KØBENHAVN (TIPSBLADET): I takt med, at FC København klarede sig bedre og bedre i 2023, begyndte rygterne om Jacob Neestrup at svirre.
Han blev sat i forbindelse med kriseramte Ajax, ligesom den unge københavners meritter også blev bemærket i Storbritannien, da Manchester United blev hældt ud af først og siden Champions League oven på en heldig United-sejr over FCK på Old Trafford.
Sportsdirektør Peter Christiansen blev i vinter sat i forbindelse med en unavngiven klub i Saudi-Arabien, og det overrasker ikke den tidligere FCK-profil William Kvist, der var i bestyrelsen i FC København indtil foråret 2023.
William Kvist fortæller i et større interview med Tipsbladet om de muligheder, han ser, at FC København har, og på de resultater, klubben har haft de seneste år.
Og Kvist er imponeret over det arbejde, 'PC' og de andre i den sportslige afdeling har udført.
– Et af de store ønsker for os da vi skulle styre klubben igennem en hård turnaround i efteråret 2020 var at få flere kræfter i organisationen, så FCK aldrig igen blev så personafhængige, som vi var med Ståle som manager. Det blev endnu mere åbenlyst, da Johan Lange tog afsted.
– Man skal ikke undervurdere, hvor enormt store jobs, både cheftræner-rollen og sportschef-rollen er. Det kræver, at man arbejder 24-7. Så det var vigtigt for os at få delt de roller op, siger William Kvist.
- 'PC' var den dygtigste sportschef i Danmark, på et tidspunkt. Vi skulle have en, der skulle vende hver en sten og forny truppen. Vi skulle træffe tunge valg. Det var et megastort arbejde i forhold til truppen, og også i forhold til den kultur, vi ville have omkring holdet. Vi ønskede ledere og spillere, som altid er sultne og altid arbejder hårdt. 'PC' havde fra sin spiller-tid i FC København noget af FCK-ånden i sig. Det med hele tiden at stræbe efter mere og at være mere ambitiøs. Den kombination var vigtig for os, siger William Kvist.
- Man må bare sige, at han har bevist sig med sine spiller-transfers. Han har taget FC København til et niveau, vi ikke har set i FCK's historie. 'PC' har troet på vores egne og fulgt den strategi, han selv var med til at udforme og indføre. Man kan kalde den timeglas-strategien, hvor vi har endnu flere helt store stjerner oppe i toppen, og endnu flere af vores egenudviklede spillere. Han har virkelig troet på vores egne spillere. 'PC' skal have den største kredit for at være en af de personer, der for alvor har flyttet klubben i de tre seneste år.
Ros til Thorup
Peter Christiansen har solgt en række spillere for store beløb, sideløbende med at FCK altså har vundet to DM-titler og kommet i Champions League to gange.
Det giver William Kvist 'PC' en stor del af æren for, men trænerne i klubben bliver også fremhævet af Kvist.

- Vi kan bare jo se, hvor de trænere er henne i dag, som vi satte sammen i efteråret 2020. Jess Thorup er i Augsburg i Bundesligaen. Ruben Sellés har været træner for Southampton i Premier League og nu i Championship. Og Jacob Neestrups præstationer taler jo for sig selv her i København, siger William Kvist.
Jess Thorup fik en del kritik i sine knap to år som cheftræner og talte i et interview med Tipsbladet i slutningen af sidste år om, at det var både spændende men også svært at være den første træner efter en så respekteret og succesrig træner som Ståle Solbakken, der må stå som klubbens største træner nogensinde og formentlig vil gøre det i flere årtier fremover.
Efter William Kvists mening overser medier som Tipsbladet og mange fodboldinteresserede det positive, Thorup bidrog med.
- Jess overtog FCK på det sværeste tidspunkt for klubben i 20 år. Det skal vi huske på. Han tog os fra en 10. til en tredjeplads, han kvalificerede os til to europæiske gruppespil, hvor han først gik videre i Conference League, og så sikrede den vitale kvalifikation til Champions League efter at have generobret mesterskabet.
- Han bragte mesterskabet tilbage i sin bare anden sæson. Samtidig med, at vi skulle have en hel organisation på plads, og vi skiftede voldsomt ud i truppen og solgte Nelsson, Wind og Daramy. Falk var skadet i en halv sæson, Zeca stort set i en hel sæson. Det var ret svære betingelser, Jess leverede under, og for mig er det mere end godkendt, siger William Kvist.
- Jess var god til at arbejde med unge spillere og havde tillid til dem. Og vi havde brug for en pragmatisk træner. Han skulle bruge de ressourcer, vi havde. For vi havde ikke råd til bare at købe os ud af krisen. En Pep Biel, der ikke spillede ret godt under Ståle Solbakken, men som blev Superligaens bedste under Jess og blev solgt til udlandet er et godt eksempel på den udvikling.
- Jess udfyldte en vigtig rolle for FC København og oplevede det samme, som afløserne for Alex Ferguson og Arsène Wenger gjorde. Men i modsætning til dem løste Jess faktisk opgaven og vandt mesterskabet igen. Jeg synes, Jess leverede mere på bundlinjen for FC København, end han i omverdenen får kredit for, siger William Kvist.
Læs også Tipsbladets store, bærende interview med William Kvist om FC Københavns position og Kvists opfordring til, at ejerne i Parken investerer i stadion og et nyt træningsanlæg snarest muligt.
LIVE
TransferLIVE: FCM henter Olashile Musa Lawal
TRANSFER
Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’
HELT VILDT
Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers
AVIS
Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne
AVIS
‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig
Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’
MEDIE
Rekordstort bud på Thomas Jørgensen
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
NYHEDER
Tunesien fyrer landstræner efter svensk VM-lussing
NYHEDER
Kæmpe VM-sensation: Spanien storskuffer
NYHEDER
FC Midtjylland henter assistent i Superliga-klub
MEDIE
VM-chok: Krisemøde – kan fyres efter én kamp
NYHEDER
Idømt otte et halvt års fængsel for overgreb
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
AGF køber ham
TOPNYHED
– Måske er det fordi jeg ikke er dansk
TRANSFER
Nelsson kan købes til spotpris – klubber står i kø
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen
TOPNYHED
– Jeg er dybt chokeret og forundret
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
‘Endelig’: Kæmpe medie hylder VM-dansker
EKSKLUSIVT
Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’
OPTAKT
Belgien – Egypten
EKSKLUSIVT
Afsløring: Morten Karlsen er ny U19-landstræner
MEDIE
Denne Superliga-klub lurer på Kalipha Jawla
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
MEDIE
Vil hente tysk landsholdsstjerne
Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’
EKSKLUSIVT
Jubel på Østerbro: Helt fantastisk!
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København forlænger med Fetterlein
MEDIE
Bombe: Real Madrid henter stjerne – her er prisen
Roser Superliga-klub: Godt set!
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
TOPNYHED
VM-overraskelse? ‘Et sindssygt spændende hold’
OPTAKT