Ellevild med Diant Ramaj: ‘Storslået handel, FCK’

FC Københavns tidligere målmandstræner Anton Scheutjens kender Diant Ramaj bedre end de fleste.



Hvem er Diant Ramaj, og passer han til FC København?

Det er lige nu det helt store spørgsmål i dansk fodbold, og Tipsbladet har fanget noget nær den perfekte person til at besvare de to spørgsmål – Anton Scheutjens.

Fra 2013 til 2018 var hollænderen målmandstræner i FC København, og fra 2020 til 2024 havde han samme stilling i Ajax. Dermed var Anton Scheutjens målmandstræner for 23-årige Diant Ramaj i sidste sæson – ja, han var faktisk med til at hente ham til den hollandske storklub.

– Vi så en ung og meget talentfuld målmand, som vi gerne ville have til Ajax. Han er et meget stort talent i mine øjne, og så er han mentalt stærk. Jeg vil også beskrive ham som en eksemplarisk professionel fodboldspiller – så snart træningen er afsluttet, går han i fitness for at arbejde videre, siger Anton Scheutjens til Tipsbladet og tilføjer:

– Han er rigtig dygtig med fødderne, så man kan bruge ham i det opbyggende spil. Hans helt store styrke er en-mod-en-situationer, og det er rigtig godt for FC København, vil jeg mene. FCK er en klub, der har bolden meget og står højt på banen, og så kan man være sårbare over for friløbere, og dem er Diant virkelig, virkelig gode på.

Når FC København er på udkig efter en ny keeper, skyldes det naturligvis for lavt et niveau hos Nathan Trott og Theo Sander i efteråret. FCK’s helt store akilleshæl har været defensive dødbolde, og i den forbindelse har “løverne” brug for en keeper, der er god til at komme ud i feltet og er stærk på indlæg.

– Det skal han nok løse fornuftigt. Han er en modig keeper, som ikke er bange for at komme ud i feltet. Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, det var hans største styrke, men han er udmærket. Han hopper højt og er trods alt 189 centimeter høj.

– Alt i alt vil jeg sige, at Diant er en storslået handel af FCK. Jeg er sikker på, han bliver en fremragende keeper for klubben, lyder det fra Scheutjens.

Men heller ikke Diant Ramaj er selvfølgelig perfekt.

– Hans største udfordring er nok, at han mangler erfaring. Han har ikke spillet ret mange førsteholdskampe i sin karriere, og det er selvfølgelig noget, man skal have med i ligningen. Men talentet er uomtvisteligt.

Som person skal FC København-fansene måske vænne sig til en karakter, der kan minde lidt om Kamil Grabara.

– Han kan godt fremstå lidt arrogant. Det er sådan, hans attitude er, men det må man ikke tage fejl af, for han er bestemt ikke arrogant. Han er en virkelig god fyr. Men han har meget selvtillid – det indrømmer han også gerne selv – og det kan man både se og mærke på ham. Meget typisk for en tysker, lyder det med et grin fra Anton Scheutjens.

Diant Ramaj er i disse timer ved at færdiggøre et skifte fra AFC Ajax til Borussia Dortmund, og derefter lejes han ud til FC København.





Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Dansk angriber sat til salg

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: AGF klarede presset!

‘Et af de største danske resultater’

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

FCM-transfer i fare

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

Her kan du se AGF mod Sabah FK

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Kontant dom over Elyounoussi