Det kostede Silkeborg IF mere end 20.000 kroner, da de i foråret besøgte FCK i Parken.
Og det var hverken pyro, vold eller anden fanballade, der var årsagen til den økonomiske lussing.
Nej, årsagen var, at der ganske enkelt ikke var nok Silkeborg-tilskuere på stadion.
Det bekræfter Silkeborg IF over for Tipsbladet.
Bøden fra FC København til Silkeborg IF er helt inden for skiven i de gældende regler – alligevel møder det stor kritik fra Danske Fodboldfans.
FCK har to officielle udebaneafsnit i Parken til Superliga-kampe: A11, som ligger øverst på en af langsidetribunerne, og D1, der er nede bag det ene mål. Hvis en klub kan garantere, at mindst 400 betalende tilskuere møder op, kan de få lov til at flytte udebaneafsnittet ned bag det ene mål, hvor FC København normalt har sit familieafsnit.
Dog med den konsekvens, at en klub skal betale en bøde, hvis der er færre end 400 betalende gæster. Som det altså skete for Silkeborg IF i foråret, hvor der kun var mødt 250 betalende gæster op. Så SIF måtte altså bøde for manglende 150 billetter.
– Vi var med til at sørge for, at man i Superligaens manual fik vedtaget reglen om, at hvis man garanterer et antal solgte billetter på 400, kan man få et bedre afsnit i Parken, efter at de tidligere havde forsøgt at placere udebaneafsnittet permanent oppe under taget på A11. Alternativet kunne have været, at udebaneafsnittet blev fastlåst til A11, for eksempel, så det er bedre end ingenting.
– Et eller andet sted er det en lortehandel for de små klubber, men det er fedt for de store, der ved, at der kommer mange. Det er et problem, at de små kan blive sanktioneret økonomisk, hvis de gerne vil have de gode pladser, siger Christian Kokholm Rothmann, formand for Danske Fodboldfans, til Tipsbladet.
En FCK-paragraf
Danske Fodboldfans har fuld forståelse for, at FCK gerne vil have et godt område i Parken allokeret som familietribune, men man ærgrer sig over, at det sker på bekostning af udeholdets fans, som også burde prioriteres. Det er nemlig ikke optimalt, at der gøres forskel på udeholdene alt efter, om det er et tophold eller et bundhold, der kommer på besøg.
– Reglen om de 400 tilskuere er et eller andet sted en paragraf, der er skrevet ind i Superligaens licensmanual alene med FCK for øje. Der er ikke andre, der flytter sit udebaneafsnit fra kamp til kamp, de fleste har et meget fast setup for, hvor udeholdets fans er på stadion. Og der er vel ikke andre steder i ligaen, hvor det ikke er bag ved målet.
– Jeg synes, det er drønærgerligt, at man straffer de mindre fangrupperinger, der ellers er i en fin udvikling, ved at give dem dårligere pladser. Når de har to udebaneafsnit, så ender det også med flere tabere end vindere, fordi fans af de mindre udehold kan være i tvivl om, hvor de skal sidde, og det samme kan være tilfældet for de FCK-tilskuere, der gerne vil sidde på familietribunen, men muligvis skal finde et andet sted at være, hvis udeholdet gerne vil have plads på D1.
Spørgsmålet er så, hvorvidt det overhovedet er et problem at sidde på A11, eller om det som sådan er fint nok. Der er trods alt nogen, der skal sidde der, så hvorfor kan det ikke være udeholdet?
Danske Fodboldfans påpeger, at det ikke bidrager til den voksende udebanekultur i dansk fodbold, fordi man føler sig afskåret fra den tætte kontakt til spillerne, som ellers opstår på andre udebaneafsnit. Samtidig påpeger de også et andet problem.
– Hvis man er gangbesværet, kan det også være svært at bevæge sig op på A11, hvilket kan virke ekskluderende for gangbesværede udebanefans, da de kun har ét område på stadion, hvor de må opholde sig.
Artiklen fortsætter under billedet.

Skal vi tage chancen?
Blandt flere af de mindre hold i Superligaen er det en fast overvejelse, om de skal bede om at få udebaneafsnittet flyttet i Parken. For de forskellige klubber er der mange overvejelser, der skal vendes og drejes, før de eventuelt kan lægge sig fast på, hvor de gerne vil placeres på stadion.
Allerede 30 dage inden en kamp, der skal spilles i Parken, skal dialogen mellem klubberne indledes, og netop dette sætter klubber som Vejle og Silkeborg i en vanskelig situation, da fremmødet fra ligaens mindre klubber kan være afhængigt af de seneste resultater samt det faktum, at mange fans først køber billetter til udebane-ture i sidste øjeblik.
– For en klub som Vejle er det umuligt en måned inden en kamp at garantere, om vi kommer 400 i Parken. Vi er ofte meget tæt på det antal, vi skal være, men det er et dilemma, når vi bliver spurgt, om jeg skal lægge hovedet på blokken, fordi jeg ønsker at give vores fans den bedst mulige oplevelse, men jeg har et problem, hvis vi ikke bliver nok mennesker, siger Anders Grøndahl, der er SLO for Vejle, til Tipsbladet, inden han uddyber.
– Jeg synes da, det er vanvittigt, at man ikke indretter et fast afsnit nede bag det ene mål, som opfylder minimumskravene. Det kan lade sig gøre hos de andre klubber.
Silkeborg står i det samme dilemma, når de skal en tur til Parken, efter at de i foråret måtte betale for de billetter, man ikke lykkedes med at sælge. Men klubben, der de seneste år har leveret store millionoverskud, står et lidt mere fordelagtigt sted, når det kommer til at tage chancen.
– Jeg vil gerne sikre de bedste vilkår for vores fans, og det synes jeg, at udebaneafsnittet bag målet giver i Parken. Jeg synes, det er en markant bedre oplevelse end at være gemt væk oppe under taget på A11, siger Camilla Jensen, der er SLO hos Silkeborg IF.
De kan miste licensen til at spille Superliga
Sidste gang Vejle var på besøg i Parken, endte de med at sidde på A11, fordi de ikke turde løbe den økonomiske risiko ved at bede om at være bag målet. Her blev klubben mødt af, at der ikke var blevet stillet et capotårn til rådighed, samtidig med at der ikke var lavet plads til, at de kunne hænge bannere op, hvilket ifølge Danske Fodboldfans er under al kritik.
– Det er et brud på Superligaens licensmanual, og da det er et A-krav, kan det i yderste konsekvens betyde, at FCK mister licensen til at spille i Superligaen. Det er ikke regler, der normalt bliver håndhævet så hårdt, men det skal FCK gøre bedre.
Et A-krav er ifølge licensmanualen ufravigeligt, derfor er det noget, der skal opfyldes fra klubbernes side, hvis de vil spille i landets bedste fodboldrække.
Og det er netop dette brud, som Christian Kokholm Rothmann mener kan få store konsekvenser for FC København i yderste potens.
– Alle klubber har skrevet under på disse krav. Det er selvfølgelig voldsomt at sige, at FCK ikke må spille i Superligaen, fordi de mangler et capotårn, men det er reelt set det, som reglerne dikterer.
Formanden for Danske Fodboldfans håber i den forbindelse, at det er noget, som FC København vil tage op til genovervejelse, så man kan få løst sagen på en måde, der kommer alle til gode.
Artiklen fortsætter under billedet.

Hvad siger FCK til kritikken?
Tipsbladet har forholdt FCK kritikken, hvor de er blevet stillet følgende spørgsmål.
- Hvorfor er Parken det eneste sted i Superligaen, hvor der ikke er et fast udebaneafsnit?
- Burde det ikke være let at løse, når man har landets største stadion?
- Synes I, det var rimeligt, at Silkeborg i april betalte jer mere end 20.000 for manglende salg af billetter til en kamp, hvor der ikke var i nærheden af at blive udsolgt?
- Hvad siger I til, at reglen om 400 personer omtales som en FCK-paragraf?
- Hvilke andre steder i Superligaen udløses reglen om at efterbetale billetterne, hvis man kommer under 400?
- Kan I forstå utilfredsheden hos de mindre klubber, der mener, at det er urealistisk for dem at vide, hvor mange der kommer i Parken 30 dage inden en udekamp mod FCK?
- Vil I være klar til at ændre reglen, så der kan laves et kortere varsel for klubberne?
- Hvorfor kan der ikke findes plads til f.eks. 200 fans fra Vejle på D1?
- Hvad betyder begrebet "good hosting" for jer?
- Hvad har I at sige til, at Vejle mener, at I sidste gang de var på besøg, overtrådte reglerne i Superligaens manual ved ikke at have et capotårn eller stille en fremtrædende bannerplads til rådighed?
FC København ønskede at svare skriftligt og oplyser følgende som svar på spørgsmålene.
– Vi har to udebaneafsnit, som begge er godkendt af DBU i forbindelse med vores licensansøgning. Vi har to afsnit, fordi der er meget stor forskel på ønskerne fra de gæstende klubber. Modstanderne har ret til at anmode om fem procent af stadionkapaciteten, men nogle klubber efterspørger kun en procent, og det indretter vi os efter.
– Vi har altid en løbende dialog med gæsterne om deres behov i god tid inden kamp. Der er mulighed for capotårn, hvis det ønskes, og vi stiller bannerplads til rådighed for udebaneholdets fans – det gælder både den ene og anden placering.
– Dialogen startes op senest en måned før kampen, og udebaneklubben skal oplyse deres ønskede antal billetter senest tre uger før. Aftalen er, at udebaneklubben herefter hæfter for det ønskede antal billetter.
– Kommer der kun 50-100 fans fra udebaneholdet, holder vi familietribunen åben og tildeler i stedet modstandernes fans en alternativ placering på A11. Denne mulighed har været benyttet to-tre gange over de seneste 12 måneder.
LIVE
TransferLIVE: Lang transfernæse til AaB?
TRANSFER
Så er I advaret, FCK: Kræver ‘ekstremt’ bud
TRANSFER
Krævede denne rekordløn – afviste Emmanuel Dennis
MEDIE
Kovending: Transferbombe på vej i FC Midtjylland
EKSKLUSIVT
Rekordtransfer?
TRANSFER
Dansk stjerne meldes tæt på Tottenham-skifte
HELT VILDT
Husker du Awer Mabil? Nu har han vild succes
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – FCK tæt på scoopet Richardson
TOPNYHED
Dyr dansk bomber til Everton?
EKSKLUSIVT
– Det er meget svært for Nørgaard
TIPSBLADET SPECIAL
Monsterdyrt FCM-emne har et kæmpe problem
NYHEDER
Vild Holger Rune-video: Bemærker særlig detalje
INTERVIEW
Dansk stjerne i kæmpeskifte: Barcelona fik chancen
TIPSBLADET SPECIAL Overblik: Her er Superligaens vintertransfers 2026
TOPNYHED
Inden FCK-kamp: De vil blive slagtet skånselsløst
NYHEDER
Eriksen reagerer på fyring: ‘Jeg kæmpede lidt’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-interesse i Brøndby-angriber
MEDIE
Stjerne rasende på Frank – vil væk nu
FC København tjente millioner tirsdag aften
TIPSBLADET SPECIAL Sådan gør din Superliga-klub i vinterpausen
TIPSBLADET SPECIAL
Seks bud på Noah Narteys afløser i Brøndby
HELT VILDT
Vanvittigt: FC Midtjylland kan score 100 millioner
AVIS
Søn spiller for FCK – legende på plads i Parken
Afsløring: Mathias Zanka stopper i LA Galaxy
TOPNYHED
Neestrup håber at se dansk bomber retur i FCK
TOPNYHED
Dansk fyring? ‘Ser meget, meget svært ud’
NYHEDER
Straffes efter hård aktion mod Gidsel
NYHEDER
Store ord om Roony Bardghji
TOPNYHED
Stjerne spøger: ‘Selvfølgelig kender jeg ham’
NYHEDER
Forventer mudderkrig mod FCM
NYHEDER
Højlund roser FC Københavns fans
MEDIE
Chok i Polen – vil hente tidl. Superliga-spiller
TRANSFER Lukas Podolski: Brøndby-stjerne er godt betalt
MEDIE
Hjulmand vil hente dansk landsholdsspiller
EKSKLUSIVT
Afsløring: Amin Chiakha skifter til Rosenborg
NYHEDER
Laudrup: ‘Ser fuldstændig groteske ud’
TOPNYHED
Lyon kan blive nødsaget til at vrage Noah Nartey
EKSKLUSIVT
Dialog strandet – åbner for Superliga-skifte
Stortrives i Premier League – samme løn i Viborg
TOPNYHED
Brøndby-transfer glippet
TRANSFER
Angriber meldes tæt på
NYHEDER
Frank grillet på møde – ét spørgsmål provokerede
TOPNYHED
Til grin! Italienske medier slagter Højlund og Co.
EKSKLUSIVT
OB-spiller ikke længere i truppen – på vej væk
EKSKLUSIVT
Jagter millioner: ‘Så vi en dag kan hente Yussuf’
MEDIE
Ruben Amorim på vej til ny storklub?
DAGENS SPILFORSLAG
Tricky Trees tryller i Portugal
EKSKLUSIVT
Farzams fanzone: SL-klub glippede Gustav Lindgren
NYHEDER
Sebulonsen har kæmpesucces – sætter stort mål
NYHEDER
TV 2-interview får stor opmærksomhed: ‘Overrasket’
Jubler: Dansker fik Erling Haalands trøje
NYHEDER
Elver kørt direkte på hospitalet under kamp
Lodz-træner i svime over Lerager: ‘Han er genial’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Her er FC Københavns pris på Richardson