• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Sebastian Stanbury

Fra seriebold til Superliga-stjerne i Silkeborg

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Aktørerne i den bedste danske række er som oftest udlændinge eller spillere, som er skolet i de store klubbers akademier med en professionel fremtid for øje. Indimellem kommer der så en Nicolai Vallys. Den 25-årige Silkeborg-fløj begyndte godt nok tidligt at spille voksenfodbold, men han gjorde det på et niveau, hvor man både kunne gå til fest på gymnasiet og drikke en øl til Champions League-fodbold efter træning. Alligevel nåede han hele vejen til dansk fodbolds top.

Af Sebastian Stanbury

Der har vist også været noget Serie 1- eller Serie 2-fodbold. Det mener Nicolai Vallys i hvert fald selv at kunne huske. Nogle andetholdskampe dengang han var teenager og blev rykket tidligt op i seniorrækkerne i Boldklubbben Skjold.

Det, der i hvert fald ligger fast, er den rute, han har taget: Københavnsserien-Danmarksserien-2. division-1. division-Superligaen.

”Det er meget sjovt at kunne sige, at man også har spillet de rækker,” siger 25-årige Vallys.

Kantspilleren er en profil for Silkeborgs glimrende oprykkerhold. Før landskampspausen scorede han det ene mål i 2-1-sejren over Randers; sidste fredag lavede han et perfekt oplæg til Mark Brinks føringsmål i 1-1-kampen på Brøndby Stadion.

Der findes mange dygtige spillere i Superligaen, men ikke mange af dem begyndte deres karrierer helt nede i de rækker, hvor man har flyvende udskiftning, og hvor en advarsel giver 10 minutters afkøling på sidelinjen. Men det gjorde Nicolai Vallys altså. Gennem hele ungdomstiden og de første seniorår spillede han i barndomsklubben BK Skjold.

”Jeg tror, jeg var tre, da jeg var der første gang. Min far var træner. Fodbold betød ret meget. I hvert fald op igennem årene. Jeg var faktisk ret god dengang. Jeg var en af de bedste på holdet, og jeg husker det, som om FCK, Brøndby, Lyngby, alle dem der, gerne ville have mig.”

Boldklubben Skjold er Danmarks største fodboldklub målt på medlemstal, men hvad angår elitefodbold er klubben en miniput sammenlignet med mange af konkurrenterne i og omkring Storkøbenhavn. Alligevel blev Nicolai Vallys, hvor han var; trods interessen for ham og hans talent.

”Jeg tror, det var noget, som min daværende træner afviste, og jeg tror også, at min far syntes, det var en dårlig ide. Jeg blev udtaget til nogle DBU-samlinger, og hver gang jeg kom hjem derfra, havde jeg slet ikke lyst til at spille mere. Jeg syntes, det var sindssygt kedeligt.”

”Det hele blev lidt for seriøst. Det blev en bekymring at gå til fodbold, i stedet for at det rent faktisk var sjovt. Jeg tror, at de vurderede, at det ikke var det rigtige på det tidspunkt. Jeg husker det ikke, som om jeg selv sagde, at jeg ikke ville. Men de kunne måske fornemme det,” siger Vallys.

Fordi Skjold ikke kunne tilbyde elitefodbold i de ældste ungdomsrækker, blev Nicolai Vallys og et par andre rykket tidligt op, og han begyndte at spille for førsteholdet, da han var omkring de 17. Efterfølgende blev resten af hans ungdomshold også rykket op.

”Så spillede vi Københavnerserien, og jeg var allerede en af de mere rutinerede som cirka 18-årig.”

Sideløbende gik han i gymnasiet, og han kombinerede et almindeligt ungdomsliv med fodbolden.

”Jeg nød, at jeg kunne tage til fest om fredagen, måske uden at drikke så meget, og så alligevel spille om lørdagen. Det var balancen i, at man kunne det hele, som jeg syntes var fed. Men det var ikke, fordi der var vildt mange tanker bag. Det var bare sådan, det var. Jeg syntes, det var megafedt at spille fodbold, og jeg var på et hold, hvor vi var mange unge, som havde fulgtes ad i mange år. Samtidig kunne jeg passe gymnasiet og tage til festerne. Det var bare sådan, det lige flaskede sig for mig.”

Pizza, øl og indre lys i Skovshoved
Men lige før han fyldte 20, besluttede Nicolai Vallys sig for at forlade den klub, han havde spillet i hele sit liv. Efter en enkelt sæson i Danmarksserien var Skjold rykket tilbage i Københavnsserien, men Vallys havde mod på mere. Han endte i Skovshoved, der netop var rykket den anden vej.

”Jeg tror, jeg tænkte, at 'nu prøver vi sgu et eller andet.' Jeg var færdig med gymnasiet. Michael Jørgensen, der var i Skovshoved, tog fat i mig. Jeg havde snakket lidt med nogle andre klubber. Jeg havde været til prøvetræning i HIK – jeg tror ikke, de kunne bruge mig. GVI [Gentofte-Vangede Idrætsforening ] ville vist gerne have mig. Men jeg tog ud til Skovshoved, og Michael Jørgensen fangede mig sgu. Han kan jo snakke. Så tog jeg derud. Tanken bag det var, at vi var rykket ned igen, og nu var det nu, for ellers ville det blive sådan, at jeg ville spille i Københavnerserien resten af min fodboldtid. Det ville også være fint nok, men jeg tror, jeg følte, jeg skulle give den et skud.”

”Det var sjovt at prøve noget andet. Vi trænede faktisk mere i Skjold end i Skovshoved. Men hele setuppet mindede lidt om Skjold. Der var pizza efter træning, og man fik en øl, hvis man havde lyst til det. Og så var der Champions League-aften med øl. Det var ikke så stor en omvæltning, udover at medspillerne var bedre, og at vi rykkede op i 2. division. Så var man lige pludselig der.”

Skovshoved skulle nemlig kun bruge én sæson i DS, før holdet spillede sig op i den tredjebedste række. Forud for sæsonpremieren mod Næstved i august 2017 interviewede Tipsbladet træner Michael Jørgensen. ”De her drenge kan tænde lys i sig selv, og det ved de. Næstved har ingen anelse om, hvad der kommer til at ramme dem. Ingen i fodbold-Danmark har nogen anelse om, hvad der rammer dem,” sagde han – og han havde ret. Skovshoved lagde ud med at slå Næstveds nedrykkere med 3-1, og Nicolai Vallys scorede et af målene. I alt lavede han 12 den sæson og blev topscorer på det Skovshoved-hold, som sluttede som nummer otte i 2. division.

Og så røg han igen videre. Oppe i 1. division stod FC Roskilde klar med en fuldtidskontrakt. Vallys sagde sit job i en skolefritidsordning op og blev professionel fodboldspiller.

”Det gik op for mig, at det rent faktisk var det, jeg havde drømt om. Det var fedt. Så skulle jeg selvfølgelig vænne mig til at træne hver dag. Også fysisk. Jeg kom fra et sted, hvor man trænede to-tre gange om ugen. Det var i starten den største omvæltning. Og man skulle lige pludselig spise ordentligt og forberede sig til dagen efter.”

Nicolai Vallys blev kun én sæson i FC Roskilde. Så kørte elevatoren opad endnu engang. Silkeborg rykkede i Superligaen og tog kantspilleren med sig.

”Da jeg kom herover, fandt jeg ud af, at nu er det faktisk mit liv. Silkeborg er en meget større klub end de foregående. Det kom ret pludseligt, at der var pres på. Nu skulle jeg præstere,” siger Vallys.

Med i halvdelen af SIF's mål
Men præsteret har han. Efter nogle måneders tilvænning var Nicolai Vallys fast mand i Superligaen for Silkeborg. Holdet rykkede ned, men Vallys havde gjort det glimrende med blandt andet seks scoringer. Den efterfølgende sæson i 1. division indledte han med en skade, men han vendte tilbage og var en vigtig del af det hold, der rykkede op igen. Silkeborg ligger lige nu nummer seks, og med to mål og to assists har Vallys været med i halvdelen af holdets otte scoringer.

”Det er rigtig fedt. Vi har fået en god start. Det kan man godt mærke. Det giver noget selvtillid. Jeg synes, vi gør det på en lidt anderledes måde end mange af de andre hold. Vi spiller noget god fodbold, og det er fedt.”

”Jeg synes, jeg er kommet fint i gang. Jeg er ikke sådan overdrevet glad. Jeg har haft nogle kampe, hvor jeg har fået lavet nogle mål og assists, og så er der også nogle kampe, hvor jeg føler, jeg kunne have gjort endnu mere,” siger Nicolai Vallys om sæsonstarten.

Aktuelt spiller han for det sjettebedste fodboldhold i Danmark. Usædvanligt for en fodboldspiller, som indledte sin karriere i det, der nu er den sjettebedste række i Danmark.

”Det er en anderledes vej, men jeg tror, det er sket, uden at jeg har tænkt så meget over det. I de perioder, hvor jeg tænker for meget, bliver det på en eller anden måde for alvorligt. Jeg har skullet have det sjovt, for så tror jeg også, at jeg har haft talentet, og så har jeg kunnet være rolig i at tage ét skridt ad gangen. Så lige pludselig var jeg her i Superligaen. Det er lidt mærkeligt. Jeg tror bare, at jeg har spillet fodbold,” siger Nicolai Vallys, der da også har overvejet, om han for mange år siden kunne have valgt en mere lige rute.

”Det har jeg tænkt på et par gange. Hvad nu, hvis jeg for eksempel var taget til Lyngby, da jeg var helt ung? Hvor kunne jeg have været? Kunne jeg være stoppet? For jeg har også hørt om mange, som er stoppet til fodbold.”

Må ikke blive en stressfaktor
Silkeborg-profilen tror, at hans vej gennem fodbold har givet ham en lidt anden spillestil, som gavner ham lige nu.

”Jeg tror egentlig, det er fint for mig, at jeg ikke altid er systemorienteret. At jeg er lidt flyvsk nogle gange. Jeg tror også godt, at Kent kan lide det. Og inde i mit hoved har jeg lærte huske på, hvorfor jeg spiller fodbold. Det fungerer ikke for mig at være en maskine, der hele tiden tænker fodbold. Men jeg er ikke inde i de andres hoveder. Jeg ved ikke, hvordan de har det.”

Nu er den tidligere KS-spiller nået til øverste niveau i Danmark. Hvad så derfra?

”Selvfølgelig har jeg drømme, men når jeg begynder at snakke og tænke for meget over, hvad det næste kan blive, så kan det blive en stressfaktor. Så for mig handler det bare om at spille den næste kamp. Det er et superkedeligt svar. Jeg kan da godt sige, at udlandet er spændende. Men jeg synes, der er mange ting, der er spændende. At komme tilbage til København er også spændende.”

”Jeg skal bare ikke havne et sted og sidde på bænken. Alle de skift, jeg har lavet, har været tilpas opad, men jeg har også spillet mere eller mindre fast hver gang. Det har måske overrasket mig lidt i Silkeborg, at jeg ikke sad mere på bænken, i hvert fald i starten. Men det er jo positivt,” siger Nicolai Vallys.

Og hvordan kan det så være, det lykkedes for ham? Hvordan kunne han gå hele vejen fra Københavnsserien og gøre sig gældende i en række fyldt med dyre udlændinge og velskolede akademi-elever fra de største danske klubber? Hvorfor er der så få, der gør det?

”Jeg føler faktisk, der er ret mange gode spillere nede i de rækker. Måske har jeg alligevel villet det lidt mere, uden at tænke så meget over det. Måske stopper folk, eller måske vil de egentlig bare gerne spille på det niveau. Og så har jeg måske både været lidt heldig og lidt god til at tage de rigtige skridt. De skridt, jeg har taget, har for mig været ret perfekte. Jeg er taget ét skridt op hver gang,” siger Silkeborg-profilen.

---

SERIEBOLD OG SUPERLIGAEN

Nicolai Vallys' vej til den bedste række er sjælden, men ikke unik. Her er tre andre seriespillere, der endte i Superligaen.

Henrik Dalsgaard

FC Midtjylland-spillerens historie er ganske velkendt. Han spillede ungdomsfodbold i Viborg, men kørte sur i det og begyndte i stedet som en lynhurtig og målfarlig angriber på Serie 4-holdet i Møldrup/Tostrup, hvor han lavede 47 mål på en sæson. AaB fik øje på ham, hentede ham til Aalborg og omskolede ham til højre back, hvilket bragte ham til udlandet og på landsholdet, som han har optrådt 26 gange for. Han er netop startet på en treårig kontrakt i FC Midtjylland, og intet af det var sket uden serieklubben Møldrup/Tostrup IF.

”Den har betydet meget, for ellers var jeg nok ikke kommet op på det niveau. Var jeg blevet i Viborg, tror jeg, jeg var kørt endnu mere sur i det og måske endda stoppet med at spille fodbold. Jeg skylder dem sgu en stor tak for at få noget fodboldglæde tilbage. Men jeg var også meget bevidst om, at det var det, jeg skulle, og det var det, der skulle til,” sagde Dalsgaard i 2017 til TV 2.

Mikkel Hyllegaard

Aktuelt er Mikkel Hyllegaard i gang med den lange og seje genoptræning, efter han i sommer fik en korsbåndsskade. Forinden da nåede den hurtige angriber at spille 34 Superliga-kampe og score seks mål, efter han i december 2019 skrev kontrakt med OB som 20-årig. Inden da havde han aldrig spillet på højere niveau end Danmarksserien, hvor han optrådte for SfB-Oure.

Mikkel Hyllegaard har i interviews fortalt, hvordan han skulle vænne sig til den øgede træningsmængde i Superligaen, den ekstra fritid og den pludselige mediebevågenhed, men da ligaen i 2020 lukkede for adgangen for tilskuere, havde den unge angriber en fordel:

”Det bliver selvfølgelig specielt, for nu jeg har spillet tre kampe med en del tilskuere, men tidligere har jeg været vant til, at der ikke var så mange tilskuere, så på den måde bliver det måske fint nok for mig,” sagde Hyllegaard til ob.dk

Jens Stage

Den 24-årige aarhusianer er en af Superligaens mest formstærke spillere med mål i fire af de seneste fem kampe for FC København, og han kostede hovedstadsklubben 15-25 millioner kroner, da han for to år siden blev hentet i AGF, hvor han havde været holdets absolutte publikumsyndling.

Den udvikling havde været svær at forudsige, da han som som U/17-spiller prøvede lykken og skiftede fra barndomsklubben Lyseng til AGF.

”Det gik ikke så godt. Jeg var ikke god nok, og de syntes heller ikke, at jeg havde det, der skulle til dengang. Det var en ret dårlig oplevelse (...) Jeg tog tilbage til Lyseng, havde egentlig mistet modet. Det handlede bare om at spille sammen med vennerne igen og finde lysten tilbage, for den mistede jeg totalt i AGF,” fortalte Stage for nogle år siden i et interview med Aarhus Stiftstidende.

Men da han vendte tilbage til Lyseng, blev han, trods sine 16 år, rykket op på Danmarksserie-holdet, og kort efter hentede Brabrand ham til 2. division – hvor så AGF igen fik øje på ham. Resten er historie.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020