Ført fra hinanden efter slutfløjt i Parken

Nicolai Poulsen sætter ord på sin batalje med Rodrigo Huescas, som hele Parken i hvert fald mente, skulle takseres til et rødt kort.



PARKEN (Tipsbladet): Hvad kampen mellem FC København og AGF ikke havde på teknikaliteter og finurligheder, havde den på intensitet.

Det slag vandt københavnerne med 3-1, men det var ikke uden fight, nærkampe og en situation i slutminutterne, hvor det på tv-billederne lignede, at Nicolai Poulsen førte et knæ i Rodrigo Huescas ædlere dele.

Så slemt følte Nicolai Poulsen ikke, at situationen var, fortæller han til Tipsbladet og den fremmødte presse efter slutfløjt.

– Det er en infight, hvor vi skubber lidt til hinanden, og jeg får måske ramt ham, men der er ingen ond hensigt fra min side af, siger Nicolai Poulsen, der fortæller, at han ikke har set situationen igen.

Hændelsen kørte ellers flere gange på Parkens storskærme, men ifølge Nicolai Poulsen kiggede han ikke på dem.

Efter slutfløjt var Rodrigo Huescas og Nicolai Poulsen heller ikke færdige med hinanden, da de forsøge at tale tingene igennem.

– Det er vist bedst, vi ikke kommer ind på det her (hvad vi talte om efter slutfløjt, red.), siger midtbanemanden, der af holdkammerater blev ført i den ene retning, mens Huescas blev ført i den anden under ordudvekslingen.

– Jeg havde faktisk lidt svært ved at forstå, hvad han sagde, fordi jeg tror, han primært talte spansk. Jeg talte lidt engelsk, og han talte lidt spansk til mig, så jeg tror ikke, der var nogen af os, som forstod hinanden, siger Nicolai Poulsen.

Skulle Nicolai Poulsen have haft rødt?

  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke
  • Ja
  • Nej
  • Ved ikke

0 Votes

Også Jacob Neestrup og Mads Emil Madsen blev spurgt ind til situation, men ingen af dem ville forholde sig til den. Til gengæld mente Jacob Neestrup, at der blev gået hårdt til Elias Achouri.

– Han har temperament og følelser, og jeg bebrejder ikke AGF noget, men jeg synes, de får lov til at gå meget, meget hårdt til ham (Achouri, red.) i dag (mandag, red.). Det må jeg sige, og det kan jeg godt forstå, han var træt af. Han må hellere tage det som en accept af, at han er en rigtig, rigtig dygtig spiller mere end noget andet.

I afspilleren ovenfor kan du se situationen med Nicolai Poulsen og Rodrigo Huescas.

Glæde i FCK – ærgrelse i AGF

Til gengæld ville de to cheftrænere gerne tale om egen præstation, hvor Jacob Neestrup havde klart mest at være begejstret for.

– Vi spiller en god første halvleg, hvor vi får ramt dem rigtig hårdt i bagrummet med Jordan og Froholdt. Vi er effektive, fordi det er ikke noget chancehav. Selvom modstanderen får mere spil i anden halvleg, synes jeg, at vi over en hel kamp indtil sidste minut, holder dem på halvanden-to chancer set med mine FCK-briller.

– Jeg synes, vi vinder fortjent, og jeg synes, at vi specielt med vores fire forreste lykkes godt. Roony giver noget til vores spil, og Achouri er tilbage, selvom han spiller med følelserne uden på tøjet, så er han tilbage. Et mål og to assister i tre kampe. Konstellationen Claesson/Jordan fungerede godt i dag, og Amin kom ind og scorede, så det var godt.

I AGF-lejren var tilfredsheden ikke ligefrem den samme.

– Vi tabte ikke på grund af attituden. Der var god energi, og vi tabte heller ikke på vores gameplan. Der var det samme antal indløb på den sidste tredjedel og chancer. De scorede tre, og vi scorede en. De mål, vi lukkede ind, var for nemme.

– Selvom vi er i overtal, er vi ikke i stand til at stoppe vores modstandere fra at score. Det er en udfodring for os at være mere afgørende i begge felter. Det gælder også i angrebet, siger Uwe Rösler til Tipsbladet og den fremmødte presse.

I forsøget på at lukke ned defensivt hjælper det ikke ligefrem, at Frederik Tingager måtte udgå med en skade.

– Tingager har været en konstant figur i vores bagkæde. Over de sidste to år har vi haft mange skader i forsvaret, men Tingager har været der konstant og hele tiden. På et eller andet tidspunkt måtte det ske, og han bliver brugt meget. Jeg tror ikke, det er så slemt, men jeg er ikke sikker på, at han er tilbage til næste weekend.

Og i næste runde gælder endnu en kamp mod FC København – denne gang i Århus. Her må Uwe Rösler også se bort fra Mikael Anderson, der er i karantæne. Rodrigo Huescas og Elias Achouri ragede også karantæner til sig.





LIVE

TransferLIVE: De er tæt på Valdemar Lund

Siger op: Superliga-ekspert stopper

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde

Afsløring: FC København afviser millionbud

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Afsløring: Akos Markgraf på plads i FC København

Anton Gaaei-handel meldes død



LIVE

Superliga-LIVE: Horsens-spiller rykker til Qatar

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB

LIVE: Skrækkelig lodtrækning for AGF i EL!

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Voldsom dommerkritik: ‘SL-sæsonens dårligste’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCK-boss om transfers: ‘Det er virkelig svært’

Transferkollaps: Napoli truer med retssag

LIVE: AGF får benhård CL-lodtrækning!

Eriksen spottet – nu er der nyt

Træner med i Brøndby: Ikke et velgørenhedsprojekt



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FCM sælger Han-beom Lee i kæmpehandel

Rygtet til FCK – nu bekræfter klubben handlen

Afsløring: Belgisk klub jagter ubrugt Noah Sahsah

Ekspert fatter intet af Amin Chiakhas klausul

Her er AGF, FCK, FCN og FCM’s mulige modstandere

Dansker scorer mod Barcelona

Bliver han ved, behøves FCK ingen nyindkøb!

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Thomasberg vinder i sin OB-debut

Tidl. FCK-komet blomster igen efter sandt helvede

Stor ændring i AGF?

Kæmpe drama: Bombe i Lindstrøm-transfer

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Chokskifte til FCK? Han passer ikke ind alligevel