FCM-boss ekstremt stolt: Verdens bedste eksempel

I FC Midtjylland er man ekstremt stolte af Aral Simsir, lyder det.



– Det betyder altid meget, at der er vores nogle af vores egne, der bliver hædret på den her måde. Og når det er af modstandernes trænere, ved jeg også, at det er en spiller, der har gjort ondt på de her klubber, han har spillet imod. 

Ordene kommer fra Kristian Bach Bak, sportschef i FC Midtjylland, og omhandler naturligvis Aral Simsir, som i Tipsbladets traditionsrige kåring er blevet valgt som Forårets Profil af Superligaens cheftrænere. 

Aral Simsir har nemlig taget hele turen op gennem “ulvenes” akademi, som han kom til som 15-årig, til at stå som en stjerne i Superligaen og blive kåret til Forårets Profil. Noget, Kristian Bach Bak erklærer FC Midtjylland “ekstremt stolte af”. 

Kristian Bach Bak har selv fulgt Aral Simsir tæt igennem næsten alle årene. Først som assistenttræner på førsteholdet, siden i roller på ledelsesgangen. 

Ifølge sportschefen har dansk-tyrkeren altid haft samme spillestil, men han er blevet modnet af at møde modgang som senior – ikke mindst fordi hans arbejdsindsats i det defensive spil måske ikke altid har været god nok. 

– Det, der tit sker for unge dygtige individualister, er, at når de ser Champions League eller spillere som Messi og Mbappé på tv, lægger de ikke mærke til, at der er noget, der hedder hårdt arbejde. Der kigges kun på de aktioner, der laves. Så jo før det går op for de unge spillere, at den del tæller ligeså meget, jo før bryder man igennem. Der har Aral ligesom alle andre unge spillere skullet tillære de her ting.

– I denne sæson har han haft Mike (Tullberg) som træner primært, og han lægger virkelig en dyd i det her hårde arbejde, og det har så gjort, at Aral – sammen med en række af vores andre spillere – har taget det næste step i forhold til at blive en hel fodboldspiller. 

– Men det, Aral kan med bolden, er unikt, og det har han med fra barnsben, siger Kristian Bach Bak. 

‘Han er verdens bedste eksempel’

I forbindelse med kåringen af Aral Simsir som Forårets Profil peger flere Superliga-trænere på, at han er afgørende med mål og assister. Men han kaldes også en ‘seværdig spiller’, der kan det ‘ekstraordinære’.

Og man skal ikke have set mange af FC Midtjylland-kreatørens kampe for at se, at det ikke er en type, man ser ofte i dansk fodbold.  

– Han er en type, der afgør fodboldkampe. Der kan vi også se på hans antal mål og assister, at han har været altafgørende for vores sæson. Og de er svære at finde. For at være den her type, der afgør fodboldkampe, skal du have en helt speciel mentalitet. Den type er sjældne.

– Vi søger efter dem i Midtjylland, for vi ved, at der skal være plads til de typer, der kan det ekstraordinære. De skal så formes på en måske lidt anden måde, end den “normale” eller “typiske” fodboldspiller skal. Der har vi en lang erfaring med at gøre plads til den her forskellighed i hverdagen, hvor vi er gode til at give plads og få det bedste med fra alle spillere.

– Aral er jo verdens bedste eksempel på, at han fra sin kultur har det her vanvittigt høje individuelle niveau af færdigheder, men at han så har skullet lægge på i forhold til det holdtaktiske og det defensive og det hårde arbejde. Men når du lægger de to ting sammen, får du en unik individualist, som kan afgøre fodboldkampe, lyder det fra Kristian Bach Bak. 

I et vinderinterview med Tipsbladet har hovedpersonen selv sendt en rørende hyldest til sin familie, ikke mindst sin far, og familiens støtte er heller ikke gået ubemærket hen i FC Midtjylland. 

– Arals familie har gjort en kæmpe forskel her. Der er ingen tvivl om, at Aral er et kæmpe familiemenneske, og vi ved også, at de er til stort set alle hjemme- og udekampe. De støtter ham i tykt og tyndt, og jeg er stensikker på, at de er pavestolte lige nu. Det skal de også være. For de er en enorm del af Arals udvikling og af, at han står her i dag, slår Kristian Bach Bak fast. 

Aral Simsir vinder Forårets Profil foran Thomas Jørgensen fra Viborg FF, Caleb Yirenkyi fra FC Nordsjælland og Gift Links fra AGF. 

I løbet af weekenden vil du kunne se en oversigt over, hvordan de forskellige trænere i Superligaen har stemt. 





Frøkjær hylder nyt tiltag: ‘Det er monstervigtigt’




LIVE

TransferLIVE: Stjerne på plads i Real Madrid

Frøkjær hylder nyt tiltag: ‘Det er monstervigtigt’

Portugal – Spanien

“Du er en fucking maskine!”

FC Midtjylland ‘meget tæt’ på kæmpe transfer

Transfer på vej – dansker ikke med på træningslejr

På vej til Danmark – koster 880.000 kroner



EKSKLUSIVT

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Scorer vanvittig løn i Premier League

Ny FC Midtjylland-angriber scorer igen-igen

Grotesk – godt det ikke var en Superliga-kamp

‘Nogle tilsvininger, jeg godt kunne have undværet’

Brasilien – Norge



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansker på blokken i ny storklub

Afsløring: Feyenoord lurer på Sabil Hansen

Derfor var flere Brøndby-stjerner fraværende

Storklub forhørte sig på FCK-boss

FC Porto-præsident: ‘Froholdt burde ikke være her’



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Afsløring: Sønderjyske henter Eliteserien-spiller

Spår transfer: ‘Jeg har ondt af Nørgaard’

Medie: Stort bud på AGF-stjerne

Skyder stor FCM-historie ned

‘Den mest magtfulde nogensinde’

USA – Belgien

Kontroversielt skifte: Der kommer formentlig flere

Brasiliansk boost før Norge

Efter VM-exit: Vil have dansk succestræner

Afsløring: Randers henter Mohamed Sankoh

‘Det er et angreb på FCK’

Guf for Superligaen – disse danskere er nu gratis



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Rekordkøb – ‘et fedt signal til Superligaen!’

Scoop? Derfor kan han blive en gave for Svensson