FCK lider nyt skuffende nederlag i egen hule

FCK tabte for tredje gang i træk mod et dansk hold, da Silkeborg vandt første pokalkvartfinale i Parken.



I Champions League spiller FC København gang på gang op med storhold som Bayern München og Manchester United, men danske hold kan FCK ikke besejre i denne periode.

Onsdag aften tabte FCK hjemme i Parken sin tredje kamp i træk mod et dansk hold, da den første af to pokalkvartfinaler blev tabt med 0-2 mod Silkeborg.

Dermed står Silkeborg med gode muligheder for at avancere til semifinalerne inden returkampen på hjemmebane på lørdag.

Det var anden gang i efteråret, at Silkeborg rejste hjem fra Parken med en sejr. Silkeborg spillede en klog kamp, mens FCK præsterede uinspireret under taget i Parken.

Da Silkeborg tidligere på efteråret vandt i Parken, scorede Alexander Lind, og ligatopscoreren var også tæt på at give sit hold en drømmestart onsdag.

Efter en håndfuld minutter oversprintede han Nicolai Boilesen, der kom til at ligne en gammel mand, men Kamil Grabara tog sig af Linds forsøg.

Kort efter var Viktor Claesson tæt på i den anden ende, men Alexander Busch reddede situationen foran mål.

Siden faldt der mere ro på opgøret, og det lignede en nulløsning ved pausen, da udeholdet bragte sig på 1-0.

Oliver Sonne gled igennem i højre side og sendte bolden ind i feltet, hvor Callum McCowatt snittede bolden i mål via stolpen. Også han scorede ved det seneste besøg i Parken.

FCK-træner Jacob Neestrup reagerede ved at skifte tre spillere i pausen. Ind kom Rasmus Falk, Denis Vavro og Roony Bardghji, og særligt sidstnævnte satte offensivt præg fra anden halvlegs start med en afslutning, der sneg sig forbi stolpen.

Efter en god FCK-indledning og intenst pres fik Silkeborg igen bedre kontrol, og efter knap 20 minutter udbyggede holdet føringen i et mønsterangreb, hvor Anders Klynge scorede med en inderside.

I den sidste halve time stod Silkeborg godt organiseret og kørte på den måde den fornemme sejr hjem mod den forsvarende pokalmester.

FCK har nu tabt tre kampe til danske hold på 11 dage. I Superligaen har Viborg og AGF gjort det onde mod FCK.

/ritzau/





Patrick Pentz med klar besked om Brøndby-fremtid 




LIVE

Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM

Ny melding: Her er Kasper Dolbergs løn

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Her kan du se Debrecen mod FC København

FC København skal møde kæmpe ikon

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

Manchester United afviser Barça og Bayern



LIVE

TransferLIVE: Derfor er kæmpetransfer i fare

FC København udlejer Jonathan Moalem

Tre vender tilbage for FC Midtjylland

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Vildt pokalhattrick: ‘Et helt andet niveau’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Jens Stage-transfer meldes kollapset

Følger Superliga-stjerne tæt

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Dansk angriber sat til salg



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent

Jubler over store FC København-nyheder

OB vil have tidligere Superliga-profil

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord