Falk efter hektisk forløb: Ikke et ord om FC København

Det har været nogle hektiske måneder for OB’s Rasmus Falk. 

 

Siden han i januar offentliggjorde sit skifte fra OB til FC København, der træder i kraft til sommer, har han først skulle forholde sig til en masse reaktioner – positive som negative – oven på sit skifte, og siden skulle forklare sit valg over for en række medier. 

 

Der har været mange henvendelser til Falk, og efter at have snakket om valget af FC København som sin kommende klub mange gange i løbet af de seneste uger, er det slut nu. 

 

Rasmus Falk har sammen med OB besluttet, at han ikke vil snakke mere om sin kommende klub. Resten af foråret skal handle om OB. Så det skal dette interview også, og derfor skal man ikke forvente flere uddybende kommentarer til det han allerede har sagt. Han ønsker ro og lukker derfor i om FC København fremover. 

 

– Jeg kan kun henvise til de ting, jeg allerede har sagt, for det vil være en gentagelse af det hele. Men jeg er glad for den måde, folk hernede har taget imod nyheden på. Det er heller ikke det, der er vigtigt nu. Det er vigtigt at få point til OB, siger Rasmus Falk om al FCK-virakken. 

 

Så ikke et ord om FC København. Efter 10 år som loyal spiller i OB har han valgt at tage næste skridt i karrieren i en klub, der sportsligt ligger et niveau eller to over OB, og som kan tilbyde ham et bedre træningsmiljø, bedre holdkammerater og flere udfordringer i form af topkampe og europæisk fodbold. Det er den korte version af det, han har fyldt mange spalter med i de seneste uger. 

 

Men nok om det næste kapitel. For Rasmus Falk handler det nu om at afslutte det kapitel i karrieren, der har foregået i OB de seneste 10-11 år – siden han kom til som ungdomsspiller fra Middelfart. Og det er vigtigt for ham at levere et godt sidste indtryk i klubben. 

 

– Der er så mange mennesker hernede, som jeg holder meget af. Jeg ville være meget utilfreds med mig selv, hvis jeg følte, at jeg ikke leverede. Jeg tror ikke, at der er så meget, der er ændret nu i forhold til sidste år. Som spiller stræber man efter det ypperste. Nu er det selvfølgelig lidt mere specielt, men når man går på banen, er der intet, der er ændret. Jeg er glad for at være her og have gode folk omkring mig. Dem vil jeg gerne være med til at hjælpe, siger Rasmus Falk, der håber, at han kan forlade OB i en god forfatning på den bedste placering i årevis. 

 

– Det bliver nok svært at vinde hver kamp, så det kunne være fedt at slutte højere end i de seneste sæsoner. Hvis det ender med top seks, vil det være fantastisk. Vi har en målsætning at gå efter, og den holder vi fast i, men man går selvfølgelig efter det ypperste som spillere. Det er vigtigt med stabilitet, og det ville være super at slutte med den bedste placering i flere år, siger den 24-årige fynbo.

Vi sidder i den såkaldte Leasy Lounge i OB, der i gamle dage bare hed Atriumgården. Her blev fortidens triumfer altid fejret i OB-regi, og på væggene omkring os er der billeder af tidernes OB-hold fra år 1900 til 2011. Holdbilledet fra 2011 er det nyeste på væggene, og det er samtidig det seneste hold, der har vundet medaljer i OB. Det blev til sølv i 2010-2011-sæsonen, hvor Rasmus Falk fik en vigtig rolle i slutningen af sæsonen. Året efter endte det med en tiendeplads med stort set samme trup, og siden har OB været bund- og midterhold. 

 

Så mens Rasmus Falk har udviklet sig til en bedre og bedre spiller, har OB’s status som tophold kommet længere og længere væk. 

 

– Her i klubben startede jeg som ungdomsspiller og kom til et rigtig godt hold. Jeg vandt en hel del som ungdomsspiller, og OB var også et tophold, da jeg i starten kom op på førsteholdet. Jeg har to sølvmedaljer derhjemme, men jeg var ikke en stor del af det i 2010. Jeg føler, at jeg havde en andel i 2011, hvor jeg havde vigtig halvsæson med scoringer og bidrag til point. Jeg spillede også nogle europæiske kampe og prøvede at score to mål i et gruppespil i Europa League, da jeg var helt ung. Vi var lige ved at ryge med i Champions League-gruppespillet, og man fik smag for noget mere, men det har vi desværre ikke kunne følge op på. 

 

Det er umuligt at spå om, hvordan Rasmus Falks karriere havde udviklet sig, hvis han havde spillet på et tophold i løbet af de seneste år. Muligvis var han kommet på landsholdet fast. Muligvis var han kommet til udlandet eller en større klub før. Spørgsmålet er oplagt: Har OB’s negative udvikling stået i vejen for Rasmus Falks positive udvikling?

 

– Det er svært at svare på. Jeg ville gerne have spillet flere europæiske kampe og topkampe i OB, men som hold har vi ikke formået at blive en del af det. Jeg ved ikke, om det har bremset noget, men jeg føler ikke, at min udvikling på nogen måde er gået i stå i OB. Hvis man kigger på alle mine kampe og halvsæsoner, har jeg haft en konstant opadgående kurve. Mit bundniveau er også blevet løftet helt markant i løbet af det seneste år. Jeg spiller ikke dårlige kampe mere, og jeg er blevet mere moden i forhold til at hjælpe holdet, siger Rasmus Falk. 

 

– Man skal også huske, at man ikke kan lave det ekstraordinære i alle kampe. Messi har også kampe mod Las Palmas, hvor han er anonym i 90 minutter. Nogle gange falder det ud til ens fordel, og det er en del af gamet. Det gælder om at komme i afgørende situationer, og jeg er selv godt tilfreds med AGF-kampen. Det blev en arbejderkamp, hvor jeg også var lidt længere tilbage på banen, siger Falk, der mener, at den megen modgang i OB også har været god for hans udvikling. 

 

– Det kan man godt sige. Der er ingen tvivl om, at jeg har skulle tage mere ansvar i en tidlig alder. Det har jeg haft det godt med, og det har været super. Men man skal huske, at det er en holdsport, og man skal fungere sammen. Jeg har spillet meget og spillet fast i mange år. Jeg har været en del af det hele, og derfor skal man tage mere ansvar. Det er faldet mig meget naturligt i de her år, siger Falk. 

 

Han har svært ved at give en forklaring på nedturen og den megen modgang, OB som klub har været igennem siden sølvmedaljerne i 2011. 

 

– Det er nemt at sige, at der måske ikke var det bedste sammenhold i truppen, og at man ikke gav noget ekstra for sidemanden. Men det var der jo på en masse områder. Der var gode typer, der gik forrest i form af Chris Sørensen, Anders Møller og flere. Nogen gange rammer man dårlige stimer, og vi var ikke i stand til at hive os op. Det var for dårligt, men jeg kan ikke komme med en præcis forklaring på nedturen, siger Rasmus Falk, der kaster et blik på truppen fra 2011/12-sæsonen, der sluttede som nummer ti. 

 

Store navne som Djemba-Djemba, Peter Utaka og Bernard Mendy var en del af truppen sammen med rutinerede danskere som Chris Sørensen, Anders Møller Christensen og Hans Henrik Andreasen. 

 

– Vi blev nummer 10 det år, men hvis man kigger på holdbilledet og spillerne derfra, skal vi jo ende i top tre, konstaterer han. 

Det er sigende for Rasmus Falks tid på førsteholdet i OB, at han har oplevet at spille under seks trænere, siden sin debut i 2010: Lars Olsen, Henrik Clausen, Poul Hansen, Troels Bech, Ove Pedersen og Kent Nielsen. Det er seks trænere på seks år. 

 

– Vi har prøvet nogle trænerfyringer, men der var også nogen, der stoppede selv. Trænerfyringer er aldrig sjovt. Det er den nemme løsning at give træneren skylden, men det er et resultat af, at holdet ikke har gjort det godt nok. Generelt har det været holdet, der ikke har levet op til det, det skal. Det er aldrig noget, man bliver god til. Man ønsker ofte succes med dem, man er omgivet af. Det er et tab for alle, når det sker, og det er en situation, man ikke ønsker, siger Falk, der tager noget med fra alle de trænere, han har haft i OB.

 

– Henrik Clausen gav mig debut og troede meget på mig i en ung alder, hvor jeg konkurrerede med store navne som Utaka, Djiby Fall, Bjørn Runstrøm og Morten Skoubo. Selvom jeg var omgivet af dygtige spillere med et CV, hvor der stod mere end ”OB’s U19-hold” på, spillede jeg mere end de fleste andre offensivspillere i truppen. Det er jeg taknemmelig overfor. Det var under Troels Bech, at jeg fik mit rigtige gennembrud, og meget blev bygget op omkring mig. Jeg lærte også meget af Ove Pedersen, der både gav mig ansvar og en fri rolle. Han brugte mig også som central midtbane, og det kunne jeg også godt lide, siger Falk. 

 

Så selvom det har været nogle turbulente år i OB, så har den fynske klub formet Falk, og den har en stor plads i spillernes hjerte. Derfor slår han også fast, at han fremover vil have et tæt bånd til OB. 

 

– Mit forhold til OB vil også fremover være rigtig godt. Jeg vil stadig have kontakt med klubben, og jeg har så mange venskaber, og det kommer til at være mit favorithold nummer to. Jeg kommer til at holde med OB i 30 kampe i næste sæson. Sådan bliver det i hvert fald, siger Rasmus Falk, der mener, at OB går lysere tider i møde. 

 

– Jeg går hernede hver dag, og jeg er glad for det. Der er rigtig meget godt på vej, og vi gør det på den rigtige måde her i klubben. Det er jeg ikke i tvivl om. For mange af de unge handler det om at tage det næste skridt. Der er en forskel på at spille minutter og komme igennem kampen og til at tage et lidt større ansvar. Jeg tror, det bliver rigtig godt hernede, siger Rasmus Falk. 

 

Og succes for OB betyder meget for ham, understreger han igen. 

 

– Det er vigtig for mig, og det er det også for de andre i truppen. Vi vil gerne lægge på hele tiden, og vi vil have OB tilbage, hvor klubben hører hjemme. Det skal den nok komme. Vi ser os stadig som et hold, der skal ligge i den bedste ende af Superligaen. Derfor har det også været nogle skuffende år, men der er et godt team og en god stab i klubben, og der er en masse unge spillere i truppen, så det skal nok blive godt, siger Falk i et af sine sidste store interview som OB-spiller. 

 

Ude i horisonten venter FC København. Men det taler vi ikke om. Succes med OB er det vigtigste for Rasmus Falk lige nu.