TV3 Sports fodboldkommentator Niels Christian Frederiksen er ikke nogen voldsomt populær mand i FC København i disse dage.
Tirsdag gav han udtryk for, at FCK efter hans mening har begået en klokkeklar fejl ved at gøre Jacob Neestrup til cheftræner – han skulle i stedet have været sendt retur på akademiet og træne ungdomshold. Det udsagn er faldet flere for brystet i den danske mesterklub.
– Niels Christian Frederiksen prøver at køre mig under bussen i går, da han siger, at jeg burde smides tilbage på akademiet. Det er respektløst over for mig, men det er også respektløst for dansk talentudvikling, når du bruger et ord om en træner, at han skal smides tilbage på talentafdelingen, har Jacob Neestrup udtalt til fanpodcasten Kvart i Bold.
Onsdag gav sportsdirektør Peter Christiansen udtryk for noget lignende, da han mødte pressen på FC Københavns træningsanlæg.
– Det må være en af dine kollegaer uden nogen som helst form for indsigt i fodbold, der har sagt det. Jeg synes, han skal besøge det her sted noget oftere for at se på det arbejde, der bliver lavet ude på træningsbanen af netop Jacob Neestrup, sagde "PC".
Tipsbladet har været i kontakt med Niels Christian Frederiksen, der fastslår, at kritikken fra FC København ikke får ham til at ligge søvnløs de kommende nætter. Han mener, at udtalelserne fra Peter Christiansen og Jacob Neestrup bærer tydeligt præg af, at de kun har hørt små bidder af, hvad han har sagt.
– Jeg er sgu ligeglad med, hvordan de reagerer. Så må de sætte sig bedre ind i sagerne. Jeg har altid været vant til, at trænerne i FCK stillede lige så store krav til os, som vi gør til dem. Tag Ståle Solbakken, som jeg har haft utallige debatter med. Havde man sagt noget i kommenteringen, han var uenig i, skulle han nok være der.
– Så jeg har altid været vant til, at de laver spektakel, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet i FC København. Det er helt okay med mig. Hvis jeg vil være kritisk, må jeg også acceptere, at de kommer efter mig, hvis de er uenige, lyder det fra Niels Christian Frederiksen.
Han medgiver, at han ikke har vist sig ret meget på 10'eren, som FC Københavns træningsanlæg kaldes, men det er der en ganske god grund til.
– Det har jeg tidligere været rigtig mange gange, men det er korrekt, at jeg ikke har været der i lang tid. De må forstå, at jeg har haft utrolig travlt med at kommentere Bayern München, Paris Saint-Germain, Manchester City og Liverpool i Champions League. Der har FCK trods alt været fraværende i seks år, så det har jeg ikke prioriteret så højt, siger han.
Niels Christian Frederiksen fastslår, at Jacob Neestrup og co. altid er velkomne til at kritisere ham. Han mener dog, at de bør have bedre ting at tage sig til i den danske mesterklub.
– Jeg kan sådan set godt lide, at de kommer efter os, hvis de føler sig dårligt behandlet, men omvendt bliver der også et meget langt efterår for Jacob Neestrup, hvis han har tænkt sig at gribe fat i alt muligt. Så mit råd til ham er, at han skal koncentrere sig om at træne FCK og skaffe nogle resultater. Det er vigtigere end, hvad sådan en som mig går rundt og mener, fastslår TV3 Sport-kommentatoren.
Derfor skulle FCK ikke have ansat Jacob Neestrup
Over for Tipsbladet uddyber Niels Christian Frederiksen sin kritik af FC Københavns forfremmelse af Jacob Neestrup.
Han fastslår, at han har to pointer.
– Jeg synes, at det er uambitiøst i den forstand, at de ansætter så urutineret en træner. Han har trods alt ingen ballast udover, at han har været U17-træner, assistent og chef i en kort periode i Viborg. Det mener jeg ikke flugter med FC Københavns selvforståelse og det, vi andre forventer af FCK.
– Jeg synes heller ikke, at det passer ind i et historisk perspektiv med ansættelser som Hans Backe, Roy Hodgson, Ariel Jacobs og Ståle Solbakken. Jeg havde ganske enkelt forventet et større navn.
– Min anden pointe er, at han har stået for en stor del af træningen og været en vigtig del af trænerteamet under Jess Thorup. Hvis man sammenligner med udenlandske klubber – tag eksempelvis Chelsea – ryger hele staben ud, hvis chefen fejler.
– Sådan må det være, ellers er det jo svært at have loyalitet i gruppen, hvis ham bagved har en idé om, at det kan blive hans store chance, hvis chefen ryger ud. Det skal være sådan, at assistenterne ved, at de også ryger, hvis projektet fejler.
– Så min holdning er, at Jacob Neestrup også har et ansvar, og derfor skulle han ikke have været forfremmet. Men han er så stort et talent, at han skulle have været ned på akademiet eller til en anden klub og løbe sig varm, og så kunne FCK have hentet ham ind igen. Jeg har aldrig argumenteret for, at han skulle straffes. Jeg har aldrig udtalt mig om Neestrups faglighed – kun det strukturelle ved hans ansættelse, slutter Niels Christian Frederiksen.
Jacob Neestrup har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2026.
LIVE
TransferLIVE: FCM har budt på Magnus Jensen
MEDIE
Eriksen spottet – nu er der nyt
MEDIE
Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang
TIPSBLADET SPECIAL
FCK jagter stjerne: Han er en magtfaktor
Klar besked om AGF
STORT INTERVIEW
Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde
OPTAKT
Silkeborg IF – FC København
‘Zorniger har været grænsende til illoyal’
LIVE
Superliga-LIVE: Åbner for Brøndby-afsked
OPTAKT
FC Nordsjælland – Randers FC
EKSKLUSIVT
Afsløring: Mikael Dorsin lander nyt topjob
OPTAKT
Lyngby BK – AGF
AGF-chok: ‘Den største skandale i 20 år’
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
OPTAKT
FC Midtjylland – AC Horsens
MEDIE
Transfer på vej: AGF vil score millioner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Rekordsalget Hyseni på plads i Brøndby
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er Rosenborgs købspris på Chiakha
MEDIE
Stor PL-fyring – tidl. Brøndby-assistent overtager
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
EKSKLUSIVT
AGF i kontakt om norsk angriber
NYHEDER
AaB spiller sig på førstepladsen
Helenius gør op med fortællingen om stor nedtur
NYHEDER
Ordet “bestikkelse” blev brugt
NYHEDER
Derfor kan Brøndby-profil misse Viborg-brag
INTERVIEW
‘En trøstepræmie af en turnering’
INTERVIEW
Troels Bech deler uheldig Thomasberg-anekdote
‘Vi har ikke hørt noget fra FC København’
Her er FCK’s næste modstander i Europa
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter engelsk assistent
CUSTOM
Ekspert: Det kan ødelægge kæmpe FCM-transfer!
TOPNYHED
AGF i Europa: De venter i næste runde
FANKLUBBEN Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland
OB indkalder pressen til nyt om cheftræneren
EKSKLUSIVT