Der er to lande, der er milevidt foran resten, når det kommer til at handle spillere indbyrdes, og det er Portugal og Brasilien.
I 2021 var der eksempelvis hele 474 spillere, der skiftede mellem brasiliansk og portugisisk fodbold. Til sammenligning skiftede kun 110 spillere mellem tysk og østrigsk fodbold – to lande, der ellers også handler meget hyppigt med hinanden.
Hvad har det så med FC Midtjylland at gøre, tænker du måske.
Jo, FC Midtjylland er – som Tipsbladet kunne afsløre i sidste uge – tæt på at købe den portugisiske fodboldklub C.D. Mafra, og et opkøb ventes færdiggjort, inden den indeværende sæson er færdigspillet.
Og det er her, at antallet af transfers mellem klubber i Portugal og Brasilien kommer ind i billedet.
For FC Midtjylland har som bekendt satset massivt på køb af brasilianske spillere i de seneste år, opkøbet af C.D. Mafra vil nemlig give Ulvene en langt nemmere måde at få brasilianske spillere til Europa på.
– Helt generelt er rationalet at, hvis du har to klubber, kan du have bedre kontinuitet, og du kan bruge en klub som en slags rugeklub, hvor man udvikler spillerne, og så skifter de til det, vi kan kalde moderklubben. Og moderklubben er den, der mest sandsynligt vil spille i Champions League eller Europa League.
– På grund af den tætte forbindelse mellem Portugal og Brasilien, er det meget nemmere at få brasilianere til Portugal, og så kan man efterfølgende få dem til Danmark, fordi de vil så være i EU.
– Der vil så være et overlap mellem klubberne. Så på den måde kan Portugal være en slags holdeplads, før spillerne rykker videre ud i Europa til den anden klub, i dette tilfælde til FC Midtjylland, siger Kieran Maguire, der er fodboldøkonom.
Det vil samtidig være en måde at komme udenom FIFA’s nye regler om lejeaftaler, der sætter et loft på, hvor mange spillere klubber må leje ind og ud.
– Det giver FC Midtjylland en scene, hvor man måske kan tage nogle lidt yngre, billigere og uslebne brasilianske spillere, og så give dem chancen i Mafra først, måske på leje, hvilket er meget anvendt i Brasilien
– Det vil være svært for FIFA og fodboldmyndighederne at dæmme op for, at spillere bliver købt, solgt eller signet direkte til Mafra, og siden så ender i FC Midtjylland på en aftale, der er fordelagtig for FCM. Vi kan i teorien komme ud i en omgåelse af leje-reglerne, hvis man blot konverterer lejeaftaler til transfers, men i realiteten bliver det svært at bevise, at regler er blevet brudt, og jeg vil også forvente, at man kan skrive sig ud af det i aftalerne, så man rent juridisk er på sikker grund.
– Og så er der også en undtagelse fra lejereglerne for unge, egenudviklede spillere, som man frit kan udleje, så længe de ikke er fyldt 22 år endnu, hvilket vil være tilfældet med en del af de spillere, FC Midtjylland har interesse i at udleje, vurderer Troels Bager Thøgersen, chefredaktør på Tipsbladet.
For FC Midtjylland vil det selvsagt være gavnligt at få spillere ind i deres eget miljø i Mafra, i og med at man kan centralisere scouting- og informationdelen af de to klubber, så begge klubber har en god idé om en given spillers niveau og, ikke mindst, person.
God for økonomien
Sådan en centralisering vil desuden også gavne klubben økonomisk.
– Det, man nok vil gøre, er, at man vil have et scoutingnetværk, der arbejder for de to klubber. Derfor kan man centralisere. Man har ikke brug for det dobbelte antal scouts.
– Hvis hver klub har 100 scouts, og man så slår pjalterne sammen, kan man nok i stedet nøjes med 150, fordi man centraliserer information, data og analyse. Det lader en reducere de faste omkostninger og øge fodboldbudgettet, lyder det fra Kieran Maguire.
En anden måde, et køb af C.D. Mafra på sigt vil kunne gavne FC Midtjylland på, er ved at give dem muligheden for at skabe “kunstig profit”, vurderer den engelske fodboldøkonom.
– Man kan kigge på Watford og Udinese, der har samme ejere. Der er en masse indbyrdes transfers. Watford har lige solgt en spiller dyrt til Udinese og så lånt spilleren tilbage.
– Lad os antage, at Midtjylland kom i Europa League, og at de så måske har et problem med Financial Fair Play. En måde at komme udenom det er så, at sælge spillere for en kunstig profit til den anden klub og så måske leje dem tilbage. Dermed kan man sikre, at man overholder FFP-reglerne, siger Kieran Maguire og tilføjer:
– Det er helt lovligt. Det sker hele tiden.
C.D. Mafra gør sig aktuelt i den næstbedste portugisiske række, hvor klubben er nummer 14. FC Midtjylland er nummer fem i Superligaen.
LIVE
Superliga-LIVE: FCK forlænger
NYHEDER
Thomasberg vinder i sin OB-debut
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København afviser millionbud
MEDIE
Anton Gaaei-handel meldes død
TOPNYHED
Transferkollaps: Napoli truer med retssag
LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!
LIVE
TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund
EKSKLUSIVT
Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah
HELT VILDT
Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’
LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!
EKSKLUSIVT
Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd
LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel
TRANSFER
Ny FCK-stjerne er “klog, smuk og god til engelsk”
TOPNYHED
Ekstraregning på 441.942,58 kroner
AVIS
Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni
TRANSFER
Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
BIZART
Gravesen slagter FCK-spiller: Han skal have hjælp
EKSKLUSIVT
Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel
OPTAKT
OB – Sønderjyske
TOPNYHED
– FCK-stjerne er ‘helt ved siden af sig selv’
TOPNYHED
Stor ændring i AGF?
INTERVIEW
“Jeg kunne godt mærke, Thomas blev lidt irriteret”
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København får Markgraf til spotpris
INTERVIEW
Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt
TOPNYHED
Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere
AVIS
Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer
INTERVIEW
Ude af Brøndby-truppen: ‘Afsøger markedet’
TIPSBLADETS DOM
Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!
TIPSBLADETS DOM
Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen
EKSKLUSIVT
