Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 14:00
Spillested: Parken
Dommer: Morten Krogh
På TV: TV3+
Holdnyt:
FC København:
Jacob Neestrups tropper har allerede leveret en hel del undervældende præstationer i denne sæson, og hverken sidste weekends udekamp mod FC Nordsjælland eller returopgøret mod skotske Kilmarnock, har givet indikationer om et hold i bedring.
Som FCK-træneren udtalte efter kampen i Farum, så kom ‘’Løverne’’ ganske rigtig fint fra land i kampens to første minutter med en fint pres, men når man er bagud med 2-0 efter fem minutter, og 3-0 ved pausen, er det en ringe trøst.
Københavnerne fik godt nok pyntet på resultatet efter en langt bedre anden halvleg, men det endte alligevel i et 3-2 nederlag, og især den defensive præstation i første halvleg, var ikke en formodet guldbejler værdig.
Der er noget at arbejde på i hovedstaden, og med et væld af skader og mange nye spillere, kommer det formentlig til at tage lidt tid, inden FCK er helt oppe i guldgear.
Spillemæssigt har det ikke set godt ud, men værterne har trods alt evnet at kvalificere sig til Conference League, ligesom der ‘kun’ er fire point op til Superligaens førsteplads.
De to næste ligakampe byder på modstand fra Brøndby og FC Midtjylland, og hvis FCK ikke kommer noget højere op i gear, kan det hurtigt gå fra begyndende krise til fuldblods krise.
FCK har udlejet Denis Vavro til Wolfsburg og mistet topscorer Orri Oskarsson til Real Sociedad i en rekordstor handel. Det mest sandsynlige er, at Viktor Claesson i stedet spiller den forreste position, da andre døjer med skader.
Meling, Clem, Cornelius, Boilesen, Larsson, Huescas, Roony er alle ude med skader til opgøret mod Brøndby, hvor Thomas Delaney til gengæld kan gøre comeback.
Brøndby IF:
Hos Brøndby er det hele dog heller ikke bare fryd og gammen, og det ærgerlige exit i Conference League-kvalifikationen til Legia Warszawa må stadig nage hos de blå-gule.
Spillemæssigt har ‘’Drengene fra Vestegnen’’ dog vist sig betydeligt bedre frem end FCK, og burde også have vundet senest mod Randers, men for anden hjemmekamp i streg endte det uden tre point.
Det duftede ellers gevaldigt af en sejr, da brandvarme Kvistgaarden kort før tid sendte en 2-1 scoring i netmaskerne, men få øjeblikke efter gik det galt i egen ende, og Brøndby måtte tage til takke med 2-2 i en kamp, som de burde have vundet.
Jesper Sørensens mandskab leverer i det store hele godt, men indtil videre har der manglet skarphed i begge ender af banen til at få fuldt udbytte ud af anstrengelserne i alle kampe.
Suzuki har indtil videre lignet en skygge af den spiller, vi så i sidste sæson, og da Nicolai Vallys samtidig har døjet med en skade, er den offensive kvalitet dalet en smule sammenlignet med i fjor.
Brøndby har hentet nyt blod ind til midtbanen i form af Stijn Spierings, og hollænderen kan få debut i Parken. Han gik dog ind lidt tidligere end truppens øvrige spillere ved torsdagens træning og er derfor næppe i spil til en startplads.
Vanlerberghe og Mensah er til gengæld ude med skader, ligesom Vallys ikke ligner en spiller, som er klar til en startplads, efter han forlod træningen tidligt torsdag med smerter i knæet.
Ude er også Mathias Greve, som Tipsbladet har afsløret rykker tilbage til Randers.
Ohi Omoijuanfo trænede indendørs torsdag – ifølge Jesper Sørensen på grund af skadesproblemer – og må derfor også betragtes som tvivlsom til opgøret mod FCK, omend han ikke har været foretrukket i sæsonens indledning. Han er dog med i kamptruppen.
Karantæner:
FC København: Ingen
Brøndby IF: Ingen
Bud på startopstillinger:
FC København (4-3-3): Trott – Gocholeishvili, Diks, Pereira, Lopez – Lerager, Falk, Mattsson – Elyounoussi, Claesson, Achouri
Brøndby IF (3-4-3): Pentz – Klaiber, Alves, Rasmussen – Sebulonsen, Nartey, Wass, Bischoff – Suzuki, Kvistgaarden, Bundgaard
Dom:
Det er et delikat opgør, som venter i Parken søndag eftermiddag.
FCK kæmper med spillet, og tørster virkelig efter en god præstation og tre point mod ærkerivalerne.
Det er dog nemmere sagt end gjort. Brøndby har vist sig pænt frem spillemæssigt, og har gode erfaringer fra Parken, hvor de ikke har tabt i de seneste tre indbyrdes opgør.
Neestrup og co. virker til at komme i problemer i alle kampe, og derfor skal der også være fine muligheder for, at Brøndby igen undgår nederlag i nationalarenaen.
1-1.
Spilforslag:
Brøndby vinder eller uafgjort til odds 1.70 ved NordicBet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
AVIS
Stort dansk flop sat til salg
Her kan du se AGF mod Sabah FK
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
LIVE
TransferLIVE: FCK-træner ‘fastholder udtalelser’
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
MEDIE
FCM-transfer i fare
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
Henter Mads Junker
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
TIPSBLADET SPECIAL
Rundens Hold i Superligaen – 2. runde