Solen skinner i disse dage, og den danske sommer viser sig fra sin smukkeste side. I Ådalen er der dog sorte skyer på himlen, og det trækker op til bulder og brag.
OB, denne kæmpe i dansk fodbold, er igen hamret til tælling.
Fynboerne er på sidstepladsen i Superligaen efter fire runder og har tabt fem af de seneste seks kampe, hvis man medregner opgørene før sommerferien. Krisen kradser, og den stikker dybt.
Det fastslår den mangeårige OB-fan Simon Voetmann, der blandt andet er paneldeltager i OB-podcasten Stemmer Fra Ådalen.
– Jeg har prøvet at gennemgå de seneste 10 år, og jeg kan faktisk ikke huske, at det har været mere bøvlet at være OB-fan, end det er lige nu. Det er ”the perfect storm”. Det er den anden sæson under Andreas Alm, Wesström har fået tid til at arbejde i transfervinduerne, og blandt OB-fansene var der en følelse af, at nu er det nu. Og så står vi her, siger Voetmann til Tipsbladet og fortsætter:
– Jeg har det sådan, at det her er den værste krise i 10 år. Det har i sandhed været hårde 10 år sådan helt grundlæggende, men det ser godt nok skidt ud lige nu. Det er altid dejligt at være OB-fan, men det er også bekymrende og frustrerende.
– Det er jo tit sådan som fan, at når en sæson gryer, og en ny står for døren, bliver alting godt igen, og så står vi her efter fire kampe og tænker: ”det bliver sgu en sæson mere i den tunge ende”. Det er da hårdt. OB er blevet et hold, som jeg tror, mange af de øvrige hold omtaler som et, de skal slå, og det er da en knytnæve i ansigtet for én som mig, der godt kan huske, da OB var et tophold.
Superligaen er som bekendt kun fire runder gammel, så der er masser af kampe tilbage i kalenderen, og OB kan såmænd stadig nå at blive danske mestre, hvis det skulle være. Det bliver de nok ikke, men det er for tidligt at drage konklusioner på vegne af en eneste af de 12 klubber i Superligaen.
Alligevel lægger Simoen Voetmann ikke skjul på, at han allerede er ramt af modløshed.
– Man er jo nok præget af de seneste 10 års ørkenvandring. Det er jo ikke unormalt, at et hold starter dårligt og efter fire runder ligger, hvor man ikke skal være, men når man har den historik, OB har, er det svært at pege på, hvor optimismen skal komme fra. OB har én top seks-placering de seneste 10 år, så vi må være realistiske. Det nemmeste ville være, at OB i morgen køber tre nye stjerner, men det sker ikke. Så modløsheden kommer også af den manglende handlekraft fra klubbens side.
Og hvor skal man så placere ansvaret? Simon Voetmann mener, at man bør pege op på de øverste folk i hierarkiet.
– Man plejer at sige, at sejre har mange fædre, mens skandaler er forældreløse. Fodbold er jo et spil om og for penge, og jeg mener, at det er fair at pege på ejerskabet, når det handler om OB. Det har været for naivt og forfejlet at købe profiler ind i en for lav prisklasse. Jeg synes heller ikke, at det er lykkedes til fulde at bringe spillere ind af egen avl. OB får som fortjent i forhold til de penge, der bliver brugt, lyder fra fra Voetmann.
Den nærige onkel Thorborg
De penge, der bliver brugt i OB, er i høj grad hævet på Niels Thorborgs dankort.
L’easy-stifteren Thorborg er én af Danmarks rigeste mænd med en anslået formue på lige under seks milliarder kroner, og han har i mange år været ejer af OB. Man kan dog ikke beskylde 58-årige Thorborg for at smide om sig med millionerne i Ådalen.
– Jeg kan jo godt forstå hans standpunkt med, at OB skal gøre sig uafhængige af ham. Den dag, han ikke er der længere, nytter det ikke noget, at man ikke kan klare sig. Men jeg er også frustreret. Hvis man skulle bytte rigmand, ville jeg gerne have en snert af Jan Bech Andersen eller Anders Holch Povlsen, der bare smider 100 millioner og siger ”værsgo, nu fyrer I den bare af”, siger Simon Voetmann og tilføjer:
– Jeg ved godt, at det ikke kommer til at ske, og det må man også have respekt for, men det er da frustrerede som fan at sidde og kigge på en mand, der er god for seks milliarder kroner, og så er OB’s spillerbudget 40 millioner. Hvis klubben bare fik 20 millioner mere, ville det løfte OB til subtoppen med et fingerknips. Men jeg respekterer som sagt også, at han ikke vil dope et hold på samme måde, som han gjorde tidligere.
– Når alt kommer til alt, har man det dog lidt sådan, at han er den der nærige, rige onkel. Ham, der kun giver den mindste is nede i kiosken, selv om han har pungen fuld af penge. Jeg er ikke i tvivl om, at Thorborg gerne vil OB, men han vil det ikke på den der rundhåndet med millionerne-agtige måde.
Simon Voetmann mener, at OB er nødt til at investere mere i spillertruppen, hvis den aktuelle krise skal få en hurtig ende.
– Det handler for mig ikke om, hvorvidt der er varmt vand i hanerne i Ådalen, eller om Andreas Alm er en god træner. Det handler om, at truppen ikke er, hvor den skal være. Der bliver ikke hentet gode nok spillere. Jeg kan huske, da OB hentede Bashkim Kadrii, og man som fan tænkte ”fedt, nu kom der en stjerne, som kan være afgørende for os”. Den følelse får man ikke af Bjørn Paulsen eller lottokuponen Omar Jebali.
– Hvis jeg skulle give et råd til Björn Wesström, vil det være at hente en midterforsvarer og kigge på den centrale midtbane. Og så skal man lade være med at ændre på spillestilen, men tro på det koncept, man har, selv om det kan være svært i modvind, siger Voetmann og fastslår, at OB også bør kigge på, om der kan gøres noget anderledes i forhold til de mange skader, man rammes af.
Forbudt for børn
På søndag skal OB igen forsøge at lande sæsonens første sejr, når fynboerne møder Brøndby IF på udebane, og mange OB-fans ønsker sig en trodsreaktion af de stribede spillere i opgøret.
Simon Voetmann kigger dog mere på kampen i sjette runde.
– Jeg har det sådan, at en trodsreaktion skal komme på hjemmebane. Derfor har jeg sat et kæmpe kryds i kalenderen ud for opgøret mod AC Horsens. Jeg håber, at OB vinder over Brøndby, men det er et svært sted at spille, og den kamp vil ikke ændre så meget for mig. Jeg håber på en autentisk trodsreaktion mod AC Horsens, og hvis den udebliver, tror jeg, vi for alvor har balladen. Det bliver en forbudt for børn-kamp, slutter Voetmann.
Der er kickoff mellem Brøndby IF og OB søndag klokken 18.00.
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.
LIVE
TransferLIVE: Dansker i italiensk skifte
MEDIE
Skylder FCM millioner: Nu får de hård straf
TIPSBLADET SPECIAL
På vej til FCK: Her er han ligaens konge
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
EKSKLUSIVT
Historisk transfer: Er han Superligaens nye juvel?
NYHEDER
Bundesliga-klub vil kapre Brøndby-handel
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Dansk keeper prøvetræner i Sturm Graz
Her kan du se de danske hold i Europa
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg går linen ud og peger på FC København’
TOPNYHED
I dag er det sidste chance for FC København
TOPNYHED
Slipper for stjerne
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
Otte år i Danmark: ‘Går ikke efter pengene mere’
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
NYHEDER
FCK-stjerne klar til Europa-brag
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brasiliansk U17-VM-vinder til Danmark
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
TOPNYHED
Spår FCK-fiasko
TRANSFER
OB henter forsvarstalent i Brøndby
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
MEDIE
På blokken i FC København: Nu er der faldet bud
MEDIE
Neestrup og co. vil have tidligere FCK’er
TRANSFER
‘De har haft det værste transfervindue’
NYHEDER
Beijmo med kontant AGF-udmelding
MEDIE
Jeff Bezos overvejer at købe sig ind i Livepool
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
NYHEDER
Revser dommeren: ‘Jeg synes, det er i overkanten’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
MEDIE
De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen
KARAKTERER
Frygteligt! ‘CV’ er pisket til transfers
