Nu venter FCK: Man City vinder generalprøve

Manchester City havde svært ved at score, men Erling Haaland fik hul på bylden og ramte nettet to gange.



Manchester City havde mere end svært ved at få hul på bylden, men Erling Haaland kom sit hold til undsætning og sørgede for en 2-0-sejr over Everton.

Den norske målmaskine scorede begge kampens mål, og på den måde kom han på måltavlen for første gang siden den skade, der holdt ham ude af fem Premier League-kampe fra midten af december til midten af januar.

Han ser dermed ud til at være helt klar til Champions League-opgøret mod FC København i Parken i den kommende uge.

Med sejren er de forsvarende engelske mestre tilbage på førstepladsen i Premier League, hvor klubben har et point ned til Liverpool på andenpladsen.

Arsenal er på tredjepladsen med tre point op til City, efter at alle tre klubber har spillet 23 kampe. Både Liverpool og Arsenal kommer en kamp foran, når de henholdsvis lørdag og søndag møder Burnley og West Ham.

Manchester City er dermed fortsat i en position, hvor klubben selv kan afgøre, om den skal være mester igen, men i lørdagens kamp holdt det hårdt.

Godt nok sad værterne tungt på spillet, men de havde meget svært ved at skabe store chancer. I lange sekvenser var Everton presset helt tilbage i eget felt, men hjemmeholdet fik ikke afsluttet inden for rammen én eneste gang før pausen.

Ifølge BBC er det ikke sket siden august 2022, at Manchester City har spillet en første halvleg uden at få en afslutning på mål.

Dengang skete det i en kamp mod Crystal Palace, hvor der dog for alvor blev lukket op for sluserne efter pausen. Manchester City endte med at score fire kasser, og Erling Haaland stod for de tre af dem.

Helt så godt gik det ikke lørdag, men efter 70 minutter var der bingo.

Efter et hjørnespark landede bolden hos nordmanden i venstre side af feltet, hvorfra han med højrebenet slyngede den i nettet på Citys første afslutning inden for rammen.

Haalands favoritben er egentlig det, der sidder til venstre, men det var ikke til at se, da han smækkede kuglen i nettet.

Et kvarter efter det første mål afgjorde Erling Haaland kampen, da han udnyttede et oplæg fra Kevin De Bruyne.

Nordmanden blev sendt afsted i høj fart, og efter at have vundet en duel med Jarrad Branthwaite var han helt fri foran mål. Uden pres satte han indersiden på og udplacerede Jordan Pickford i målet.

/ritzau/





LIVE: AGF er pressede




LIVE

Superliga-LIVE: Drømmer om disse to ligaer

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

Jens Stage-transfer meldes kollapset

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Her kan du se AGF mod Sabah FK



LIVE

TransferLIVE: Rygtet til OB – ‘varm forbindelse’

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Jubler over store FC København-nyheder

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

AGF-stjerne ude af Champions League-trup

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

‘Et af de største danske resultater’

Kontant dom over Elyounoussi

Profil til AGF? Det vil være en katastrofe for SJE

Stor ændring i AGF?

Revser Alexander Zorniger

OB vil have tidligere Superliga-profil

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris

FCM-transfer i fare