FCK fælder polakker – er en sejr fra gruppespil

Efter en 3-0-sejr over Piast Gliwice er FCK nu kun en sejr mere fra at komme i gruppespillet i Europa League.



Krisesnakken kan for en stund fejes af banen for FC København, som torsdag aften gik videre fra tredje runde i Europa League-kvalifikationen.

FCK vandt 3-0 hjemme over Piast Gliwice og er dermed klar til en afgørende kamp om at komme i gruppespillet i Europa League.

Et nederlag ville have sendt FCK ud af Europa og dybere ned i det hul, københavnerklubben forsøger at kravle ud af i øjeblikket.

FCK har indledt sæsonen med to nederlag i Superligaen samt en kneben sejr over IFK Göteborg i den første europæiske opgave.

Med præstationen torsdag er der endnu et lille lyspunkt at klamre sig til. Også selv om modstanderen Piast er bundhold i den bedste polske række efter fire spillerunder.

FCK skal på torsdag møde kroatiske HNK Rijeka, som torsdag slog ukrainske Kolos Kovalivka, i den afgørende playoffrunde om at komme i gruppespillet. Kampen spilles i Parken.

Fra starten af kampen dominerede FCK, og angriberen Kamil Wilczek bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 14 minutter.

FCK’s offensivspiller Jonas Wind spillede med kreativitet Pep Biel fri i højre side, og spanieren lagde bolden forbi Piast-keeper Frantisek Plach.

Inden man kunne nå at se, om Biels afslutning ville gå i mål, skrabede Wilczek bolden det sidste stykke ind over stregen.

Polakken, der har en fortid i Piast, er nu noteret for fire mål i sine fire første kampe for FCK.

Efter ti minutter mere i kontrol slækkede FCK på tempoet og var lige pludselig ved at forære det hele væk efter nogle sløje aktioner.

Piast-angriberen Piotr Parzyszek, der kortvarigt har spillet for Randers tidligere i karrieren, ramte stolpen ved et tilfælde, da han blokerede en clearing fra FCK-keeper Karl-Johan Johnsson.

Tre minutter senere fik Piast-midtbanespilleren Patryk Lipski masser af plads foran mål til en afslutning, men Johnsson kom flot ud og gjorde sig bred i situationen.

I anden halvleg fortsatte FCK dominansen, og Wind headede på overliggeren efter 51 minutter.

Så længe FCK kun var foran med et mål, lurede polakkerne hele tiden på overraskelsen.

Det blev ikke bedre, da FCK’s formstærke midtbanespiller Rasmus Falk tog sig til baglåret og blev skiftet ud med Robert Mudrazija efter 53 minutter.

Fem minutter senere fordoblede Wind dog føringen efter fornemt forarbejde fra Wilczek.

Målet skabte på ingen måde mere sikkerhed og ro hos FCK, som blev ved med at give chancer væk.

Tre gange var Piast-spillerne tæt på at score på hovedstød, som enten gik lige forbi eller blev reddet af Johnsson.

Den tidligere AGF-back Mikkel Kirkeskov spillede en stabil kamp for Piast, men han kunne ikke forhindre et nederlag og farvel til Europa.

Piast fik mere plads i det sidste kvarter, hvor FCK igen sløsede.

Det blev til endnu en polsk afslutning på stolpen efter 83 minutter, men tættere på spænding kom der ikke trods en del usikkerhed i FCK’s bagkæde.

Tværtimod cementerede Pep Biel sejren med en scoring til 3-0 i overtiden.

/ritzau/





TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Her kan du se Bohemians mod FC Midtjylland

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

Manchester United afviser Barça og Bayern

FC København udlejer Jonathan Moalem

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Følger Superliga-stjerne tæt

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Dansk angriber sat til salg

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

OB vil have tidligere Superliga-profil

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord