Hjalte Nørregaard trods nederlag i debut: Jeg er mere positiv nu

Hjalte Bo Nørregaard vil i højere grad inddrage spillerne i FCK, og han føler, han har fået sat sig i respekt.



Ståle Solbakken er for de fleste synonym med FC København, men den 10. oktober blev den karismatiske nordmand fyret grundet svigtende resultater.

I stedet blev U19-cheftræner Hjalte Bo Nørregaard forfremmet til midlertidig cheftræner, og københavnernes tidligere midtbaneprofil lægger ikke skjul på, at han som træner er anderledes end Ståle Solbakken.

– Jeg er, som jeg er, og det har jeg ikke tænkt mig at lave om på, siger Hjalte Bo Nørregaard og fortsætter:

– Jeg har prøvet at være klar og tydelig over for spillerne, i forhold til hvad jeg gerne vil have dem til, og så spørger jeg selvfølgelig dem, hvilke tanker de gør sig, så vi kan få en god diskussion om fodbold.

– Vi er alle sammen afhængige af hinanden, og vi har rigtig dygtige spillere, så jeg vil godt høre, hvad de tænker om spillet, siger træneren.

Hjalte Bo Nørregaard er med sine 39 år ikke markant ældre end visse fra spillertruppen, men han ser ikke sin relativt unge alder som et problem.

– Jeg føler, jeg har sat mig i respekt i forhold til min tilgang til spillet og til spillerne som mennesker. Jeg synes, der er et rigtig fint forhold, siger han.

FCK tabte søndag 1-2 til AaB i Hjalte Bo Nørregaards debut, men den vikarierende cheftræner så lyspunkter trods et facit på nul point.

Læs også:AaB’er efter sjælden sejr i Parken: Det er en stor dag

– Det var specielt, hektisk og selvfølgelig ærgerligt i forhold til resultatet. Jeg fik nogle svar, for jeg så et hold, som prøvede og ikke gav op. De blev ved at arbejde for hinanden og pressede AaB tilbage, men manglede lige det sidste for at lykkes.

– Jeg er mere positiv nu, fordi jeg så nogle spillere, der forsøgte. Vi skal arbejde videre, for vi har ikke et eneste minut at spilde. Vi skal lægge på i vores offensive spil, og der kommer der klart til at være et fokus, siger Hjalte Bo Nørregaard.

I fodboldverdenen ses det jævnligt, at midlertidige cheftrænere ender med at blive fastansat, men de tanker går Hjalte Bo Nørregaard ingenlunde med.

– Jeg har lagt en plan for, hvor jeg gerne vil have spillerne hen, og så er det andre, der bestemmer, hvor lang tid jeg er her. Jeg er her midlertidigt, og det er helt fint.

– Aftalen er, at jeg skal tilbage på U19-holdet, når den permanente cheftræner er fundet, siger Nørregaard.

Som aktiv spillede Hjalte Bo Nørregaard 320 kampe i FCK-trøjen.

/ritzau/






I svime over SL-stjerne: ‘I spil til landsholdet’




TIPSBLADET SPECIAL

Quiz til kampen – nyt format til Champions League

Dansk træner er nomineret til Ballon d’Or-pris

Froholdt deler nyt efter skrækskade

Stort medie: Klopp skal måske kigge mod Ramaj

Brøndby-stjerne trækker overskrifter: Latterligt!

– Alle taler om Valdemar Byskov

Rundens Hold i Superligaen – 7. runde

– Det gjorde vi ikke godt nok under Neestrup



LIVE

Superliga-LIVE: FCM-stjerner ude med skade

Ydmygelse udløser fanprotester 

Brøndby-flop åbner op om fremtiden

Dansker hyldes for pragtpræstation mod Bayern

Lund: ‘Siger noget om niveauet i Superligaen’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bruun: ‘Ser dem slet ikke vinde mesterskabet’

Hylder Superliga-træner: ‘De kunne ikke score mål’

Vildt, AGF! – Er det årets transfer i Superligaen?

Afslører: Disse Superliga-spillere kigger jeg på

Schmeichel: ‘De vinder Premier League’

FCK indgår ny aftale med stortalent

Tullberg: Derfor kom rekordindkøb ikke ind

Tidl. SL-profil forhandler med traditionsklub



FANKLUBBEN

Jubler over Brøndby: Det er næsten en revolution

Viaplay hæver priserne igen

Næstyngste målscorer nogensinde: ‘Utrolig følelse’

Afslører: Sagde nej til trænerjob denne sommer

Trods fravær: Schwartau får ‘vigtig rolle’

Hoverede foran Sydsiden? BIF-profil målløs

Legendesøn: Målmand scorer to mål i samme kamp

Afsløring: Ajax henter dansk scout

Frederik Birk scorer nyt job

Det er vanvittigt fedt for Superligaen

Maher Carrizo trækker overskrifter i udlandet

Det er simpelthen ikke godt nok til Superligaen!