FCK henter pligtsejr i Parken trods forskrækkelse

En overraskelse lurede efter en gibraltarisk scoring i Parken, men FCK slog alligevel Lincoln Red Imps.



FC København så torsdag aften Lincoln Red Imps udligne til 1-1 i Parken, men slap alligevel fra mødet med Gibraltars mesterhold med en pligtsejr.

En scoring på straffespark af Jonas Wind i slutningen af første halvleg og en målmandsfejl sørgede for, at københavnerne vandt 3-1 uden at ramme sit topniveau i Conference League-opgøret.

Sejren betyder, at FCK har maksimumpoint efter to kampe og dermed fører gruppe F i Europas tredjestørste turnering.

Samtidig med FCK-sejren spillede Paok og Slovan Bratislava 1-1 i samme gruppe.

Parken har plads til lidt over 38.000 mennesker – godt 4000 flere, end der bor i Gibraltar.

Bookmakerne havde FCK som tårnhøj favorit i hjemmekampen mod holdet, der er med i et europæisk gruppespil for første gang, og forskellen var da også tydelig i kampens begyndelse.

Københavnerne kom foran efter bare 3 minutter og 35 sekunder. Pep Biel drev bolden frem, før William Bøving med et indlæg til bageste stolpe fandt Kevin Diks.

Den angrebslystne højre back satte panden på bolden og fik tilsyneladende lidt hjælp af en gibraltarisk fod, før bolden endte i netmaskerne.

Det duftede af en potentiel storsejr i Parken, da Wind få minutter senere stod helt fri i feltet. Landsholdsangriberens forsøg blev dog blokeret af en heroisk tackling.

Lincoln red den værste storm af og kom langsomt bedre med i kampen.

Efter 17 minutter spillede gæsterne sig første gang frem til en chance, men en halvsløj afslutning truede ikke Kamil Grabaras mål.

Til gengæld havde polakken besvær med at håndtere en tilbagelægning efter lidt over en halv time.

På kluntet vis sparkede han bolden ud til hjørne, og det blev straffet. På hjørnesparket fik FCK-forsvaret pandet bolden væk, men Lincoln-spanieren Marco Rosa stod klar til at hamre nedfaldsbolden i nettet.

FCK-spillet fungerede slet ikke, og spillerne forsøgte at råbe hinanden i gang.

Et par store muligheder blev brændt af Biel og Bøving, før Diks igen fik en hovedrolle. Hollænderen blev væltet i feltet, og kampens kvindelige dommer, ukrainske Kateryna Monzul, pegede på straffesparkspletten.

Herfra sørgede Wind for en pauseføring på 2-1 med et fladt spark helt ude i siden.

Gæsterne gav ikke op og stod for anden halvlegs første afslutning, da føromtalte Rosa sparkede over mål på et langskud.

Men gejsten blev punkteret en smule i det 52. minut. Lincoln-målmand Lolo Soler gled, da en tilbagelægning nærmede sig, og i stedet kunne Jens Stage lægge bolden i et tomt mål til 3-1.

Med et forspring på to mål kunne FCK puste en anelse ud. Men ikke for meget, for Lincoln lurede på hver en omstilling og dødbold, som var inden for rækkevidde.

Det lykkedes gibraltarerne at få bolden i nettet igen, men målet blev annulleret for offside.

FCK var dog en tak eller to bedre i spillet med bolden og var tæt på endnu en scoring, da Biel sparkede på stolpen.

Også indskiftede Peter Ankersen blev afvist af stolpen, og det blev ved 3-1 foran de 13.418 tilskuere.

FCK møder græske Paok i Parken om tre uger i næste gruppekamp.

/ritzau/





Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn



LIVE

TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Dansk angriber sat til salg

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Jubler over store FC København-nyheder

‘Et af de største danske resultater’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

LIVE: AGF klarede presset!

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning