Kæmpe Bayern-nedtur: Smadret 1-5 af Frankfurt

Frankfurt straffede kynisk Bayern Münchens fejl, da den forsvarende tyske mester blev nedsablet med 1-5.



Effektiviteten var i top for Eintracht Frankfurt, der hjemme nedsablede Bayern München med 5-1.

Frankfurt overlod i kampen med glæde bolden til Bayern, der sjuskede, hvilket hjemmeholdet flere gange straffede kynisk.

Med nederlaget er Bayern fortsat på andenpladsen i toppen af den tyske Bundesliga, hvor Bayer Leverkusen topper med tre point mere end sydtyskerne.

Frankfurt, der har haft en skidt sæsonstart, indtager med sejren sjettepladsen og bevæger sig tættere på pladserne, der giver adgang til europæisk fodbold.

Hjemmeholdet kom fremragende ud til kampen lørdag og blæste på kontraer hen over Bayern.

Den gode start gav hurtigt pote, da angriberen Omar Marmoush efter lidt mere end ti minutter bragte Frankfurt i front.

Situationen var i første omgang blevet farlig, da Bayerns Noussair Mazraoui fuldstændig kiksede at cleare et indlæg efter en Frankfurt-kontra.

Efter en halv time var den igen gal i Bayern-forsvaret.

Svagt forsvarsspil i Bayern-defensiven sammen med et svagt indgreb af Manuel Neuer i målet gjorde, at Frankfurts Eric Ebimbe sled sig igennem og prikkede bolden ind til 2-0.

Få minutter senere blev det også 3-0 til, da Hugo Larsson på en ny omstilling sparkede den ind ved fjerneste stolpe.

Lige inden pausen sendte Bayerns Joshua Kimmich lidt moral ind i det sydtyske hold, da han uden for feltet drejede bolden flot op i det korte hjørne.

Lige lidt hjalp det, for tidligt i anden halvleg straffede Frankfurt endnu en gang gæsterne på en omstilling, da Eric Ebimbe gjorde det til 4-1.

Efter en time blev det en regulær ydmygelse af den tyske storklub, da Ansgar Knauff gjorde det til 5-1.

Derfra var det mest frustrationer fra flere Bayern-spillere, der fyldte i den resterende del af kampen.

I Bremen led danske Jess Thorup sit første nederlag som Augburg-træner, da holdet tabte 0-2 til Werder Bremen, der havde Jens Stage på banen i hele kampen. Mads Pedersen spillede fuld tid for Augsburg på venstrebacken.

Joakim Mæhle og Jonas Wind fik begge ligeledes fuld tid på banen for Wolfsburg, der på hjemmebane tabte 0-1 til Freiburg.

Dansk succes var der dog for Mikkel Kaufmann, der scorede for første gang for Union Berlin i holdets 3-1-sejr. Danskeren scorede til 3-0.

Det var en sejr, som i den grad faldt på et tørt sted for Union Berlin, der inden lørdag ikke havde vundet siden slutningen af august.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Jubler over store FC København-nyheder

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

En sort plet på hans eftermæle

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: FC København afviser millionbud

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Kontant dom over Elyounoussi

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’

Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt

LIVE: AGF klarede presset!

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning