Efter blot fire måneder er det slut for Andreas Søndergaard i Randers FC.
I sommerens transfervindue lejede kronjyderne det 20-årige målmandstalent i Premier League-klubben Wolverhampton, og han skulle tage kampen op med Patrik Carlgren. Den kamp har ubetinget haft en svensk vinder.
Andreas Søndergaard har blot fået spilletid i en pokalkamp mod Middelfart, og det var ikke, hvad han havde sat næsen op efter, da han ankom. Nu siger han farvel og tak til Randers FC.
– Planen er, at jeg skal tilbage til Wolverhampton, når vi har spillet vores sidste kamp. Jeg går selv ud fra, at jeg skal udlejes igen, men hvor det bliver henne, ved jeg ikke endnu. Jeg håber, jeg kan komme ud og få nogle kampe og noget fast spilletid. Det er det, der er afgørende for mig lige nu, siger Andreas Søndergaard til tipsbladet.dk.
Han ved ikke, hvad fremtiden bringer, men han kunne godt tænke sig et ophold i engelsk fodbold, hvor han – bortset fra de seneste fire måneder – har opholdt sig, siden han blev solgt fra OB til Wolverhampton i januar 2018.
– Jeg vil gerne blive i England, så jeg kan være tæt på klubben. Det er det, jeg umiddelbart tænker, men alt kan se. Det er ikke usandsynligt, at der opstår nogle muligheder uden for England, og så må jeg tage den derfra, men først og fremmest skal jeg tilbage til Wolves, og det har været planen lige fra starten, lyder det fra målmanden.
Havde håbet på mere spilletid
Randers FC har haft et travlt program denne efterår med kampe i Superligaen, pokalturneringen og Europa, men alligevel har der stort set ikke været rotation på målmandsposten, og det har kostet Andreas Søndergaard en del splinter i bagdelen.
Det var naturligvis ikke sådan, han havde ønsket, det skulle gå.
– Jeg havde håbet på lidt mere. Jeg har kun spillet én kamp i pokalen og nogle reserveholdskampe, og jeg kom ikke hertil for at spille reserveholdskampe, jeg kom for at spille officielle kampe og få noget seniorerfaring. Jeg synes, jeg har vist, at jeg har fortjent mere, men det er sådan, det er, siger Andreas Søndergaard, der ikke har fået nogen forklaring på, hvorfor det ikke er blevet til flere minutter:
– Ikke rigtigt. Det har primært været Wolves, som har været i dialog med Randers og forhørt sig om, hvad der er op og ned. De har jo også fået en klar indikation på, at tingene havde set anderledes ud, og at jeg havde spillet mere. Sådan skulle det ikke være.
Med til historien hører, at Andreas Søndergaard huserer på en notorisk vanskelig position for en ung spiller.
– Det er svært at være målmand – især når man er ung. Det kan være svært at få noget erfaring og noget spilletid, for som målmænd kan vi ikke bare lige få 10-15 minutter i slutningen af en kamp. Enten spiller vi, eller også spiller vi ikke, og det kan være en svær situation, siger han.
Selv om målmanden havde håbet på mere i Randers FC, mener han ikke, at de fire måneder i Kronjylland er lige til glemmebogen.
– Det har ikke været et spildt ophold. Jeg har fra start været klar over, at hvis det skulle ende med, at jeg ikke fik de kampe, jeg havde håbet, ville jeg fokusere på at få så meget ud af det som muligt alligevel. Jeg har ikke bare kastet håndklædet i ringen, for det får jeg ikke noget ud af, så jeg har arbejdet hårdt. Jeg er ambitiøs helt ind til benet, siger Andreas Søndergaard og tilføjer:
– Jeg vil også gerne sige, at jeg har været glad for at være tilknyttet Randers. Her er en masse gode mennesker, og jeg har det sindssygt godt med alle på holdet. Jeg har været glad hver dag, jeg er mødt på arbejde, fordi der er et fantastisk sammenhold i truppen.
Andreas Søndergaards kontrakt med Wolverhampton løber til sommeren 2023.
LIVE
Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
Her kan du se AGF mod Sabah FK
AVIS
Dansk angriber sat til salg
LIVE
TransferLIVE: FCK- og BIF-emne skifter klub
EKSKLUSIVT
Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
LIVE: AGF i vigtig kamp i CL-kvalifikationen
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
NYHEDER
Revser Alexander Zorniger
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSPERT
Kontant dom over Elyounoussi
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
NYHEDER
FCK vil have ham: Jeg håber han bliver her
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Mohamed Salah skriver under med denne klub
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
TOPNYHED
Derby-tid: Her møder Brøndby og FCK hinanden
MEDIE
FCM-transfer i fare
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
MEDIE
Henter Mads Junker
INTERVIEW
Ny FCK-spiller indrømmer: Det har været mærkeligt
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE
‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris
FANKLUBBEN
En sort plet på hans eftermæle
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
Transferjournalist: De forhandler om Peter Vindahl
NYHEDER
VM-værtsbyer mangler millioner fra FIFA
NYHEDER