FCK-direktør jubler: ‘Helt fantastisk dreng’

FC Københavns sportsdirektør kan ikke få armene ned over den permanente aftale med Robert.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Nyt hår og ny kontrakt.

2025 er startet med manér for FC København-spilleren Robert, der godt nok må fryse noget mere, end han nogensinde har gjort før, men til gengæld kan lune sig med en ny kontrakt.

Tidligere på ugen udnyttede FC København købsoptionen på den platinblonde driblekonge, der nu er permanent FCK-spiller frem til udgangen af 2029.

Til stor glæde i den danske hovedstad.

– Det var en top-prioritet, da vi tog på juleferie, at det skulle lukkes, og det blev det heldigvis, så jeg er meget, meget glad, det er der slet ingen tvivl om, siger FC Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, til Tipsbladet og tilføjer:

– Vi vidste godt, at vi fik en rigtig dygtig spiller, men det første, man kigger efter, er, hvordan han træner, hvordan han begår sig i København, hvor lærevillig og professionel han er. På alle punkter må jeg bare sige, at det er en fantastisk dreng, som har lyst til at udvikle sig, og samtidig har bevaret den skønne brasilianske kant.

FC København lejede i sommerens transfervindue Robert i Cruzeiro, og Sune Smith-Nielsen hylder sine kollegaer for at opdage den finurlige offensivspiller i Brasilien.

– Vi har et stort datagrundlag, når vi kigger på spillere, og så var vi heldigvis i stand til at identificere, at her var en spiller, som lå meget højt på skalaen. Andreas Hintze (Teknisk Direktør i FCK, red.) præsenterede, at Robert var en spiller, som har niveauet, der skal til. Vi kigger på 20-25 kriterier, og han lå meget positivt.

– Der bliver man jo rigtig glad, når det viser sig, at man har en scoutingafdeling, som er i stand til at identificere et stort, internationalt talent, siger han.

En større risiko
Selv om FC København havde gjort et grundigt forarbejde, tog klubben alligevel en chance med Robert, og han vile ikke have været den første sydamerikaner, der har brændt nallerne i dansk fodbold.

Det er imidlertid en chance, man nogle gang er nødt til at tage.

– Det at tage en ung spiller direkte fra Sydamerika til København er en større risiko end at tage en spiller, der har spillet i Superligaen, men det kan være svært for alle spillere at vænne sig til det pres, man skal præstere under i FC København. Det gælder ikke kun for en ung spiller fra Brasilien, siger FCK-bossen og tilføjer:

– Men selvfølgelig er man da spændt. Vi havde et spænd, der hed, at det måske først ville være efter et halvt år, at vi ville se ham begå sig for alvor, men han er gledet helt naturligt ind i truppen.

Robert har taget de første positive skridt i sin udvikling, men brasilianeren skal rykke sig endnu mere.

– Han skal flytte sig på alle parametre. Han skal lave flere en-mod-en-aktioner offensivt, og skal lave flere mål og oplæg og blive endnu bedre til at presse, for det har han de fysiske forudsætninger til, siger Sune Smith-Nielsen, der samtidig fastslår, at Robert skal få styr på de engelske gloser:

– Det er meget vigtigt, og det knokler han med. Han vil det gerne, og det går fremad med ordforrådet.

FC København har ifølge Tipsbladets oplysninger købt Robert for 15 millioner kroner, så Superliga-klubben øjner med garanti en god forretning på sigt.

Og hvornår er så det?

– Vi vil gerne holde på dem lidt længere, og nogle vil måske gerne købe dem lidt tidligere. Så det må tiden vise, siger FC Københavns sportsdirektør.

19-årige Robert har foreløbig scoret tre mål i 17 kampe for FC København.





LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Sønderjyske-spiller tæt på skifte

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

Bød 75 millioner for dansker – de kræver 135



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Vild sensation i Sverige: Dansker står i centrum

Manchester United afviser Barça og Bayern

LIVE: FC København jagter godt udgangspunkt

FC København skal møde kæmpe ikon

Tre vender tilbage for FC Midtjylland



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

FC København udlejer Jonathan Moalem

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Følger Superliga-stjerne tæt



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Mohamed Salah præsenteret i Trabzonspor

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

OB vil have tidligere Superliga-profil

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Jubler over store FC København-nyheder