Jess Thorup nedtoner angriber-behov

Hvis det står til cheftræner Jess Thorup, så har FC København ikke akut brug for en ekstra angriber.



FC København savner ikke en ny frontangriber – eller såkaldt 9’er – og råder i truppen over spillere, der sagtens kan score mål.

Det fastslår FCK-træner Jess Thorup, der peger på typer som Pep Biel og Viktor Claesson med fem og seks mål i de første syv kampe af sæsonen.

– Jeg har aldrig snakket om en 9’er. Det er medierne, der snakker 9’er. Jeg synes, Pep har scoret nogle fantastiske 9’er-mål. Nu viser Viktor Claesson også, hvor dygtig han er. Ikke kun mellem felterne, men også i feltet.

– Det startede allerede oppe mod AaB i Aalborg, hvor vi lagde Viktor ind på 8’eren (en plads på den centrale midtbane, red.). Han scorede og har nogle virkelig giftige løb ind i feltet, siger Thorup.

Onsdag skal FCK spille en afgørende kamp ude mod Trabzonspor om at komme i Champions Leagues gruppespil. FCK vandt den første kamp 2-1 i Parken.

Thorup holder fokus på den trup, han råder over, og forsøger at få flere spillere til at være farlige i offensiven.

– Vi har arbejdet meget på den sidste tredjedel med at få flere spillere i feltet, og det giver muligheder både for Pep, men også for Viktor Claesson og de andre, der kommer fra andet geled.

– Så det er mere en medieomtale, end det er en trænersnak, siger Thorup om debatten om en ny FCK-angriber.

FCK hentede angriberne Khouma Babacar, Mamoudou Karamoko og Nicolai Jørgensen i januars transfervindue, men ingen af dem har slået til. Og Nicolai Jørgensen er allerede væk igen.

I fredagens 3-0-sejr over Lyngby fik Karamoko sin første startplads, mens Babacar slet ikke kom på banen trods fem indskiftninger. I stedet kom blandt andre kantspillerne Paul Mukairu og Akinkunmi Amoo på banen.

Thorup afviser dog, at det skal ses som et et fravalg af Babacar, og træneren forklarer sine taktiske overvejelser.

– Det var vigtigt for mig at prøve Karamoko. Han fik sin første startplads og spillede 90 minutter. Jeg prøvede ham først på kanten, hvor han gjorde det fint. Jeg valgte at tage Pep ud og ville gerne se Karamoko i front.

– Jeg havde også to kanter, jeg havde brug for at se i forhold til onsdagens kamp. Det var Amoo og Paul Mukairu, der begge har international topfart, som kan blive afgørende i den kamp.

– Derfor var det vigtigt for mig at sætte dem ind. Så for mig var det mere et tilvalg af noget frem for et fravalg af noget andet, siger Thorup.

FCK’s kamp mod Trabzonspor spilles onsdag klokken 21.

/ritzau/





Perez i kæmpe fadæse? ‘Det skulle ikke ud’




► LIVE

LIVE: Jensen og Tingager med skadesopdateringer

Morten Bruun i svime: ‘På niveau med Roony’

‘Han står ikke til rådighed det næste stykke tid’

Peter Schmeichel: Sådan skal Man City straffes

FC København snydt? ‘Har jo ikke styr på en skid’

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

– Hvorfor har de brugt så mange millioner på ham!?



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

Trækker overskrifter: ‘Viser sin dårlige side’

Revser Man Utd: ‘Nu har vi set nok til de to!’

Osula får comeback i stor Newcastle-skuffelse

Magtdemonstration! Han er den manglende brik, BIF

Boilesen revser SL-hold: ‘Langt fra værdigt’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Slagter FCK-stjerne: ‘Det ødelægger holdet’

Erik Sviatchenko kalder FCM-transfer ‘perfekt’

Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller

Napoli-træner: Højlund skulle aldrig have sparket

Carlo Holse med historisk præstation

På rov i FC Nordsjælland?

Svensson: Det er ret blandede signaler, han sender



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

– Helt særlig situation med Dolberg

– Jeg kan godt forstå, hvis FCK er rasende på ham!

Joker om BIF-spiller: Skifter til Saudi-Arabien

Avis blæst bagover af Jacob Bruun Larsen

Brian Priske overgår alle i ligaens historien

FC København bekræfter transfer

Et sort hul for FC København – fornærmende ringe

‘Han er røvirriterende’

Legende anbefalede Superligaen og Aarhus

Er han FCK’s nye assistent? ‘Det vil jeg gerne’

FCK-direktør afslører: Det er helt vanvittig dyrt