Forsvarer DBU: De er ikke skurkene

Christian Rothmann håber på 25.000 fans til Danmarks sidste to gruppekampe, men opfordrer til tålmodighed.



Der må lukkes op til 25.000 tilskuere ind til EM-kampene i Parken, men det bliver ikke tilfældet til Danmarks første opgør mod Finland på lørdag.

Dansk Boldspil-Union (DBU) når rent praktisk ikke at blive klar til de godt 9.000 ekstra tilskuere i forhold til de tidligere restriktioner.

Det faktum møder forståelse fra formanden i Danske Fodbold Fans (DFF), der har et samarbejde med DBU omkring stemningsafsnittene til landskampe i Danmark.

– Men jeg forstår også godt, hvis nogle danske fans er frustrerede, for udmeldingen har været lidt uklar. Der er åbnet for 25.000 tilskuere, men rent lavpraktisk er det en stor opgave, der ikke bare kan løses på to dage.

– Der venter os nok en stor forklaringsopgave. Men min opfordring til mine medfans er: Vær tålmodig, siger Christian Rothmann.

– DBU og UEFA (Det Europæiske Fodboldforbund) gør, hvad de kan for at få så mange fans til EM-kampene som muligt. Det ønsker vi alle, for det giver den bedste stemning og oplevelse for alle.

– Men DBU og UEFA er ikke skurkene. De kan kun agere ud fra de retningslinjer, der er gældende.

Rothmann peger blandt andet på Divisionsforeningens evaluering af den såkaldte Superliga-ordning, hvor en af konklusionerne var, at 60 ud af 266.259 tilskuere til 170 kampe var blevet registreret smittet.

På den positive baggrund kunne man have håbet på en tidligere melding fra politisk hold, så DBU havde haft mere tid til at reagere i.

– 25.0000 er også et lidt sjovt rundt tal at komme frem til, men først og fremmest er det selvfølgelig superglædeligt, at vi kan se frem til flere fans på tribunerne.

– Nu håber og tror vi på, at der kan komme flere end de 16.000 til kampene til de to sidste gruppekampe, siger Christian Rothmann med henvisning til kampene mod Belgien og Rusland henholdsvis 17. og 21. juni.

Rothmann håber i så fald, at en stor del af de ekstra 9000 billetter bliver tilbudt til fans, der i første omgang fik annulleret deres billetter i forbindelse med udsættelsen af EM og tilskuerbegrænsningerne.

– Og så håber jeg da også, at de udenlandske fans får nogle pladser, hvis det kan lade sig gøre i forhold indrejserestriktioner og karantæneregler, siger DFF-formanden.

Ud over det hævede tilskuerloft til EM åbner den nye politiske aftale også for fyldte tribuner i Superligaen fra 1. august, og for DFF-formanden står adgang for udebanefans højt på prioriteringslisten.

– Det vil være et selvmål af dimensioner, hvis ikke man formår at arrangere det sådan, at der kan komme udebanefans på stadionerne igen. Det er lidt centralt for enhver fodboldfest.

– I de tidligere retningslinjer var det altså for fjollet, at en AaB-fan fra København kan rejse tværs gennem landet og tage til kamp i Aalborg, men han kan ikke se en AaB-kamp i København, siger Christian Rothmann.

Divisionsforeningen vil undersøge muligheden for igen at tillade udebanefans i Superligaen. Det var ikke tilladt i forårets kampe.

/ritzau/





LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

AGF meldes interesseret i Superliga-profil



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansk angriber sat til salg

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

FCM-transfer i fare

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

‘Et af de største danske resultater’

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

LIVE: AGF klarede presset!

OB vil have tidligere Superliga-profil