FC Midtjylland får mere travlt i efteråret end sædvanligt. Og det er klubben formentlig lykkelig for.
For anden gang i klubbens historie kan FCM nemlig bryste sig af en plads i et europæisk gruppespil.
Det står klart, efter at midtjyderne onsdag aften vandt 3-0 hjemme over schweiziske Young Boys i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.
Et selvmål sendte i anden halvleg FCM på sejrskurs, før Anders Dreyer og Awer Mabil cementerede sejren over mesterholdet fra Schweiz.
Den danske triumf betyder, at herningenserne nu er klar til playoffrunden i kvalifikationen, hvor tjekkiske Slavia Prag venter over to kampe.
Vinder FCM den duel, havner holdet i Champions Leagues gruppespil. I tilfælde af et samlet dansk nederlag står den på Europa League-gruppespil.
Young Boys kom ellers til Herning efter endnu et europæisk gruppespil til samlingen. Og allerede efter lidt over et minut var gæsterne tæt på at tage et stort skridt i den retning.
Den hyperfarlige angriber Jean-Pierre Nsame slap igennem efter en simpel dybdeaflevering, men Jesper Hansen diskede op med en god redning på det flade spark.
Efter at have rystet det, der kunne have været den værst tænkelige start, af sig, kom hjemmeholdet bedre med og kom selv frem til et par halve muligheder, hvor den sidste aflevering manglede præcision.
Men når Young Boys satte sig for at spille hurtigt, kom midtjyderne i problemer, og de teknisk stærke schweizere stod for de største chancer.
Nsame var igen tæt på, da han fik en friløber ti minutter før pausen. Men endnu en gang var Jesper Hansen redningsmanden – denne gang på en afslutning højt i målet.
Kort inden Young Boys-chancen havde en manglende straffesparksdom fået FCM-bænken i det røde felt. Midtjyderne mente, at en Young Boys-spiller havde armen ulovligt på bolden i feltet, men dommeren vinkede afværgende.
På grund af regler udstukket af Uefa må klubberne ikke lukke fans ind til kampe i Europa for tiden, så med de tomme tribuner som kulisse var hjemmeholdets frustration tydelig.
Det stod 0-0 ved pausen, og det var begge hold tydeligvis indstillet på at lave om på fra anden halvlegs start.
Knap var halvlegen sparket i gang, før Sory Kaba fik en stor hovedstødschance. Og få minutter senere var det gæsternes Christian Fassnacht, som brændte med hovedet.
Værternes forløsning kom efter 50 minutter.
Et frispark fra Anders Dreyer endte på armen af Jordan Lefort og sejlede i schweizernes eget net.
Det satte holdet fra Bern under pres, da det hele skulle afgøres i onsdagens opgør. Men i stedet for en udligning blev føringen udbygget.
Efter en time strøg Paulinho til baglinjen. Brasilianerens indlæg strejfede overliggeren og landede hos Kaba, der uselvisk serverede den fladt for Dreyer. 2-0.
Hjemvendte Pione Sisto blev sendt på banen, og han stod for det fornemme oplæg til kampens sidste mål, som i to omgange blev sat ind af Mabil.
Schweizerne skulle endda være glade for at slutte med 11 mand på banen, for med kvarter igen blev Dreyer nedlagt af Fassnacht, som noget uforståeligt slap med et gult kort.
Young Boys forlod Herning med frustration, mens FC Midtjyllands drømme om en plads i Champions League kun er to kampe fra at gå i opfyldelse.
/ritzau/
LIVE
Superliga-LIVE: Modstander storhylder FCM
TRANSFER
FC København udlejer Jonathan Moalem
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
TRANSFER
Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
LIVE
TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe
MEDIE
Følger Superliga-stjerne tæt
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
AVIS
Dansk angriber sat til salg
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
TIPSBLADET SPECIAL
‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
EKSKLUSIVT
Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
