Far lønforhandlede med søn

Randers FC har forlænget med midtbanetalentet Laurits Pedersen. Han er søn af sportsdirektør Søren Pedersen, der sad på den anden side af forhandlingsbordet.



Randers FC har de seneste dage haft travlt med at sikre sig forlængelser med klubbens unge spillere.

Fredag har man offentliggjort, at Laurits Pedersen har sat sin underskrift på en ny aftale frem til udgangen af 2027. Det vidner selvfølgelig om, at den 18-årige midtbanespiller er et stort talent, man tror på, men nyheden bærer også på en lidt speciel historie.

Laurits Pedersen er nemlig søn af Randers FC’s sportsdirektør Søren Pedersen. Derfor har man i Randers haft ekstra mandskab rundt om forhandlingsbordet.

Det fortæller Søren Pedersen til Tipsbladet.

– Vi har haft dialogen med agenterne, og jeg har så haft en med på min side, som sikrer, at det går ordentligt til. Han (Laurits) skal jo heller ikke straffes for, at jeg sidder i min stol. Der har vi haft en med på sidelinjen, som normalt ikke er med.

Og faktisk er farmand en hård forhandler.

– Jeg tror nu mere, det er til hans fordel end ulempe, at der var en anden med, siger han med et grin.

Laurits Pedersen blev 18 i år og er derfor myndig, hvorfor han og farmand sidder på hver sin side af forhandlingsbordet. Da han første gang takkede ja til en ungdomskontrakt, måtte man gøre det på en lidt anden måde.

– Den første kontrakt, han tegnede, var med hans mor på den anden side af forhandlingsbordet. Vores første kontrakt i Randers FC er en standardkontrakt, hvor der er mulighed for at sige ja eller nej. Men hans mor tog den på grund af min position i klubben.

Under interviewet tager Søren Pedersen også for en kort bemærkning sportsdirektør-kasketten af og glæder sig på sønnikes vegne.

– Som far er jeg stolt af ham, men han har et eller andet sted selv gjort sig fortjent til det. Det kan jeg kun være stolt og glad for sammen med den øvrige familie.

Laurits Pedersen har noteret sig for syv Superliga-indhop dette efterår og er nu blevet belønnet med en ny aftale frem til udgangen af 2027. Foto: Alamy.

Professionelt forhold
Laurits Pedersen er i denne sæson blevet en del af førsteholdstruppen i Randers FC, hvor det er blevet til syv Superliga-indhop.

Søren Pedersen forsikrer, at han ikke blander sig i, hvor meget og hvordan sønnike bruges på banen.

– Der er et professionelt forhold, og så er der et personligt forhold, når vi er hjemme. Heldigvis har vi et trænerteam og en organisation, der er gode til at håndtere det. Det var de allerede under Thomasberg. Det var ham, der mente, at han skulle op i førsteholdstruppen dengang, og så holdte jeg mig forholdsvist neutralt i forhold til det. Nu har Bertel (Rasmus Bertelsen, red.) taktstokken i forhold til, hvordan det skal forløbe.

Og selvom duon har en tæt relation, så er der stadig nogle ting, Søren Pedersen må holde skjult.

– Selvfølgelig kan jeg ikke det, og det gør jeg heller ikke (fortælle ham alt, hvad der sker i Randers, red.). Vi har et professionelt forhold og har haft det i lang tid. Det er han god til at håndtere, og vi ved godt hvornår, der skal gives plads til hinanden.

Laurits Pedersen selv er også begejstret for at forlænge sin aftale med Randers FC.

– Jeg er virkelig glad og stolt over, at kunne forlænge min kontrakt med Randers FC. Det er en klub i positiv udvikling, og jeg håber på at kunne bidrage med så meget som muligt til den udvikling, både nu, men også de næste par år, siger midtbanespilleren til klubbens hjemmeside.

De seneste dage har man også forlænget med kantspiller Mike Themsen, ligesom man også har landet en ny og forbedret aftale med klubbens hovedsponsor Sparekassen Kronjylland.





LIVE

TransferLIVE: Jørgensen lejes ud

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Færdig i dansk klub efter 2 dage

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning



LIVE

Superliga-LIVE: Forlænger med profil

Monstrøs PL-transfer tæt på

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

Afsløring: FC København afviser millionbud

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

I dialog med BIF – nu er han skiftet til storklub

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

AGF får forstærkninger tilbage før CL-brag

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Vejle jagter forsvarsspiller med 58 landskampe 

Anton Gaaei-handel meldes død

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel

Kap Verde-landstræner fortsætter i Marokko

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Afsløring: Marcondes tæt på Melbourne City FC

Afsløring: Sønderjyske køber Bubacarr Tambedou

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen