Ecuador sejrer i VM-åbner mod tandløse Qatar

Ecuador tog en sikker sejr på 2-0 over værtslandet Qatar i VM’s åbningskamp. Enner Valencia scorede begge mål.



Der var ikke meget spænding, da fodbold-VM i Qatar søndag blev åbnet.

Værtslandet tog imod Ecuador, og især i første halvleg var der niveauforskel. Ecuador kørte rundt med Qatar, men vandt alligevel blot med de beskedne cifre 2-0.

Det kunne sagtens være blevet til flere mål, men efter en overlegen indledning på kampen tog ecuadorianerne det mere stille og roligt i anden halvleg og kørte sejren sikkert hjem.

Dermed tog Ecuador en tidlig føring i gruppe A, hvor Senegal og Holland også er med. De mødes mandag.

Qatar har modsat de andre VM-deltagere været i en flere måneder lang træningslejr frem mod verdensmesterskaberne for at stå så skarpt som muligt, når det gik løs.

Men det var hurtigt tydeligt, at det ikke havde gjort den store forskel. VM-slutrunden var således kun små tre minutter gammel, før bolden lå i værternes målnet for første gang.

Qatars målmand, Saad Al Sheeb, kom på afveje i forbindelse med et frispark, der blev sendt ind i feltet. Det resulterede i, at Enner Valencia nemt kunne heade bolden ind og give Ecuador en drømmestart.

Og så alligevel ikke. For efter et VAR-tjek blev målet kaldt tilbage for offside, og værtslandet kunne ånde lettet op. Men kun for en stund.

Et lille kvarter senere var den nemlig god nok. Enner Valencia blev revet ned i feltet af Saad Al Sheeb, og så pegede dommeren på 11-meterpletten.

Valencia tog sig af forsøget og sparkede den roligt – nærmest arrogant – ind med en kontrolleret inderside i den modsatte side af, hvor Qatars målmand hoppede hen.

Der stod Ecuador på det hele. Qatar lignede et hold, der ikke var mødt op. Det blev 2-0 efter en halv time. Igen var Enner Valencia manden i fokus, da han headede et indlæg ind.

Qatar var heldig med, at det kun stod 2-0 ved pausen, men kom lidt mere ind i kampen fra anden halvlegs start. Primært fordi Ecuador havde lettet foden en smule fra speederen.

De sidste 45 minutter blev derfor lidt af en ørkenvandring, hvor begge hold lod til at være mere eller mindre tilfredse med, hvor kampen var på vej hen.

Hjemmeholdet satsede ikke ret meget offensivt og var nok bare lettet over, at det ikke blev til en decideret ydmygelse, som det ellers var på vej til i første halvleg.

Mandag byder på tre VM-kampe. Ud over Senegal-Holland skal England og Iran samt USA og Wales møde hinanden.

Danmark spiller sin første kamp tirsdag mod Tunesien.

/ritzau/





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Tre vender tilbage for FC Midtjylland



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Jens Stage-transfer meldes kollapset



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Følger Superliga-stjerne tæt

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Dansk angriber sat til salg

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

OB vil have tidligere Superliga-profil

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Jubler over store FC København-nyheder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’