Det er forbundet med forhøjede omkostninger at spille fodbold i Superligaen i de kolde måneder.
Med de nuværende frysetemperaturer og elpriser koster det flere steder op mod 50.000 kroner om ugen at varme banerne op, så der kan spilles fodbold i landets bedste fodboldrække i februar og marts.
Stadioninspektør på stadion i Viborg Lars Christensen vil ikke fortælle, hvor mange af kommunens penge han bruger på at varme banen op.
– Jeg skal vist ikke udtale mig om, hvor dyrt det er, men lad os bare sige, at det er dyrt.
– Jeg er kun interesseret i at slukke så hurtigt som muligt, for det påvirker mit budget ret kraftigt, siger Lars Christensen.
Stadioninspektøren fortæller, at han fra Viborg Kommune har et årligt budget til stadion, og at banevarmen æder en stor del af økonomien.
Han åbnede for varmen i begyndelsen af februar og fortsatte 16 dage frem, så banen var klar til forårspremieren 20. februar mod FC Midtjylland. Herefter lukkede han igen for varmen.
– Jeg tændte igen for den i mandags, og nu kommer den til at køre, indtil frosten er væk. Det er formentlig tre uger, måske fire uger, og så slukker jeg forhåbentligt, siger han.
Skulle Lars Christensen få problemer med at få pengene til at række, så må han henvende sig til kommunen og bede om flere penge. Og det har ikke været nødvendigt.
Netop fordi de fleste klubber i Superligaen lejer sig ind på kommunale stadions, så er det mange steder kommunerne, der skal betale, når varmehanerne under græsset kører.
Nede i jorden kan der ligge op til 30 kilometer rør, der skal fyldes med varmt vand. Priserne er dels afhængige af, hvor kold jorden er, og dels prisen på fjernvarme.
I den kommende uge kan temperaturen om natten ifølge DMI flere steder i landet falde til ned mod minus ti grader.
Formand for foreningen Groundsman Association Denmark Karsten Paaske oplever, at banevarmen er et ømt punkt i mange kommuner.
– Jeg tænker, at det er en dyr post, i forhold til hvad borgerne får ud af det. Kommunerne har ikke lyst til at fortælle, hvor mange penge de bruger på at varme banerne op, siger Paaske.
Han vurderer, at banevarme koster mellem 100.000 og 300.000 kroner om året.
– Mange kommuner vil generelt helst ikke bruge for mange penge på stadions, og der er heller ikke særlig mange klubber, der er parate til at tage den her omkostning.
– Regningen er med tiden blevet trukket ned over kommunerne, fordi vi nu spiller fodbold i Danmark i hele sæsonen. Engang spillede vi kun fra april til oktober, siger Karsten Paaske.
Selv om det er et licenskrav, at der er varme i banerne i Superligaen, så kan der måske alligevel være frost i banerne. Der er således forskel på, hvor god frostbekæmpelsen er på ligaens forskellige stadions.
I sidste weekend beklagede Viborg-anfører Jeppe Grønning sig over, at der var frost på banen i Horsens. Det sagde han, efter at Viborg havde vundet 3-0 over Horsens.
– Vi spiller på en bane, der er frosthård. Det er under al kritik at spille på en bane med frost på. Det er totalt farligt, sagde Grønning til Discovery efter kampen.
Martin Bjørn, der er chef for Forum Horsens, som står for driften af stadion i Horsens, er efter flere dages forsøg ikke vendt tilbage på hverken mail eller telefon.
Det er ifølge Karsten Paaske fra Groundsman Association Denmark svært for dommerne at vurdere, hvor længe varmeanlægget har været i brug, når de før kampstart skal vurdere, om det er forsvarligt at spille kamp.
– Dommeren har nok svært ved at vurdere det. Hvis han går ind og ser, at der er varme på anlægget, så kan han jo ikke se, hvor langt tid anlægget har været tændt.
– Rettighedshaverne vil formentlig også have sendt kampen for enhver pris, så jeg ved ikke, hvor meget dommeren reelt har at sige, siger groundsman-formanden.
I Lyngby Boldklub fortæller direktør Andreas Byder, at fodboldklubben har overtaget varmeudgiften fra kommunen.
– De sender regningen direkte videre til os, så det belaster ikke Lyngby-Taarbæk Kommune.
– Vi har fået en regning på 60.000 kroner for den første periode, som var på cirka ti dage, siger direktøren.
Tidligere har klubben brugt endnu flere penge på varme i banen.
– Da vi startede for fire år siden, var prisen langt højere. Dengang kørte vi på elvarme, og nu er vi på fjernvarme. Som jeg husker det, så var det op mod 10.000 kroner om dagen dengang. Nu er det 60.000 kroner for en periode, siger Andreas Byder.
Ifølge DMI's månedsprognose kan nattefrosten vare ved helt frem til slutningen af marts med temperaturer til ned mod minus fem grader.
/ritzau/
MEDIE
Dårligt O’Riley-nyt for Marseille
TOPNYHED
Daniel Wass ude i kulden: Nu svarer Steve Cooper
Bekræfter: Vender tilbage til Superligaen
NYHEDER
– Brøndby er chanceløse
INTERVIEW
Steve Cooper deler skidt nyt om Brøndby-stjerne
NYHEDER
Forstår intet: Hvorfor bruger I ham ikke, FCK?
TOPNYHED
FC Københavns medejerskab godkendes
TOPNYHED
Christian Eriksen storhyldes: ‘Fantastisk’
FC København-profil ude med sygdom
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens hold i Superligaen – Runde 17
TOPNYHED
Afslører vild detalje om Højlunds lønbonus
TOPNYHED
Liverpool dukkede op til Superliga-kamp
TRANSFER
Nu er han gratis – på vej til OB?
Ekspert undrer sig over Zorniger-interview
AVIS
Storklub meldes interesseret
Forventer kæmpe fest, når FCK kommer på besøg
TOPNYHED
Skal AGF hente SL-profil? Eksperter helt uenige
TOPNYHED
Her er favoritten til at afløse Thomas Frank
TOPNYHED
Farzam: ‘Han kunne godt være Leragers arvtager’
LIGE NU
Bo Henriksen fraværende ved Mainz-træning
MEDIE
Vil hente stjerne til januar: Koster 550 mio.
NYHEDER
Thorups afløser stopper efter fem måneder
TOPNYHED
FCK’er er ‘det største flop i det første halve år’
Nicolaj Thomsen indstiller karrieren
TIPSBLADETS DOM
Har I tabt sutten, Brøndby?
INTERVIEW
Brøndby Stadion over Parken: ‘Det er mere intenst’
TOPNYHED
Blæst bagover af Superliga-stjerne
TOPNYHED
Thomas Gravesen revser Superliga-træner
NYHEDER
Dansk landsholdsspiller vende hjem
Ståle orker ikke: ‘Hellere spise snacks i sofaen’
‘Ham ser vi ikke igen efter transfervinduet’
FCK-boss: Jeg tænker jo, om der er en sammenhæng
TOPNYHED
Rystet over kæmpe nedsmeltning
TOPNYHED
FCK vil købe svensk klub: ‘Det er noget fis’
TOPNYHED
Peter Sørensen: Kæmpe fejl af FCK-bestyrelsen
TRANSFER
Bekræfter: ‘Vi forhandler med Mikael Uhre’
INTERVIEW
Brøndby-stjerne har undskyldt: ‘Ikke i orden!’
MEDIE
Viborg-boss afviser norsk storklub
LIGE NU
Tidligere Brøndby-angriber vil væk
HELT VILDT
Vingegaard: ‘Ville være helt vanvittigt’
NYHEDER
Stoppet på landsholdet – kan gøre comeback til EM
NYHEDER
Ikke sket i 77 dage: ‘Det er imponerende’
NYHEDER
– Han vil være i store problemer
NYHEDER
Så du det? Dansk landstræner rasende på tv
NYHEDER
Målene væltede ind: Landstræner nedtoner problemer
DAGENS SPILFORSLAG
Dortmund slår Leverkusen igen-igen
NYHEDER
Fredericia overrasker stort med sejr i Brøndby
TOPNYHED
Sammenligner Brøndby-stjerne med klublegende
TOPNYHED
Steve Cooper laver én ændring