Kæmper for Superliga-tid: Jeg skiller mig mere ud

Muamer Brajanac måtte se til fra bænken, da Randers slog Hvidovre i forårspremieren, men nu er han klar til at bevise sit værd indenfor kridtstregerne. Tipsbladet har talt med Randers-angriberen.



Konkurrencen om de to forreste pladser i Randers FC er hård. 

I forårspremieren på udebane mod Hvidovre måtte Muamer Brajanac se til fra bænken, mens Mohamed Fuseini imponerede stort og løb med alle overskrifterne. Den ghanesiseke hurtigløber scorede et mål, lavede en assist og fandt sågar vej til rundens hold i Superligaen. 

Den dansk-bosniske angriber kan da heller ikke løbe fra, at Fuseini er en hård konkurrent i kampen om spilletid. 

– Han er en dygtig angriber, der har noget fart i fusserne. Han er vanvittig hurtig og eksplosiv, og han kan nogle ting én-mod-én med sin fart. Det var den perfekte debut for ham, lyder det fra Muamar Brajanac til Tipsbladet. 

Men Fuseini er langt fra den eneste konkurrent, Brajanac skal bekymre sig om. Marvin Egho, Stephen Odey og nyindkøbte Tammer Bany fra B.93 banker ligeledes på cheftræner Rasmus Berthelsens dør i køen til spilletid. 

Jeg føler selv, at jeg skiller mig lidt mere ud i forhold til de andre typer. 

Muamer Brajanac
Angriber, Randers FC

Mumar Brajanac mener dog, at han kan bidrage med noget, som ingen af de andre kan bidrage med. 

– Det er et kæmpe plus for træneren, at han har fem så dygtige angribere til rådighed. Jeg føler selv, at jeg skiller mig lidt mere ud i forhold til de andre typer, da jeg er en fysisk angriber, der både kan deltage i spillet, men også være en targetman. 

Artiklen fortsætter efter billedet … 

Muamer Brajanac er ikke lige så hurtig som Mohamed Fuseini, men han mener selv, at han kan tilføre noget andet. Foto: IMAGO / Gonzales Photo 

Hvor ser du dig selv i det hierarki? 

– Det er op til træneren at vælge, hvem han vil spille med, men jeg kommer selvfølgelig til at byde ind med det, jeg er god til. Jeg skal gribe mine chancer og bevise mig selv i de minutter, jeg kommer til at få. 

Er du skuffet over, at du ikke blev bragt i spil mod Hvidovre?

– Nej, jeg var ikke skuffet over ikke at blive bragt i spil. Jeg har døjet med nogle knæproblemer, så jeg havde kun trænet delvist med op til kampen, lyder det fra Brajanac, der dog håber på at få debut på hjemmebane fredag aften mod Lyngby.

– Jeg vil ikke forvente noget, men jeg håber selvfølgelig, at jeg kan komme ind og få min debut mod Lyngby. Det er også hundrede procent federe at få debut på hjemmebane. 

26 kilometer fra Cepheus Park i Randers har Muamer Brajanar dog i den grad bevist sig selv med et hav af mål for Hobro. 

Helt præcist er det blevet til 26 mål for Hobro i 1.division, og den 23-årige målmager håber da også, at kunne få netmaskerne til at blafre i massevis på et endnu højere niveau i Superligaen. 

– Selvfølgelig er det et skridt op niveaumæssigt, men jeg håber da, at jeg kan viderebringe den målnæse, jeg har vist i 1.division til et højere niveau i Superligaen. Jeg har scoret en masser af mål for Hobro de sidste to år, og det har også givet nogle erfaringer. Jeg er blevet bevidst om, at jeg er en målscorer-type og jeg kan score mål.

Muamer Brajanac kan få sin debut fredag aften, når Randers på hjemmebane møder Lyngby klokken 19:00. 






Derfor blev ny AGF-profil udskiftet




LIVE

Superliga-LIVE: Stegende hede venter FCK

Følger Superliga-stjerne tæt

Christian Nørgaard: Derfor skifter jeg til Everton

AGF meldes interesseret i Superliga-profil

Manchester United afviser Barça og Bayern

KEP raser: ‘Det mest uambitiøse, jeg har hørt’

Jens Stage-transfer meldes kollapset



LIVE

TransferLIVE: Barcelona lurer på transferbombe

Derfor blev ny AGF-profil udskiftet

Nu kan Jesper Lindstrøm ende i Brøndby

Tillykke, AGF – en stjerne er født!

Farzam spår: FC København henter en stor stjerne

‘Han er ikke bange for at tage beslutninger’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Reagerer på Larsson-bombe: ‘En vild historie’

Medie: Superliga-klubber interesseret i Uhre

Afsløring: Købt for ekstremt lille beløb

Dansk angriber sat til salg

Afsløring: Superliga-klub udlejer stort talent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Chok! FCK-stjerne har nægtet at rejse til Ungarn

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

Afsløring: Bombe – FCN slår alle transferrekorder

Færdig i dansk klub efter 2 dage

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Sønderjyske har bedt Magnus Jensen holde sig væk

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

OB vil have tidligere Superliga-profil

Stor skuffelse: ‘Vi udspillede FC København’

Afsløring: Afviser seks mio. for hjemsendt Jensen

Jubler over store FC København-nyheder

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Omstridt megatransfer klar: Koster over 1 milliard