må udøve det maksimale pres for at få forbedret situationen dernede.

– Jeg synes ikke, at Fifa har været usynlige, men jeg synes, at der er et behov for, at Fifa stepper yderligere op, så vi har sikkerhed for, at forholdene i Qatar forbedrer sig, siger Jakob Jensen.

Spørgsmål: Skal det her brev forstås som nogle krav, I har til Fifa, for at I kan se jer selv deltage ved et VM i Qatar, eller er det her opfordringer mere end et egentlig krav?

– Vi stiller jo nogle krav i brevet, men vi skriver jo ikke, at hvis de ikke opfylder de krav, så deltager vi ikke ved VM. Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil spille VM, for vi er en fodboldorganisation, og vi elsker fodbold, og det fineste sted vi kan spille fodbold, det er ved et VM.

– Men vi giver et klart signal om, at hvis VM skal afvikles i Qatar som planlagt, så er man nødt til at få forbedret menneskerettighedssituationen, få implementeret ny lovgivning, få undersøgt de ting der er sket, og få fremmet de frihedsrettigheder, der er afgørende for mennesker.

– Det er tanken med brevet, siger Jakob Jensen.

Spørgsmål: Hvis Fifa ikke kan efterkomme jeres ønsker eller give jer de svar, I håber på, hvad er så næste træk for DBU?

– Det tager vi ikke stilling til endnu. Nu har vi sendt et brev til Fifa, og så må vi se, hvad de svarer os. Jeg håber, at de kan se, hvor tydeligt vi taler i det brev, siger Jakob Jensen.

VM i Qatar afvikles i november og december 2022.

/ritzau/





LIVE

TransferLIVE: Ellevild med FC København-emne

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris

LIVE: FCK, FCM og FCN trækkes i Conference League

Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen



LIVE

Superliga-LIVE: FCK forlænger med Ishaq Holalam

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Dansk skrækskade: Det er et kæmpe chok

OB – Sønderjyske

Ekstraregning på 441.942,58 kroner



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

LIVE: AGF’s Europa League-modstander findes

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Helenius om kaosdagen i Aston Villa: “Alt ramlede”



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’

Svinedyr Brøndby-profil kan være fortid

Stor ændring i AGF?

Afsløring: AGF køber Colin Rösler fra Malmö FF

Han er den nye Superliga-juvel!

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen

BIF-træner afbryder interview: Skal ingen steder!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Afsløring: Næstved gør det igen – sælger profil

Dansker scorer mod Barcelona

Farzam: Nørgaard er Brøndbys vigtigste signing

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt