I dansk fodbold skal det være slut med tvivlsomme ejere, der er involveret i sager om skatteunddragelse, hvidvask og økonomisk kriminalitet.
Klubber må heller ikke være underlagt kontrol af en nationalstat, ligesom investorer fra visse lande skal holdes uden for døren eller i hvert fald kigges nøje efter i sømmene.
Det mener Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, som mandag kom med et nyt regelsæt, der omhandler ejerskifter i danske fodboldklubber.
– Reglerne giver en meget bedre platform for fremtidige ejere og investorer. Det styrker attraktiviteten for fornuftige investeringer i danske fodboldklubber.
– Meningen med det er, at det skal sikre integriteten for alle og gøre det til et sikrere sted at investere i fremtiden, siger Claus Thomsen.
Nationalstater skal ikke kunne give klubber ubegrænset adgang til ressourcer, så konkurrencen risikerer at blive skævvredet.
– Et af kriterierne er, at ejeren ikke er underlagt ultimativ kontrol af en nationalstat. Vi vil gerne sikre integriteten af de danske turneringer. Det har også været et af de store emner i den europæiske debat omkring ejerskaber.
– Der er en fare for en turnerings integritet, når man har ejere med ubegrænset finansielle muligheder, forklarer Claus Thomsen.
Det drejer sig både om ejere diktaturstater og andre lande, som i teorien kunne have interesse i dansk fodbold.
– Det gælder sådan set også, hvis den svenske regering vil købe en dansk fodboldklub.
– Derudover kan det være, hvis ejere er fra jurisdiktioner, som har aktiviteter i lande med meget høj placering på indekser for korruption, hvidvask og terrorfinansiering – Yemen for eksempel.
– Så kan der være et problem for turneringens integritet den vej rundt. Det beror på en samlet vurdering, forklarer Claus Thomsen.
Han ønsker ikke, at fremtidige ejere får nogen form for politisk kontrol over fodboldklubber.
– Det er ikke noget, man generelt er glad for i fodboldsystemet i det hele taget og noget, man bør undgå. For så kan der være andre hensyn end at vinde en turnering, understreger han.
Jens Sejer Andersen, der er international chef i organisationen Play the Game, som arbejder for gennemsigtighed og demokrati inden for sport, havde gerne set de nye regler indført for længe siden.
– Det skulle være sket for ti år siden. Det er et kæmpe problem i europæisk fodbold, at man overlader nogle af de væsentligste aktører – klubberne – til hvem som helst, der kommer med penge.
– Det gælder jo her som så meget andet – bedre sent end aldrig – men problemet er, at der allerede nu er en række tvivlsomme ejere af danske klubber eller ejere, hvis baggrund ikke er tjekket.
– Og man er måske nødt til at stille krav til, at de nuværende ejere kan leve op til de samme kriterier som de nye ejere, siger Jens Sejer.
Reglerne for fremtidige nye ejerskifter træder først i kraft 1. juli og er ikke rettet mod de nuværende ejere i danske klubber.
– Jeg synes ikke, at de her reguleringer kommer for sent. Vi skal være grundige, og vi har taget den tid, det tager. Det er ikke utænkeligt, at vi regulerer området igen. Vi vil kigge på, hvordan det fungerer, lover Claus Thomsen.
Jens Sejer vurderer, at der er behov for strammere regler, da mange danske klubber ser stort på tvivlsomme ejere, så længe millionerne ruller ind i klubkassen.
– Alt for mange klubber er parate til at lukke øjne og ører for, hvad der måtte ligge til grund for investeringerne, bare der kommer penge i kassen.
– Sådan er fodboldens system opbygget, desværre ikke bare i Danmark, men i de fleste europæiske lande, og det er det, der gør, at fodbolden er blevet sådan en tumleplads for lyssky interesser, mener Jens Sejer.
Claus Thomsen er ikke nervøs for, at de nye regler risikerer at skræmme mulige investorer væk fra dansk fodbold.
– Nej, det er lige omvendt. Hvad er det væsentligste aktiv, vi har? Noget af det vigtigste er, at integriteten i turneringen er bevaret.
– Det bør gøre det mere sikkert at investere i dansk fodbold og danske fodboldklubber, mener Claus Thomsen.
/ritzau/
LIVE
TransferLIVE: AaB henter tidligere Inter-talent
INTERVIEW
FCK-bombe: ‘Det er et chok – et kæmpe chok!’
NYHEDER
Beijmo med kontant AGF-udmelding
EKSKLUSIVT
Afsløring: FC København nærmer sig køb af Sørensen
INTERVIEW
Transferkollaps: ‘En stor skuffelse’
TRANSFER
OB henter forsvarstalent i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
‘Rødt kort er svært at vurdere’
MEDIE
Kasper Høgh jagtes af storklub – spår spotpris
INTERVIEW
Ny FCK-juvel? ‘Han excellerer på de områder’
AVIS
Roony Bardghji og Barcelona er uenige
AVIS
FC København interesseret i Jonas Kersken
RØVEN I KLASKEHØJDE
‘Jeg tror, at de skuffer fælt’
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
De har genoptaget dialogen med Mathias Jensen
NYHEDER
‘Der er ikke styr på noget som helst i FCK’
INTERVIEW
På blokken i Brøndby – drømmer om udlandet
OPTAKT
Randers FC – Silkeborg IF
AGF får drømmelodtrækning i Champions League
EKSKLUSIVT Afsløring: FCM tæt på køb af Dortmund-spiller
Superliga-LIVE: FCM-chok – stjerne slemt skadet
TOPNYHED
Dansk duo trækker overskrifter i Italien
EKSKLUSIVT
Afsløring: Plot-twist for FCK – skifter sin agent
MEDIE
Møde i Barcelona – vil have Guardiola som træner
RØVEN I KLASKEHØJDE
Superliga-gennembrud? ‘Han ser vildt spændende ud’
TOPNYHED
Udeladt – kan slet ikke spille
EKSKLUSIVT
Afsløring: FCK trækker sig efter afviste bud
OPTAKT
AC Horsens – FC Nordsjælland
TIPSBLADET SPECIAL
Her er VM-turneringens hold
TRANSFER
‘De har haft det værste transfervindue’
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen
OPTAKT
AGF – Brøndby IF
TOPNYHED
Slagter FCK: ‘Ringere end nogensinde’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Vender hjem til dansk fodbold
TOPNYHED