Da hele Danmark i 2007 kunne følge livet som talent i FC Midtjylland i DR-dokumentarserien ‘I lære som stjerne’, så man, hvordan Jens Ørgaard og Claus Steinlein på fodboldbanen i Nigeria udtog de spillere, der skulle med til Danmark, mens hele holdet sad samlet og lyttede intenst på udvægelsen.
Men da de to FCM-ledere under et besøg i foråret i år hos samarbejdsklubben FC Ebedei bestemte, at 18-årige Adebayo Lukman skulle med til Danmark, var proceduren mere diskret.
– Jeg ringede ikke til mine forældre. Når vi skal til Danmark, fortæller vi det ikke til nogen som helst. Churchill sagde, at vi ikke skulle sige til nogen, at vi skulle til Danmark. Kort før jeg skulle afsted, bad Churchill mig om at sende mine forældre hen til ham, så de kunne ordne nogle ting, før jeg skulle forlade Nigeria, siger Adebayo Lukman til Tipsbladet.
Adebayo Lukman, der efter ankomsten til FC Midtjylland er ved at blive omskolet fra midtbanespiller til angriber, fortæller, at hans familie er lykkelig for den chance, han har fået i Danmark trods det korte varsel, da han skulle afsted.
– Da Churchill havde bedt mig om at fortælle min forældre det, og jeg så sagde til mine forældre, at jeg skulle til Danmark, kunne min far ikke sove hele natten, fordi han var så glad for, at jeg skulle afsted, siger Adebayo Lukman med et smil.
– De (familien, Red.) siger, at jeg ikke skal tænke på andre ting, mens jeg er her i Danmark. Jeg skal kun tænke på fodbold, så jeg kan komme frem. Jeg beder til, at det går godt, så jeg kan gøre noget godt for mine forældre.
Spottet i skolebussen
Ligesom Semiu Oladiti, der er kommet til FC Midtjylland samtidig med Adebayo Lukman, havde Lukman en snørklet vej til Churchill Olisehs talenthold og den efterfølgende udvælgelse til en karriere i Danmark.
– Jeg begyndte for FC Ebedei i februar. Før det spillede jeg for et skole-hold i Ikorodu i Lagos, og det var der, Ebedei hentede mig. Jeg var anfører for holdet. Vi tog til Shagamu for at spille en kamp mod et skolehold der. Vi tabte kampen 1-2, men det andet hold bad mig om at komme tilbage og spille i en turnering for dem. Vi spillede turneringen, og jeg scorede fem mål, da vi vandt 6-1 i semifinalen, fortæller Adebayo Lukman.
– Chaufføren, der kørte os til den turnering, arbejdede for FC Ebedei. Han sagde til Churchill Oliseh, at der var en knægt på det der hold, der ville klare sig godt, hvis han fik chancen. Så kom Churchill og hentede mig, siger Adebayo Lukman.
Kort efter kom Claus Steinlein og Jens Ørgaard til Nigeria for at se nærmere på kandidater til et skifte til FC Midtjylland, og Adebayo Lukman var klar over, at det var hans store chance, da han og holdkammeraterne i FC Ebedei skulle vise deres evner foran de to ledere fra FC Midtjylland.
– Da vi spillede, tænkte jeg over, at jeg skulle have energi i mit spil, så Jens Ørgaard og Claus (Steinlein, Red.) ville tage mig med til Danmark. Det skete, og det var jeg meget glad for, siger Adebayo Lukman.
Adebayo Lukman er et år yngre end Semiu Oladiti og arbejder ligesom sin kammerat på at vænne sig til kulturen både på og udenfor banen i Nordeuropa. Han er glad for, at FC Midtjyllands øvrige nigerianske spillere hjælper til med at forklare, hvordan Danmark og dansk fodbold fungerer i forhold til det, Lukman og Semiu Oladiti kender fra Nigeria.
– Nogle gange tager vi i svømmehallen og slapper af efter træning. Andre gange kommer Salami fra Herning og henter os. Han tager os med til hans hus, hvor vi sidder og snakker og er sammen, indtil han kører os hjem til Ikast igen. Som regel laver han også noget aftensmad til os. Da vi kom til Danmark, forklarede han os alt muligt om Danmark. Hvordan tingene fungerer, hvad vi skal gøre og ikke skal gøre. Sylvester, Rilwan og de andre hjælper os også og giver os råd om, hvordan tingene foregår i Danmark, siger Adebayo Lukman.
LIVE
Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
EKSKLUSIVT
Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
AVIS
Dansk angriber sat til salg
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
Varmt Brøndby-emne fraværende til træning
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
MEDIE