Det har været en hektisk uge i Brøndby IF med et underskud på 105 millioner kroner og afskedigelsen af Carsten V. Jensen som fodbolddirektør.
Brøndbys hovedejer Global Football Holdings (GFH) har indsat Scott McLachlan som midlertidig afløser for Carsten V. Jensen.
Britiske McLachlan er Head of Global Football for GFH, en mand Tipsbladet i to år har forsøgt at få et interview med, uden den mission er lykkedes.
Til gengæld gav McLachlan for relativt nylig et stort interview til den britiske journalist Duncan Castles og dennes podcast The Transfers Podcast.
Her går McLachlan i detaljer med arbejdet i sine tidligere stillinger i Wimbledon, Fulham og Chelsea, og så kommer han også ind på samarbejdet mellem de klubber som Brøndby IF, Global Football Holdings på forskellig måde har i et klubsamarbejde.
Og så forklarer Scott McLachlan i interviewet, der blev offentligt i midten af august, også, hvordan han og Global Football Holdings leder efter og ansætter nøglepersoner som cheftrænere og sportsdirektører i deres multiklub-samarbejde, hvor McLachlan spiller en hovedrolle i ansættelserne.
– Jeg har brugt mange af de samme tanker og processer til rekruttering af folk, som vi brugte i Fulham og Chelsea. Nogle af de scouts, jeg har arbejdet med, til huske, at jeg lægger meget vægt på processer, detaljer og at kunne måle tingene. Vi har brugt de værktøjer til at rekruttere trænere, akademichefer og sportsdirektører og til at finde de kandidater, der bedst muligt kunne udvikle vores klubber, fortæller Scott McLachlan til The Transfers Podcast.
– Vi kan give en kandidat til at blive teknisk direktør en opgave, hvor han skal forestille sig et scenarie, hvor han er arbejder for Klub X, her er alle informationerne, hvad er din strategi for de næste to transfervinduer og lav en strategisk plan. Det tror jeg, at mange klubber gør i dag. Den måde, man ansætter, er ved at ændre sig hurtigt, og man bruger videnskab og store færdigheder for at finde de rette personer. For folk er blevet enormt dygtige til selve jobinterviewet, og hvordan de fremstår der, og man skal gennem den lækre præsentation og finde ud af, hvordan personen virkelig er, siger McLachlan.

Scott McLachlan giver i podcasten også stor kredit til den tidligere norske landstræner Egil 'Drillo' Olsen for starten på karrieren som scout og analytiker, fremhæver Brøndbys gode resultater i sidste sæson og understreger, at det i sidste ende er klubberne selv i GFH-netværket, der rekrutterer deres spillere.
– Brøndby havde en stor optur sidste år, og vi arbejder hårdt på at optimere resultaterne og præstationerne i alle vores klubber. Det er en meget stor og svær opgave, som jeg ærlig talt nok undervurderede, da jeg begyndte. Men nu er jeg helt opslugt af at få det til at fungere, jeg er så passioneret omkring alle detaljerne i spillet og de samtaler, vi har på tværs af vores netværk af klubber, henrykker mig.
Signalerne fra Brøndby IF og Global Football Holdings i denne uge har været, at der bliver hyret en permanent afløser for Carsten V. Jensen, hvilket giver god mening med tanke på de i hvert fald otte fodboldklubber, Global Football Holdings og dens investorer er i berøring med ved siden af deres aktiviteter i hold i de nordamerikanske sportsligaer.
Scott McLachlan hjalp en kort overgang til i en lignende rolle i Ado Den Haag i foråret 2023, indtil man om sommeren hyrede den tidligere hollandske landsholdsspiller og HSV-profil Joris Mathijsen som sportsdirektør. Ado er ligesom Brøndby IF ejet af David Blitzer og hans medinvestorer, blot gennem et andet selskab end GFH.
Global Football Holdings har et hav af kontakter fra deres klubber og år i fodbold- og sportsbranchen, hvor den centrale investor og figur David Blitzer arbejdet tæt sammen med blandt Josh Harris, der sammen med Blitzer er medejer af Crystal Palace i Premier League og i år gennemførte det største køb nogensinde af et sportshold, da Harris overtog NFL-holdet Washington Commanders for 45 milliarder kroner med Blitzer som minoritetsinvestor.
LIVE
Superliga-LIVE: De viser FC Nordsjælland-kamp
Derfor blev ny AGF-profil udskiftet
MEDIE
Manchester United afviser Barça og Bayern
NYHEDER
KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’
INTERVIEW
Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’
AVIS
AGF meldes interesseret i Superliga-profil
AVIS
Jens Stage-transfer meldes kollapset
LIVE
TransferLIVE: SL-angriber får udenlandsk interesse
TIPSBLADET SPECIAL
Farzam spår: FC København henter en stor stjerne
TIPSBLADETS DOM
Tillykke, AGF – en stjerne er født!
AVIS
Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby
LIGE NU
Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn
NYHEDER
Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent
AVIS
Vil sprænge banken for Marcus Rashford
AVIS
Dansk angriber sat til salg
EKSKLUSIVT
Færdig i dansk klub efter 2 dage
MEDIE
FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
INTERVIEW
Jubler over store FC København-nyheder
NYHEDER
Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’
NYHEDER
Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder
MEDIE
Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard
MEDIE
Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk
TIPSBLADET SPECIAL
‘Et af de største danske resultater’
NYHEDER
Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne
MEDIE
Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord
MEDIE
OB vil have tidligere Superliga-profil
EKSKLUSIVT
Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet
MEDIE
Vildt Brøndby-transferrygte aflivet
NYHEDER
AGF-stjerne ude af Champions League-trup
EKSKLUSIVT