Fnyser ad Thomasberg: Lad ham bare snakke

Thomas Thomasberg lægger presset over på FC Københavns skuldre inden søndagens storkamp. "Bare lad ham snakke", lyder meldingen hos de forsvarende danske mestre.



FREDERIKSBERG (Tipsbladet): Slutspillet er for alvor gået i gang i Superligaen, og hver eneste kamp kan få stor betydning for hele mesterskabskampen. 

En sæsondefinerende kamp spilles søndag aften, når FC Midtjylland tager imod FC København på MCH Arena i Herning. FCM kan med en sejr komme ni point foran københavnerne, og med blot syv kampe tilbage derfra siger det sig selv, at det hul vil blive enormt svært at lukke. Derfor var FCM-træner Thomas Thomasberg også klar i spyttet, da han efter sejren over AGF i søndags sagde, at der var maksimalt pres på FCK op til storkampen.

– FCK er selvfølgelig under pres, når de kommer over til os. De kan ikke tåle at tabe, for så bliver afstanden simpelthen for stor, sagde han til Viaplay.

FCM-træneren lægger altså presbolden over på FC Københavns banehalvdel, og det er nok ikke sidste gang i sæsonen, at noget lignende sker. Det preller dog fuldstændig af på spillerne i FCK-lejren, som ikke bider mærke i sådan noget. 

– Bare lad ham snakke. Vi fokuserer på os selv, og så må han snakke det, han vil. Vi ved, hvad vi skal, siger Lukas Lerager til Tipsbladet og den fremmødte presse.

Hans holdkammerat Kevin Diks har det på samme måde som midtbanemanden. 

– Det tror jeg heller ikke, at de kan. Selvfølgelig er de foran os, men vi tager en kamp af gangen. Han kan sige, hvad han vil, det er ikke noget, jeg bekymrer mig om.

– Vi skal ikke være alt for dumme
FC København har ikke kun FC Midtjylland at fokusere på i guldkampen. Vinder Brøndby over AGF tidligere søndag, så vil man inden braget i Herning have ni point op til Vestegnsrivalerne. Det understreger igen vigtigheden af søndagens kamp. Er det så vind eller forsvind i forhold til FC Københavns gulddrømme? 

– Den er i hvert fald meget langt væk. Så længe det stadig er muligt, tror vi altid på det, men vi skal ikke være alt for dumme til at tænke, at hvis vi ikke formår det, så er der langt, erkender Lukas Lerager, mens Kevin Diks slet ikke vil se så langt frem.

– Det er svært at sige. Der vil stadig være syv kampe tilbage, men jeg forstår, at det i realiteten vil se svært ud. Jeg kan ikke se længere frem end det. Vi må se efter søndag.

242814

Det bliver utvivlsomt en vanskelig opgave for FC København søndag, for man vinder stort set aldrig på MCH Arena. Man vandt 1-0 i marts 2022 på Khouma Babacars sene sejrsmål, men ellers skal man helt tilbage til den 30. oktober 2016 for at finde seneste FCK-sejr. Dengang vandt man 3-1 på mål af Federico Santander og Andreas Cornelius, men det illustrerer bare, at det er en skrækstatistik, som københavnerne har sig hos guldkonkurrenten. 

Men hvorfor har de det så svært der?

– Det ved jeg ikke. Det går længere tid tilbage. Det er en ny kamp og en ny chance for at vinde. Statistikker er til for at blive brudt, så det går vi efter, lyder det med alvor i stemmen hos Lukas Lerager. 

Kevin Diks kan heller ikke give et klart svar på det, men han slår fast, at han elsker at spille på MCH Arena.

– Jeg kan godt lide at spille mod de hold. Det er en mulighed for at vise dig frem, og søndag bliver en stor kamp for den neutrale seer.

Sikkert er det, at der i hvert fald nok skal komme massiv tænding på. Det er søndag klokken 18, at der fløjtes til storkamp i Herning.







LIVE

TransferLIVE: Dansk klub i millionsalg

De køber ham for 740 mio.

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

KÆMPE nedgang – så meget går AC ned i løn

Til lægetjek i Danmark: FCM betaler ‘pænt beløb’

Brøndby IF og Feyenoord er i dialog

De tager ikke med FC København på træningslejr



LIVE

VM-LIVE: Kæmpe skuffelse – færdig som landstræner

Afsløring: Mohamed Sankoh tæt på Superliga-klub

Nu er Brøndby IF konkret på banen

Silkeborg-profil åbner for sommerskifte

Brøndby tæt på denne keeper



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Dansk landsholdsspiller er topprioritet

Mbappé og Frankrig blæser forbi Sverige

‘Risikerer, at dit eftermæle smadres for altid!’

Her er Jonas Winds nye klub

Rasmus Nissen afslører: Derfor skifter jeg til FCM



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

VM-Vækkeuret: Norge kan da også tæve Brasilien

Brøndby med transferscoop?

Afsløring: Jens Jønsson skifter til AGF

Sender kæmpe støtteerklæring til landstræner

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller

Mesterhold vil hente gratis Real Madrid-legende

Her er 16.-delsfinalerne til VM

England – DR Congo

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Mexico er klar til ottendedelsfinalen

Ellevild Haaland: Det er sindssygt!

Afsløring: Kolding køber stor profil



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FCM køber Nordin Bakker

USA – Bosnien-Hercegovina