FCK-legendes søn spiller for AGF: Far holder med FCK på søndag

I sommeren 2017 fyldte FC København 25 år. På samme tid havde en enkelt af klubbens ansatte 25 års jubilæum: Lars Højer er den eneste, der har været ansat i hele FCK’s levetid.

Først kom han som B1903-spiller med over i fusionen i juli 1992, og da han syv et halvt år senere gik på fodboldpension, begyndte han som salgskonsulent i klubben. Siden 2006 har han så været talentspejder, nu som chief scout.

Derfor skulle begge Lars Højers sønner også spille i KB/FCK i deres ungdomsår, men den ene af dem forlod klubben for år tilbage. Nu spillet han i AGF, der på søndag får besøg af netop Casper Højer Nielsens tidligere klub og hans fars arbejdsgiver. Så hvem holder Lars Højer mon med?

– Han holder med FCK, siger sønnike uden et øjebliks betænkningstid.

– Det er hans arbejde, og det er den klub, han holder af, så der kan vel ikke være så meget andet der. Det, synes jeg, er fair nok. Jeg ville sgu heller ikke holde med AGF, hvis jeg var i hans position. Så ville jeg også holde med FCK. Man holder med der, hvor man har ting involveret, og det har han i FCK, og det har jeg i AGF.

Casper Højer Nielsen var fem år gammel, da hans far måtte indstille karrieren i 1999, så han husker ikke, at han har set ham spille. Til gengæld husker han udmærket sine egne år i FCK’s ungdomsafdeling, som han optrådte i, fra han var 13, til han var 19 år.

Selv om ingen af holdkammeraterne fra dengang spiller i FCK i dag, er det ikke, fordi de ikke blev til noget. Et par af dem blev endda så gode, at de blev solgt videre.

– Jeg spillede med Andreas Cornelius, Christoffer Remmer, Jakob Busk. De var 93’ere. Så var der Mads Aaquist og Danny Amankwaa. De trænede med lidt, og de blev rimelig hurtigt faste i førsteholdstruppen. Det var jeg også i en kort periode, indtil jeg gerne ville lejes ud for at få noget spilletid. Men det var dem, jeg spillede på U17- og U19-årgange med, siger Casper Højer og tænker sig så lidt om.

– Og Kenneth Zohore var også med. Vi vandt også U19-DM rimelig suverænt.

“Nå, er min far også en del af landsholdet?”
Det var nu ikke altid lige nemt at være Lars Højers søn. Som Højer den yngre fortalte i et interview med Tipsbladet for halvandet år siden:

– Da jeg kom ind til FCK, var der en, der altid sagde, at jeg kun spillede der, fordi min far var der. Det var der faktisk flere, der sagde. Og så kan jeg huske, at jeg fik den sygeste tilfredsstillelse, da jeg for alvor begyndte at rykke mig og blev udtaget til U18-landsholdet. “Nå, er min far også en del af landsholdet?,” sagde jeg bare, og det var så fedt. For lige pludselig var det noget, der ikke havde med ham at gøre.

Til gengæld er det en fordel at have en far, der ved, hvad han taler om, når han taler om fodbold. Det har hjulpet Casper Højer Nielsen, der efter eget udsagn aldrig var den mest talentfulde spiller i sin årgang, til at nå Superligaen.

– Han har haft meget erfaring og har en viden om fodboldspillet. Det har jeg selvfølgelig haft gavn af hele livet. Mentalitet, tror jeg, har været det vigtigste. Det har i hvert fald styrket mig rigtig meget. Daglig kommunikation om det, siger AGF-backen.

Hvilken mentalitet?

– En tro-på-sig-selv-mentalitet, en hård mentalitet. Været meget efter mig, lige meget hvad det skulle være. Han er virkelig hård; det har han været, siden jeg var lille og måske ikke engang særlig god, hvilket nok har været med til at gøre mig stærkere.

– Selv om tingene har gået lidt imod mig, har jeg altid haft det sådan: “Der er ikke nogen, der kan komme ind i hovedet på mig.” Også selv om jeg ikke spillede fast i Lyngby, så havde jeg altid troen på mig selv og vidste, at hvis jeg gjorde det godt nok, skulle min chance nok komme. Det er den heldigvis gjort nu. Men det har ikke været nemt.